Annonce

Nye reformer kan ikke øge arbejdsudbud med 30.000

Eksperter og tidligere overvismand har svært ved at se, hvordan nye reformer skal skaffe 30.000 ekstra sæt hænder til det danske arbejdsmarked
Arbejdsudbuddet er et centralt omdrejningspunkt i de igangværende regeringsforhandlingerne. Angiveligt vil de Radikale have øget arbejdsudbuddet med 30.000 personer.

Men hvis det mål bliver en del af de nedskrevne sigtelinjer for en S-ledet regeringen, så bliver det svært at levere på. Det vurderer en tre økonomer, som Information har talt med.

Jeg ville nødigt forpligte mig til at levere 30.000 kvalificerede hoveder

De lavthængende frugter er nemlig allerede plukket, når det kommer til at skrue på de knapper i det politiske maskinrum, som kan give flere hænder på arbejdsmarkedet.

“Jeg ville nødigt forpligte mig til at levere 30.000 kvalificerede hoveder til rådighed for det danske arbejdsmarked,” siger Peder J. Pedersen, som er professor emeritus i økonomi ved Aarhus Universitet, til avisen.

I de traditionelle arbejdsudbudsreformer - som eksempelvis forhøjelse af pensionsalderen, sænkning af kontanthjælpen og forkortelse af dagpengeperioden - er der ikke længere det store at hente, mener professoren.  

10 år med reformer

En stribe af den slags reformer er allerede gennemført fra omkring midten af 1990’erne og frem til omkring 2015. Derfor er det svært yderligere at stramme skruen i en grad, der vil give 30.000 nye medarbejdere at plukke af, mener Niels Storm Knigge, der senioranalytiker i tænketanken Kraka.

“Vi har allerede trimmet arbejdsmarkedet rigtig mange steder og justeret på nærmest alle områder de sidste fem-ti år. Det betyder ikke, at der ikke potentielt er et øget arbejdsudbud at hente ved yderligere reformer, men de ting, som realistisk set kan gennemføres, vil have mindre effekt,” siger han til Information.

Målsætningen om 30.000 ekstra, mener de dog er urealistisk

Den konklusion bakkes op af tidligere overvismand og økonomiprofessor, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

De tre økonomer støtter dog ambitionen om at hæve arbejdsudbuddet - målsætningen om 30.000 ekstra, mener de dog er urealistisk.


CEPOS: Kræver politisk vilje

Cheføkonom i den borgerlige-liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, ser anderledes på den sag. Ifølge ham er det klart muligt at øge arbejdsudbuddet med 30.000 personer, hvis der er politisk vilje til det.

“For eksempel vil et stop for tilgangen til efterlønnen øge arbejdsudbuddet med 22.000 personer,” lyder et af hans forslag.

På Twitter har Mads Lundby Hansen foreslået, at man skære dagpengesatsen med 10 procent.

placeholder

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet