Minksekretaritatet erkender nu over for Netavisen Pio, at man ikke har opdateret sekretariatets hjemmeside i konsekvens af den politiske justering af rammerne for erstatningskommissionerne, som blev aftalt 12. april:
vil hjemmesiden blive opdateret med de nye navne
”Når der foreligger reviderede lister med potentielle kommissionsmedlemmer fra Fødevareministeriet, vil hjemmesiden blive opdateret med de nye navne,” skriver Minksekretariatet i et mailsvar til Netavisen Pio.
Minksekretariatet understreger i sit mailsvar, at selv om det af hjemmesiden pt. fremgår, at 51 ud af 110 medlemmer af erstatningskommissionernes 1. instans er udpeget af minkerhvervet og at 22 ud af 42 medlemmer af 2. instans er udpeget af minkerhvervet - så indgår de 51 og 22 alligevel ikke i erstatningskommissionerne:
derfor sidder der ikke længere repræsentanter for minkerhvervet i kommissionerne
”Minksekretariatet arbejder allerede ud fra de nye regler i bekendtgørelsen om sammensætning af kommissionerne, og derfor sidder der ikke længere repræsentanter for minkerhvervet i kommissionerne.”
Minksekretariatet oplyser ikke noget om, hvornår man kan regne med at de på hjemmesiden oplistede medlemmer af erstatningskommissionerne rent faktisk er de korrekte, men det overvejes som det første at anføre, at oversigterne over kommissionsmedlemmer ikke længere er retvisende.
Justeringen af den oprindelige aftale om rammerne for erstatningskommissionerne blev aftalt 12. april mellem Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og Liberal Alliance.
Justeringen skete efter kraftig kritik af, at det store flertal af medlemmerne af kommissionerne hidtil havde været udpeget af minkerhvervet og landbruget.
Opdateres
Kommentarer
Det interessante bliver om sagen skaber præcedens.
Må lønmodtagere og fagforeningsmedlemmer nu heller ikke sidde med ved overenskomstforhandlinger hvor det fastsættes hvilken økonomisk erstatning, som man kan afstedkomme for en syv en halvtimes arbejdsdag?
Skal erstatningen udbetales i kroner og ører med eventuelle tillæg eller blot et venligt smil?
Eller skal blot arbejdsgivere og løngivere afgøre værdien af dagens indsats både på arbejdspladsen, men også set i forhold til fraværet fra ægtefælle, børn, forældre, der evt. har mere brug for lønmodtageren end arbejdsgiveren!
Har lønmodtagerens input og opfattelsen af sin egen betydning for erstatningens størrelse for dagens indsats fremover ingen betydning?
Tænk hvis hjemmesiden over overenskomstforhandlingsmedlemmer pludselig blev opdateret a la mink-kommissionsmedlemmer!
Et rama-skrig af dimensioner!
Årtiers faglig kamp pludselig røget ud med badevandet med minkskandalen!
SVM regeringen kunne jo af vanvare opdatere i flere ministerier under dække af et alment krav om at “nyderen” ikke mere diskuterer med “yderen”.
Skråplanet er allerede på 45 grader!
Fagbevægelsen skal passe på ikke at sove i timen!
En ting er mink at pelse, noget andet at vove pelsen?
Det ene ord tager det andet!
Lars Løkke er virtuøs i kunsten at narre folk med ord!
Især når folk først har ytret dem selv!
Så I vil hellere have Mette end mig?
Okay!
Og pludselig sidder Venstre i regering med Mette Frederiksen faciliteret af Lars Løkke Rasmussen!
- I fik jo hvad I bad om!
Voila!
Fagbevægelse! Pas på!
Pas på med opdatering af alle hjemmesider!
Især hjemmesider over overenskomstforhandlere!
“en politisk aftale fra 12. april - ikke længere må sidde med”