I kølvandet på at erstatningen til minkavlerne er blevet opjusteret til nu at være på næsten 30 milliarder kroner, fortæller forfatter Mathilde Walter Clark, hvordan hun mener, at mediernes dækning af minkerhvervet rammer ved siden af.  

Mathilde Walter Clark er forfatter til bogen ‘Det blinde øje’, hvor hun gennemgår sagen om manglende lovhjemmel i 2020, da minkene blev aflivet.

Minkbranchens dygtige lobbyister 

I januar blev erstatningen til minkavlerne opjusteret fra 19 milliarder kroner til 30 milliarder kroner.

Tilbage i 2021 fik minkavlerne tilkendt fuldstændig erstatning, hvilket blandt andet betyder, at de skal have erstatning for, hvad de kunne have tjent frem til 2030.  

Det er klart, at der så er tale om et skøn, da ingen ved, hvad fremtiden kunne have bragt minkavlerne.

Mathilde Walter Clark påpeger, at skønnet er sat uforholdsmæssigt højt, fordi der reelt var tale om et erhverv i økonomisk nedtur.

I DR-podcasten Guld og grønne skove den 20. februar bliver Mathilde Walter Clark spurgt om, hvordan det er lykkedes at tale mink-branchen op på en måde, så erstatningen til avlerne i dag er på 30 milliarder kroner.

“Det er fordi, man i branchen har dygtige sprogfolk og dygtige lobbyister, som har italesat det på en måde, som medierne har købt og videreformidlet”, siger Mathilde Walter Clark.

Hun mener, at det er politikerne, som i sidste ende må bære ansvaret for de store erstatninger, som er blevet givet

“Der er en masse politikere, der står med ansvaret. Der handlede det ikke på noget tidspunkt om realbillede. Det kom til at handle om et de her fantasifulde idéer om, hvordan det så ud (i minkbranchen, red.),” siger Mathilde Walter Clark.

Medierne stiller skarpt på minkavlernes tårer

I DR-podcasten Tabloid fra den 16. februar retter Mathilde Walter Clark yderligere skytset mod mediernes dækning af mink-sagen:

I gjorde jo minkavlerne til hovedpersonen

“I gjorde jo minkavlerne til hovedpersonen. Man stillede skarpt på ham og især hans tårer, som blev dækket minutiøst i mange, mange uger i store portræthistorier,” siger Mathilde Walter Clark til Tabloid.

Mathilde Walter Clark giver i DR-podcasten Klog på sprog et eksempel på, hvordan hun mener sproget og dækningen af den manglende lovhjemmel i minkforløbet er forfejlet.

I sagen bliver ordet minkfarme brugt. Det mener, Mathilde Walter Clark giver et forkert billede af virkeligheden. I stedet kalder hun minkfarmene for produktionsanlæg:

“Jeg kalder det, hvad der svarer til de billeder, vi får. De billeder, vi får i hovedet, er slet ikke retvisende i forhold til det, vi så, som var enorme produktionsanlæg, som det krævede droner at fotografere i deres helhed,” udtaler Mathilde Walter Clark til Klog på sprog.

Mediedækningen handler om personlige tragedier 

Mathilde Walter Clarks kritik handler dog ikke kun om enkelte ord. I et interview i Netavisen Pio forklarer hun, hvordan hun mener hele mediedækningen har en forkert præmis.

For at gøre det mere konkret, kan man sammenligne med den måde medierne dækkede finanskrisen på.

Her handlede dækningen i højere grad om, hvad der var galt med samfundet siden finanskrisen i 2008 kunne finde sted.

Men i dækningen af mink-sagen handlede det i højere grad om personlige tragedier som for eksempel om hvorvidt den enkelte minkavler havde råd til julegaver, om de kunne sove om natten og at nogle af dem græd.

Til sammenligning fik den type af historier ikke samme opmærksomhed i forhold til for eksempel ansatte i banken Lehman Brothers, da den krakkede under finanskrisen.

Læs også Freddy Hagens anmeldelse af ‘Det blinde øje’