Annonce

Minkavlerne er ude - se hvem der nu kan uddele mink-milliarder

Partierne bag aftale om minkerstatning udvider kredsen af organisationer, der kan indstille personer til erstatningskommissionerne
Foto: Coulorbox
Kik ind i nu tom minkfarm
Partierne bag aftalen om minkerstatninger i januar 2021 - Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF og Liberal Alliance - har fredag eftermiddag formelt aftalt, at minkavlere og personer knyttet til minkerhveret ryger ud af de erstatningskommissioner, som afgør hvor stor en erstatning minkavlerne skal have.

Samtidig har partierne aftalt, at kredsen af organisationer, der kan indstille personer til mink-erstatningskommissionerne udvides markant:  

universiteter, Forsikring og Pension, CEPOS, Justitia, Kraka, AE Rådet samt SMVdanmark

“Tiltaget indebærer, at en række yderligere organisationer mv. kontaktes med henblik på at indstille personer til listen, bl.a. universiteter, Forsikring og Pension, CEPOS, Justitia, Kraka, AE Rådet samt SMVdanmark,” fremgår det således af aftalen.

DI og Dansk Erhverv lurepassede

Tilbage i 2021 bad aftalepartierne Dansk Pelsdyravlerforening, Det Danske Minkerhverv, Landbrug & Fødevarer, FinansDanmark, FSR - danske revisorer og Dansk Industri og Dansk Erhverv om at indstille medlemmer til kommissionerne.

Men som tidligere afdækket af Netavisen Pio undlod Dansk Industri og Dansk Erhverv i al ubemærkethed at indstille personer til kommissionerne.

Dansk Industri oplyste - overraskende - over for Netavisen Pio 15. marts, at "man ikke har fundet relevante personer til udpegning". Mens Dansk Erhverv aldrig reagerede på Netavisen Pios henvendelse.

DI’s og Dansk Erhvervs lurepasseri har været stærkt medvirkende årsag til, at minkerhvervet og landbruget kunne sætte sig på 72 af 118 pladser i erstatnings- og taksationskommissionerne.

DI’s og Dansk Erhvervs lurepasseri

På samme måde satte minkerhvervet og landbruget sig på 28 ud af 42 pladser i ankeinstansen, Overerstatnings- og taksationskommissionen.

Dansk Industri og Dansk Erhverv får en ny chance

Nu har forligspartierne så aftalt, at blandt andet Dansk Industri og Dansk Erhverv igen skal kontaktes for at høre, om de nu vil indstille personer til kommissionerne:

“Desuden kontaktes en række organisationer, som også tidligere er kontaktet, bl.a. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark og FSR – danske revisorer med fornyet opfordring til at indstille personer.”

Det fremgår også af fredagens aftale, at formændene for kommissionerne, som typisk er dommere eller tidligere dommere, får hjælp til at sikre, at medlemmer af en erstatningskommission ikke er inhabile i en eller flere sager:

med henblik på at forebygge, at habilitetsspørgsmål kan opstå

“Yderligere understøttelse af kommissionsformændene med henblik på at forebygge, at habilitetsspørgsmål kan opstå.”

Og:

“Heri indgår bl.a. styrket vejledning om formændenes  indledende dialog med kommissionsmedlemmerne om medlemmernes uafhængige virke, om indholdet af de forvaltningsretlige inhabilitetsregler og om erklæring fra de udpegede medlemmer herom i hver enkelt sag.”

“Heri kan også indgå opfordring til etablering af faste processer for at sikre vedvarende fokus på iagttagelse af habilitetsreglerne, eksempelvis ved at formanden løbende anmoder kommissionsmedlemmerne om at oplyse om ændrede forhold af betydning for medlemmernes habilitet.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"... at minkavlere og personer knyttet til minkerhveret ryger ud af de erstatningskommissioner" man kan undre sig over, at de overhovedet var med i kommissionerne

Er der eksempler på sager fra de danske domstole, hvor en tiltalt har været domsmand i samme sag?

Og så er det værd at bemærke sig, at Moderaterne IKKE er en del af 'forståelsen'!
.

Hvis jeg som SOSU medhjælper selv skulle fastsætte værdien af min løn ville jeg have en månedsløn på 100.000 kr. plus.

Hvis der ikke skulle være folk fra minkerhvervet med, hvem skulle så. Forventer man at alle andre skulle have ekspertisen i dette højt specialiseret erhverv.
Skal det være den lokale bager eller studentermedhjælpere der skal kloge sig. Nej vel. Der skal folk ind der kan komme med viden og erfaring i den slags. Kan se at nu vil man bla.a. Vil have tænketanke med (kraka) Det var så dem der regnede ud at det højest ville koste 5 miliarder at lukke erhvervet tilbage i 2020 da det blev vedtaget at skulle lukke minkbranchen. Nu er vi i 30 miliarder. Regeringen meldte ud at prisen ca. ville være 3,5 miliarder da man lukkede ned. Er det den slags folk man vil have til sidde med. Man skal have den erstatning man skal have, hverken mindre eller mere. Men lad nu kompetente folk stå for for det. Men det ender sikkert i retssager, der vil vare i årevis. Ikke bare minkavlere, men også fodercentraler, virksomheder der levede af at levere udstyr. Copenhagen fur og mange andre venter nu på snart 4.år på at kunne komme videre. Og nu kan de se at alle de uvidende folk der hænger dem ud for det ene og andet. Tænk jer hvis det var jer selv der fik den behandling. Det er ikke en retsstat værdig det man udsætte disse folk for.

Svend, nu er der meget stor forskel på at være rådgiver og beslutningstager.
Minkfolkene og landbrug havde flertal til at fastsætte erstatningerne, der er der kæden hopper af og det politiske svigt opstår.
I øvrigt er der mange eksempler på at stat, kommune eller amt har ødelagt en forretning, og indehaveren er gået konkurs, UDEN at yde erstatning. Så at minkavlerne skal FORGYLDES er de fleste uforstående over for.

NÅ SÅ RØG DEN PÅ 2024s HOVHOV og UHAUHA. - Tæt på Sandheden (ja ude på sandheden) m Jonathan Spang. BANG!!

Sidste nyt i Mink-sagen. Venstre og Jacob Jensen og Socialdemokratiet vil intet gøre for at gi minkejerne den kæmpestore erstatning - KUN SF OG RAD VENSTRE. Sig mig hva er det for nogle politikere vi har - Er det en BØRNEHAVE::