De 10 mest vanvittige gyldne håndtryk

Mens almindelige lønmodtagere må klare sig på dagpenge, når de bliver fyret, modtager topcheferne gyldne fratrædelsesordninger for at have præsteret elendige resultater.

Da Eivind Kolding i går blev fyret som chef for Danske Bank kunne han trøste sig med et gyldent håndtryk på 23 millioner kroner.

Disse ordninger, hvor topcheferne bliver belønnet for at blive fyret, er ikke nogen sjældenhed i toppen af dansk erhvervsliv. Netavisen Pio har her samlet de 10 mest himmelråbende vanvittige eksempler på de fratrædelsesordninger, som topcheferne i såvel den private som den offentlige sektor praktiserer.

Pudsigt nok gik bestyrelsen også fri for ansvar i skandalesagen, hvilket må karakteriseres som en meget alternativ ledelsesform: Ingen er ansvarlige! Og her gik man og troede, at ledelsen havde ansvaret for andet end at åbne konvolutten med deres løn og bonus.

Fælles for alle de gyldne håndtryk er, at topcheferne i bedste fald bliver belønnet for ikke at lave noget og i værste fald bliver belønnet for at have skabt dårlige resultater eller endda kørt virksomheden i sænk.

Samtidig tordner erhvervslivets topchefer og brancheorganisationer mod den alt for høje understøttelse, som almindelige mennesker modtager ved arbejdsløshed.

Som Politikens lederskribent, Kristian Madsen, skrev for halvandet år siden i forbindelse med endnu et gyldent håndtryk:

Og imens kan almindelige LO-lønmodtagere så om en måneds tid bare have værsgo at stemme ja til de ringeste overenskomster i mands minde og glæde sig over, at efterlønnen er afskaffet til nationaløkonomiens frelse. Og skulle de ryge ud af firmaet, må landingen klares på dagpenge eller kontanthjælp, hvor de med djævlens vold og magt skal lære den klare sammenhæng mellem indsats og belønning, som deres chefer for længst har fritaget sig for med deres gyldne faldskærme. Man skulle nogle gange tro, at der har siddet nogle i en VL-gruppe og væddet om, hvor meget man mon kan byde folk på gulvet, før de siger fra?

1. Ditlev Engel (Vestas)

Da topchefen for Vestas, Ditlev Engel, tidligere i år blev fyret efter flere år med nedskæringer og fyringsrunder i koncernen, kunne han se frem til det, man kan karakterisere som en ’pæn lille farvelgave’. I sin kontrakt havde Ditlev Engel et opsigelsesvarsel på ikke mindre end fireogtyve måneder. Derfor forlod han tidligere i år Vestas med en et pengesæk svarende til to årslønninger, hvilket beløber sig til intet mindre en 25 millioner kroner. Bemærk hvordan den danske flexicurity-model her fremstår i en moderne udgave: Lange opsigelsesvarsler kombineret med høj kompensation ved ledighed! Endnu engang viser direktørerne vejen frem for det danske velfærdssystem.

2. Jørgen Brændstrup (Amagerbanken)

Amagerbankens lange og triste nedtur blev efterfulgt af et endnu mere absurd efterspil. Den samme ledelse, der ikke havde grebet ind over for eksempelvis et tab på 394 millioner kroner ved spekulation i schweizerfranc, forlod banken med millioner på bankbogen. Den samme dag som daværende bestyrelsesformand for Amagerbanken, Niels Erik Nielsen, trådte tilbage indgik han en aftale, hvor bankens direktør, Jørgen Brændstrup, fik et gyldent håndtryk på 18 millioner kroner. Samtidig mistede aktionærerne hundredemillioner af kroner i et desperat og forgæves forsøg på et rede banken.

Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, fik tidligere i år udbetalt en stor fratrædelsesgodtgørelse – samtidig med at han vel at mærke ikke trådte af. Og den dag han vælger at gå på pension får han sørme et tilsvarende gyldent håndtryk igen.

3. Søren Eriksen (DSB)

Den tidligere chef i DB, Søren Eriksen, fik udbetalt den beskedne sum på fire millioner kroner efter at DSB’s bestyrelse fyrede ham. Fyringen kom ovenpå det enorme økonomiske rod i datterselskabet, men en advokatundersøgelse konkluderede, at Søren Eriksen ikke kunne holdes juridisk ansvarlig for problemerne. Pudsigt nok gik bestyrelsen også fri for ansvar i skandalesagen, hvilket må karakteriseres som en meget alternativ ledelsesform: Ingen er ansvarlige! Og her gik man og troede, at ledelsen havde ansvaret for andet end at åbne konvolutten med deres løn og bonus.

4. Henning Hürdum (Sparbank Vest)

Direktøren for Sparbank Vest, Henning Hürdum, modtog i årene op til Finanskrisen løn og pension svarende til den nette sum af 5,4 millioner kroner. Da han blev fyret fik han oveni et gyldent håndtryk på 12,7 millioner kroner. Disse løn- og fratrædelsesordninger lyder måske ikke af meget. Herregud, det drejer sig jo blot om tolv millioner? Men som Berlingskes erhvervskommentator har udtalt så ”set i forhold til, at der er tale om en ’mindre’ mellemstor dansk provinsbank er disse lønninger næsten af amerikanske dimensioner”. Samtidig præsterede Sparbank Vest et underskud i 2008 og 2009 på henholdsvis 286 og 90 millioner kroner, hvilket giver anledning til en teori om, at Sparbank Vest praktiserer noget så sjældent som omvendt resultatløn.

5. Ralf Hemmingsen (Københavns Universitet)

Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, fik tidligere i år udbetalt en stor fratrædelsesgodtgørelse – samtidig med at han vel at mærke ikke trådte af. Og den dag han vælger at gå på pension får han sørme et tilsvarende gyldent håndtryk igen. Pudsigt nok ville hverken Ralf Hemmingsen selv eller bestyrelsen for Københavns Universitet kommentere på det rimelige i, at skattekronerne blev anvendt til gyldne håndtryk til folk, der blev i stillingen.

Åbenbart er bonusser ikke noget man får udbetalt efter et år med ekstraordinære resultater, men en automatisk udbetaling. Hvordan pokker kan man få bonus for et job, man ikke bestrider i to år i træk?

6. Finn Strier Poulsen (EBH Bank)

Selvom Finn Strier Poulsen som direktør kørte EBH Bank i sænk – og har været undersøgt af Bagmandspolitiet i to sager, én om kursmanipulation og én om mandatsvig – forhindrede det ham ikke i, at kræve en fratrædelsesgodtgørelse på ikke mindre end 23 millioner kroner. Dette krav er naturligvis en retfærdig belønning for, at han fik banken til at krakke og 10.000 private, lokale aktionærer til at miste deres opsparing.

7. Henning Dyremose (TDC)

Den tidligere konservative finansminister Henning Dyremose har både været direktør og bestyrelsesformand for TDC. I 2010 stod han i spidsen for salget af TDC til kapitalfonden NTC, hvor han ikke overraskende indgik en fratrædelsesaftale for sig selv, som sammen med aktier, optioner og bonusordninger vurderes til at beløbe sig mellem 50 og 100 millioner kroner. Men Dyremoses salg af TDC til kapitalfonden blev slet, slet ikke påvirket af, at han således tjente styrtende med penge på det.

8. Kenneth Plummer (Danmarks Radio)

Selvom Kenneth Plummer forlod stillingen som DR’s generaldirektør helt frivilligt, modtog han et gyldent håndtryk på ikke mindre end 6,4 millioner. Beløbet svarer til to årslønninger, to års pension og to års bonusser. Åbenbart er bonusser ikke noget man får udbetalt efter et år med ekstraordinære resultater, men en automatisk udbetaling. Hvordan pokker kan man få bonus for et job, man ikke bestrider i to år i træk? Det gør bestemt ikke sagen bedre, at DR’s bestyrelsesformand forklarede pressen, at aftrædelsesordningen er i ”overensstemmelse med ordninger for de direktører, som har forladt os de senere år”.

9. Klaus Kjærulff (Torm)

Da Klaus Kjærulff blev fyret som direktør for rederiet Torm fik han 29 millioner kroner, hvilket er Danmarkshistoriens største gyldne håndtryk. Den nye direktør, Jacob Meldgaard, blev øjeblikkeligt ansat som afløser, men kunne pga. tidligere kontrakter først tiltræde stillingen halvandet år senere. Som kompensation for at han intet skulle foretage sig i mellemtiden fik han udbetalt 62 millioner kroner. Og hvem stod bag denne særprægede øvelse, hvor der blev delt gyldne håndtryk ud til både den indgående og den afgående direktør? Jamen sørme om det ikke er vores gamle ven Niels Erik Nielsen, der også stod bag de gyldne fratrædelsesordninger i Amagerbanken.

10. Anders Eldrup (DONG Energy)

Da Dong Energys administrerende direktør, Anders Eldrup, sidste år blev fyret kunne han se frem til sytten millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Bestyrelsesformand Fritz Schur forsøgte dog at berøve ham for denne bonus, men domstolen afgjorde i går, at Eldrup havde retten på sin side og skulle have udbetalt 8,7 millioner af sin løn. I mellemtiden måtte Eldrup leve af de små, ubetydelige indtægter fra sine fem bestyrelsesposter rundt omkring i dansk erhvervsliv.


Flere artikler om emnet

Annonce