Annonce

Debat: Adams aalborgensiske anbefalinger

Vores aalborgensiske klummeskribent Adam El-Matari har kigget feltet af kommunale kandidater i hjembyen igennem. Her er hans anbefalinger.
Aalborg er en af Socialdemokratiets stærkeste højborge. Ved det seneste kommunalvalg fik partiet 48,7 procent af stemmerne og med 17 ud af 31 mandater fik partiet ansolut fleral.

Det vel derfor være en større overraskelse, hvis Aalborg skulle få sin første ikke- socialdemokratiske borgmester siden 1925.

Et spørgsmål, som gemmer sig i baggrunden, er om statsminister Mette Frederiksens (S) slette-sag kommer til at have indflydelse på hvor aalborgenserne sætter deres kryds i valgbåsen på tirsdag.

Hvis du endnu ikke har taget stilling til, hvem du skal stemme på, så vil jeg her komme med mine personlige anbefalinger.

Socialdemokratiet

Ingen kommer uden om Aalborgs stemmesluger Thomas Kastrup Larsen. Borgmesteren er en garanteret stemmesluger, som alene fik tilliden af aalborgenserne i form af 29.498 personlige stemmer.

Han er vellidt i byen, en stærk debattør i øjenhøjde med borgeren og gode forbindelser til erhvervslivet.

Men vil du stemme med den indre værdikriger, så synes jeg, at Tobias Bøgeskov et godt valg. Bøgeskov har i sin første byrådsperiode fokuseret på mental sundhed, tolerance og mangfoldighed som byrådsmedlem ønsker han at sætte penge af til Pride-parade og et mangfoldighedshus.

Banker hjertet mere for børnene, cyklismen og klimaet i Aalborg Kommune er Lisbeth Lauritsen et godt bud på et byrådsmedlem som ønsker alle tre dele.

Enhedslisten

Det ikke nogen hemmelighed at Enhedslisten i Aalborg ønsker at afskaffe alle planer om den tredje Limfjordsforbindelsen, der længe har været et omdiskuteret emne her i kommunen.

Man skal stemme på Enhedslisten, hvis man ønsker at stemme på det rødeste parti i byrådet, som er garant for at trække Socialdemokratiet til venstre på politiske tiltag, som vedrører børn, mental sundhed og klimaet.

En stemme på det erfarne byrådsmedlem og tidligere folketingsmedlem Per Clausen er en god stemme givet ud for en sikker profil, som vil kæmpe for mere velfærd til den enkelte borger.

Dansk Folkeparti

Det fantastiske ved kommunalvalg er at alt ikke handler om integrations-og udlændingepolitik. På det punkt er Dansk Folkeparti i Aalborg Kommune ikke meget anderledes.

En stemme på Dansk Folkeparti er en stemme på et parti, som ønsker at gør en solid indsats for de ældre i kommunen.

Det bedste sted at sætte sin stemme på i DF må være på Kristoffer Hjort.

Viceborgmester i Aalborg Kommune siden 2017 og ønsker at gøre en fortsat stor indsats for de ældre og med et ønske om at skabe mere nærhed i sundhedssystemet. Samtidig er Hjort med på klimadagsordnen, som skal være i øjenhøjde med den gængse aalborgenser.

Venstre

Venstres modstander bliver ikke Socialdemokratiet, men nærmere dem selv og Konservative Folkeparti.

Det bliver en styrketest om Venstre kan bevare sine 8 mandater, eller om aalborgenserne foretrækker et Konservativt Folkeparti som det største parti i den borgerlige opposition.

Daniel Borup er nummer 2 på listen og er i mine øjne Venstres fremtid i Aalborg Kommune. Ung, pragmatisk, konkret og med et glimt i øjet. Mærkesagerne er iværksætteri, grøn omstilling og frit valg til familien.

Til trods for sine 29 år har Borup allerede et langt CV med erhvervserfaring. Er der noget den typiske Venstre-vælger kan lide, er det en god balance mellem erhvervserfaring fra den virkelige verden og politik.

Liberal Alliance

I Aalborg har lygtepælene været prydet af opfindsomme og kreative valgplakater fra Liberal

Alliance, men særligt en står tydeligt i hukommelsen. Spidskandidaten Solbjørg Jakobsen er iført et superhelte-kostume.

Personligt kunne jeg godt tænke mig en ultraliberalist i byrådet, som i højere grad har respekt over hver krone, som bliver forvaltet, er borgernes hårdt tjente penge.

Liberal Alliance har brug en superhelt, hvis de skal have nogen chance for at komme ind i byrådet i den socialdemokratiske højborg, men det spinkle håb eksisterer.

Det Radikale Venstre

Du får mere for din stemme hos samtlige andre partier end Radikale Venstre.

Skulle jeg alligevel pege på en kandidat vil jeg pege på Heidi Holler, som er en klassisk socialliberal og radikal, som ønsker at sætte penge af til frihed i skole-og dagtilbud, en grønnere kommune og selvfølgelig kæmpe for at holde fast i højtuddannede bliver i Aalborg.

God valgdag til alle.

Adam El-Matari er historiestuderende på Aalborg Universitet med sidefag i dansk.


Flere artikler om emnet