Sex i bytte for goder, tryghed eller anerkendelse.

Vi ved at det foregår, vi ved at det skader – ikke mindst, hvis den unges grænser overskrides og vi ved at unge – og deres voksne – efterlyser redskaber til at håndtere det.

Vi ved det, og vi har vist det i årevis. Alligevel kan vi konstatere at antallet af unge, der søger hjælp hos blandt andre Liva på grund af grænseoverskridende oplevelser, er i stigning. Ikke mindst blandt de helt unge.  

”Det var en modelopgave, der først havde givet mig stolthed, men som nu var vendt til at jeg følte mig beskidt, klam og havde lyst til at dræbe ham”, fortæller en anden.

For oplevelserne forlader ikke kroppen efter aftenen er forbi. De kan blive siddende i kroppen i form af eksempelvis selvhad og angst, som kan traumatisere et menneske for livet.

Det kan være rigtigt svært at sige fra overfor noget seksuelt, hvis man ikke har lyst, ikke mindst hvis der har været penge eller gaver på bordet. Og man føler at man skylder.

 ”Det virkede som sådan en lille ting. Det var det bare ikke for mig, for det forfølger mig stadig. Folk kunne godt se på mig, hvor klam jeg var. Sådan føltes det i hvert fald bagefter. Det er jo ikke lige til at sige nej, når aftenen før har skrevet at man gerne ville”, som en tredje ung kvinde udtrykker det.

Tilbage i 2014 spurgte vi landets opholdssteder til deres viden om forebyggelse af gråzoneprostitution blandt anbragte børn og unge.

Undersøgelsen viste, at et stort flertal af det pædagogiske personale efterspørger både viden og redskaber til at forebygge gråzoneprostitution for dermed at undgå at de bliver yderligere udsatte.

”Jeg vidste ikke på daværende tidspunkt, at det var et overgreb. Jeg troede at jeg havde sagt ja, men jeg var fuld og jeg var kun 13 år”

Vi skal være bedre til sikre os at børn og unge oplever at være trygge

Ikke alene oplever vi at andelen af unge, der henvender sig for at få hjælp, bliver yngre og yngre. Vi oplever også en social slagside.

Mere end hver femte af de anbragte unge over 15 år har oplevet at være udsat for overgreb inden for det sidste halve år, fremgår det af VIVE’s undersøgelser. Det svarer til omkring seks børn i en almindelig skoleklasse.

På trods af det venter vi stadig på en politisk handlingsplan, en ambitiøs seksualundervisning med fokus på egen lyst og grænsesætning, tilgængelig rådgivning og børnefaglige med fyldestgørende viden om området.

Det mangler, for debatten om sugardating og gråzoneprostitution er også en historie om, hvordan vi skal være bedre til sikre os, at børn og unge oplever at være trygge.   

Det må være på høje tid. Og udmøntningen af Barnets Lov er et oplagt sted at starte, så jeg håber at Folketingets socialpolitikere er klar til at tage hånd om denne gruppe. Det mangler de.