DFs nedsmeltning minder om Kabuls fald

Dansk Folkeparti ligner et parti i total kollaps. Hvis der stadig skal være et DF om et par valg, så kræver det at partiet genopfinder sig selv.
Foto: VOA - youtube.com
Taliban-krigere på vej ind i Afghanistans hovedstad Kabul, august 2021
Der var noget trodsigt over det massive bifald, der brusede partiformand Kristian Thulesen Dahl i møde, da han indtog talerstolen til Dansk Folkepartis Årsmøde i Herning.

I de foregående uger havde medierne kørt optagelserne fra Fremskridtspartiets kaotiske landsmøde fra 1995 i evigt loop.

Den, hvor den legendariske Kresten Poulsgaard på vestjysk beskyldte Thulesen Dahl for at være en tøsedreng.

Den fornøjelse skulle journalisterne ikke have endnu engang. I Dansk Folkeparti kan man stadig blive enige om at vise front mod mediernes ræverøde lejesvende.

Det er så også nogenlunde, hvad folkepartisterne kan blive enige om.

I Dansk Folkeparti kan man stadig blive enige om at vise front mod mediernes ræverøde lejesvende.

Årsmødet gav et indblik i et parti, der er lige så dysfunktionel som den forhenværende afghanske regering.

Her brugte ministrene tiden på at dolke hinanden i ryggen, alt imens Taliban-krigerne sleb deres krumsabler lige uden for præsidentpaladset.

Thulesen skød med løst krudt

Thulesen Dahl forsøgte efter bedste evne at vende kanonerne udad ved at gå hårdt til statsminister Mette Frederiksen (S) som han ville havde for en rigsret.

Det skulle ske, når selvsamme rigsret frikendte Inger Støjberg, der var indbudt som årsmødets hædersgæst.

Men den før så magtfulde DF-formand skød med løst krudt. Mette Frederiksens eneste bekymring er, at DF nedsmelter så hurtigt, at hun ikke længere kan bruge partiets mandater til at holde de radikale i skat.

Tøsedrengs-talen

Nogle, der ikke skød med løst krudt var triumviratet af HB-kandidater Erik Høgh-Sørensen, Anders Vistisen og Martin Henriksen, der i deres opstillingstaler sendte spredehagl mod hinanden og partiet.

Mette Frederiksens eneste bekymring er, at DF nedsmelter så hurtigt, at hun ikke længere kan bruge partiets mandater til at holde de radikale i skat.

Tøsedrengs-øjeblikket kom, da Martin Henriksen - til Pia Kjærsgaards meget synlige misfornøjelse - krævede en skærpet højrefløjsprofil.

Alternativet var, ifølge Henriksen, at “Folk vil huske os for Meld og Feld og ævl og kævl”.

placeholder

Det var til gengæld noget medlemmerne kunne lide og som den eneste af de tre stridshaner, blev Martin Henriksen valgt til hovedbestyrelsen.

DF er håbløst splittet

Det er på den korte bane godt nyt for Thulesen Dahl med genvalg til en loyalist, men samtidig var afstemningen et indblik i et DF, der er håbløst splittet.

For grundlæggende vil Thulesen Dahl og Martin Henriksen noget forskelligt. Den første er strategen bag den moderate midterlinje, der har sikret indflydelse, men også bragt DF i faretruende nærhed af den socialdemokratiske magtudøvelse.

Den anden er en kriger, der vil ud på højrefløjen og slås med Pernille Vermund og Rasmus Paludan om de mest indædte islam-hadere.

Til gengæld er der ikke nogen politisk forskel på Thulesen Dahl og de unge rebeller Anders Vistisen og Peter Kofod. De sidste er bare vrede over Thulsesen Dahs indblanding i EP-valget i 2019 og generelle modvilje mod at dele magten.

Og hvad der er vigtigere: Ingen af dem ønsker at se Morten Messerschmidt på formandsposten.

Egen uduelighed

Som veteran falder mine tanker på den afghanske regering, hvor alle havde travlt med at sikre sig selv den størst mulige andel af pengene og ikke skænkede det en tanke, at forsvare statskassen mod de udefrakommende fjender.

For sandheden er at Kabuls fald ikke var nogen militær nødvendighed. Selv uden hjælp fra vesten, havde den afghanske regering rigeligt med ressourcer til at vinde over sine modstandere.

Og hvad der er vigtigere: Ingen af dem ønsker at se Morten Messerschmidt på formandsposten.

Dens nederlag var udelukkende en effekt af egen uduelighed.

Dansk Folkeparti skal genopfinde sig selv

Det samme kan siges om Dansk Folkeparti. For selv om partiet måske har udspillet sin (første) historiske rolle, så er der intet til hindring for at genopfinde sig selv.

Det er faktisk sket for alle succesfulde partier. Socialdemokratiet er ikke længere fyldt med marxistiske revolutionære.

Der er ikke mange husmænd tilbage hos de radikale, og selv om landmændene fylder i Venstres medlemslister, så udgør de en brøkdel af partiets vælgere.

Der er intet til hindring for at DF genopfinder sig selv på tilsvarende vis. Erkender, at man ikke længere har ejerskab til udlændingepolitikken, men til gengæld holder fast i alt det, som virker.

DF har stadig patent på nostalgien

Selv om man får konkurrence fra makrel-spiseren Mette Frederiksen, så har DF stadig patent på en særlig nostalgisk æstetik.

Morten Korch-nostalgi fnyser de kulturradikale, men det camperende, grisefestfejrende og dansktoplyttende Danmark findes ikke kun i Olsen Banden-film.

De er mange. Langt flere end dem, der læser Politiken og går på Louisiana.

Pernille Vermund har valgt en anden æstetik. Hun er kølig hvidvin på livets solside, spinning og succes. Det har også et publikum, og hun har både erobret udlændingestrammertrøjen og en del af protesten mod skrankepaveriet fra DF.

Men hun er også entydigt Nordsjælland og trods sin karisma, er det svært at se hende i spidsen for det som Erik Meier Carlsen kaldte De Overflødiges Oprør.

Pernille Vermund har valgt en anden æstetik. Hun er kølig hvidvin på livets solside, spinning og succes.

Vermund er nærmere et oprør mod de overflødige. Mod alle dem, der ikke kan klare sig på et globaliseret arbejdsmarked og mod de kommuner, der kræver massiv udligning for at tilbyde et bare nogenlunde serviceniveau.

CD var ikke dømt til at dø

Nogenlunde samtidig med, at DF for et par årtier siden begyndte at eksplodere i meningsmålingerne, gik luften ud af et andet parti.

Det var Centrum Demokraterne. Et parti for borgerlige socialdemokrater, der fatalt fejlvurderede sine vælgeres holdning til indvandringen. De findes stadig.

Altså borgerlige socialdemokrater.

Havde Mimi Jakobsen haft sin far Erhards politiske tæft og fornemmelse for forstads-Danmark, så kunne meget være gået anderledes.

CD var lige så lidt dømt til undergang som DF, men skal kursen rettes op, kræver det lederskab og jernvilje.

Kræver ikke nogen stor Machiavelli 

Det kræver ikke en stor Machiavelli at regne sig frem til, at Thulesen Dahl burde smide sine farverige loyalister over bord og alliere sig med Vistisen og Kofod, som godt kunne bruge et par års oplæring, inden de skal sætte sig på magten.

Så kan de holde Messerschmidt fra livet sammen.

Det kræver ikke en stor Machiavelli at regne sig frem til, at Thulesen Dahl burde smide sine farverige loyalister over bord

Samtidig kræver det en total omkalfatring af partiorganisationen. Ud med venner og familie og ind med professionelle politikudviklere og reklamefolk.

Kan Søren Søndergaard ikke overbevises om at genindtræde som pressechef, så må han klones eller udpege en åndelig arvtager.

Men hvis DF skal reddes, så skal det gå hurtigt. Selv om de fleste nok havde en fornemmelse af at Kabul ville falde, så kom omfanget og hastigheden af kollapset bag på alle.
 

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Dansk Folkeparti ønskede at skubbe de Radikale væk fra magtens midte og lige som det var ved at lykkes vendte partiet om på hælen og gik den anden vej, til gengæld ser det ud til at de Radikale er parat til at indtage Dansk Folkepartis nu forladte position.

"JP mener: De Radikales nedtur er egentlig større end Dansk Folkepartis"
https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE13291740/opbruddet-i-dansk-pol...

Sådan kan man jo også se på det.

Vi har de politikere som vi fortjener.

Socialdemokraterne troede på politikerne i Kabul.

Men når fanden er ude stikker de halen imellem benene.

“Vi producerer fødevarer til 15 millioner mennesker i Danmark”. Sagde Mette Frederiksen på landsmødet.

Underforstået at så kan vi godt skære i landbruget. Lade dem betale CO2-festen. Og fru Frederiksen og socialdemokraterne leve videre som under festen i Kabul.

Dansk medicin produktion producerer til 100 millioner mennesker. Skal den så også reduceres til det halve?

Dansk containertransport transporterer for 200 millioner mennesker. Skal A.P. Møller så reduceres til en omsætning på 10%.

Fru Frederiksens argumenter dækker som en skrædder i helvede.

Når resultaterne af Mettes grønne profil udmøntes blandt Socialdemokraternes hverdag, bliver Pia Kjærsgaard den store nye heltinde.

KlimatosseR!

Politik er enkelt! Redaktøren behøver ikke engang være flabet!

Politik giver sig selv! Stuerene det bliver I aldrig!

Vælgerne ved altid bedst!

Spørg i Spanien eller i Sydsverige hvor el og gaspriser ryger i vejret.

Verden kommer til at mangle det mest nødvendige!

Vi er allerede alt for mange på jordkloden!

Fru Frederiksen studerede Afrika!

Og har aldrig gjort noget for børnebegrænsning på det store kontinent!

Nu skal de udsultes ved at jordens fødevareproduktion skal reduceres!

I Kabul har de sultet i over 50 år!

Det problem løste hverken Venstre eller Socialdemokratiske regeringer.

Nu forsøger befolkningen igen selv at løse problemet!

Tænk hvis dansk landbrugs succeshistorie var blevet spredt ud over Afghanistan!

Start med læbælter! Skove! Afgrøder! Svin! Får! Køer!

Og andelsforeninger!

Nu skal det alt sammen stækkes i Danmark!

Arbejdernes fjende nummer et! De dygtige landbrugere!

Forløberne for industri og arbejdere!

Hadet til storbønderne fordi de udnyttede landarbejderbefolkningen lever stadig i den socialdemokratiske fortælling og selvforståelse!

Tænk hvis afghanerne havde ladet sig udnytte til at skabe et bæredygtigt landbrug i en egn der blot er sand.

I en egn der minder om hedejylland og midt Vestjylland.

Hvad udad tabes skal indad vindes!

Socialdemokraterne kan hurtigt selv - hver og en - blive landarbejdere igen. Allerede 2030.

Når sulten igen florerer i Europa! En kold vinter vil få folk til at hugge brænde! På gader og stræder! Selv de svenske skove er bevogtede. Når den store nye indvandrerbefolkning skal holde varmen!

Afgørende beslutninger står foran socialdemokraterne i Tyskland, Norge, Sverige og Danmark!

Endnu holder SPD og Arbeiterpartiet i Norge klimatosserne på afstand!

I Danmark er fru Mette Frederiksen og de nyuddannede piger og kvinder i Kabul på vej til at skære den gren de selv sidder på væk!

Resten klarer den efterfølgende sult!

Præcist som det sker i Kabul og Afghanistan!

Det interessante er hvor FN og Røde Kors og alle de andre hjælpeorganisationer skal skaffe maden fra når CO2 afgifter og CO2 reduktionerne bliver en realitet.

Produktion af Smykker, rejser, tøj, luksusvarer, biler, boliger, boligopvarmning, osv., osv. skal ikke røres!

Landbruget skal først og fremmest holde for. Køer bøvser og prutter. Præcist som småbørn der får modermælk!

Men de er indtil videre fritaget! På grund af manglende forskning!

Men befolkningsreduktionen kommer af sig selv!

Det er konsekvensen af børnenes statsministers nye politik!

Globalt!

Næppe lokalt!

Vores formuer kan nok holde den kørende til 2040.

Fattige europæiske lande kommer til at betale prisen!

I Spanien er de allerede på gaderne!

Og SPD har allerede læst lektien!

Tyskerne kender om nogen resultatet af sult-trediverne!

Og SPD går foran med en forstandig mand.

Olaf Scholz: “Der Sozialdemokrat, Umfragengewinner der Stunde, fühlt sich bei dieser Klimadebatte von Sozial- und Umweltverbänden offensichtlich so entspannt, dass er gleich noch die Moderation mit regeln will. Inhaltlich kommt er kaum unter Druck. Kohleausstieg vorziehen? Ja, aber dafür muss genug Erneuerbare Energie da sein, erklärt Scholz. Deshalb der Scholzsche Lieblingsmerksatz: schneller ausbauen. "Ich will dafür sorgen, dass die Planungsgesetze so geändert werden, dass die Genehmigung einer Windkraftanlage sechs Monate dauern und nicht sechs Jahre." Wenn das Stromnetz nicht ausgebaut werde, käme es wirklich zur Klimakatastrophe.”

Evakuering fra Kabul bliver ikke under Olaf Scholz. Tingene skal foregå i den rette rækkefølge og i det rette tempo! Moderation!

Hvis ikke Mette Frederiksen får dette moment ind i sin klimapolitik, vil socialdemokraterne hurtigt fremstå som klimatosseR der lader sin befolkning sulte og fryse.

Om det bliver et fornybart DF eller Moderaterne der overtager regeringsmagten er svært at sige.

Men befolkninger har altid de politikere de fortjener!

Kernekraften er på vej tilbage i Sverige!

Hvad de skal leve af i Spanien er et godt spørgsmål?

De socialdemokratiske svinefester på Mallorca er for længst slut!

Må man forstå af fruen der har studeret kontinentet Afrika.

Men endnu ikke kender til Europas grufulde historie!

Sultens tid!

Før dansk landbrug for alvor blev hjulpet i gang af Marshall-hjælpen og Ferguson traktorerne der var i stand til at opdyrke lavbundsjorderne.

I dag hader de unge SF-kvinder synet af disse majs og kornmarker!

Vi må igen igennem sultens år før fornuften igen indfinder sig på venstrefløjen!

Learning by starving!

KlimatosseR.

Pia Kjærsgaard får en nem omgang.

Hvis hun lever i 2030!

“KlimatosseR” vil for evigt bestå!

Den der ler sidst ler bedst!

Må man forstå af chefredaktørens Kabule!

Der bandlyser et helt parti! Fra det danske demokrati!

“ Ud med venner og familie og ind med professionelle politikudviklere og reklamefolk.”

Et moderne socialdemokrati - et reklamestunt af dimensioner!

Danmark for folket. Danmark lig reklamefolk!

En Støjberg med en reklamesøjle udadtil! Og en lovgivning indadtil!

Rigsretten kører. Folkets røst taler udenfor Christiansborgs mure. Og Pia lytter! Sammen med Støjberg!

“Mettes minde” findes overalt i Jylland!

Minkfarm ved minkfarm.

Og snart kvægfarm ved kvægfarm!

Grisefarm ved grisefarm!

“Mettes minde”

Klimatosserne lig klima-sosserne! Mette har talt! Men DF løb med overskrifterne!

Sulten kommer langsomt snigende! 2030 står Europa atter i flammer! I Spanien. I Sverige.

Men endnu holder nordmændene på olien og tyskerne på industrien!

Socialdemokrater der genopfinder sig selv!

Aksel, jo kortere du skriver jo flere 'følgere' får du :)
Når jeg ser du navn på en kommentar springer jeg straks videre, og det er jo egentlig synd HVIS du altså har et fornuftigt indspark.
Har du tænkt over det?

Aksel Jensen, kunne du ikke begrænse noget af det usammenhængende vrøvl du skriver og måske på en linje eller to fortælle vi andre hvad det er du mener med dine alenlange skriverier, på forhånd tak.

Niels, tak for din analyse. Du skriver at Vermund nærmere er et oprør mod de overflødige. Mod alle dem, der ikke kan klare sig på et globaliseret arbejdsmarked og mod de kommuner, der kræver massiv udligning for at tilbyde et bare nogenlunde serviceniveau. Hmm, har du lyst til at uddybe.

Oven i det, så tror jeg at DFs selvforskyldte nedtur, sagtens kan ende med en fragmentation. Desværre. Men ikke desto mindre, et udfald der vælgermæssigt set, vil passe NB godt. Men nok ikke i forhold til den borgerkrig, der truer Vesteuropa. For skulle krigen bryde ud, så bliver det ikke nemt, at være det eneste større islamkritisk parti. Ansvaret følger jo med. Og i en krig bliver mennesker slået ihjel.

Jeg håber på at DF ikke nedsmelter, også selvom jeg ikke stemmer på dem. Tror på at den dualitet som DF og NB repræsentere, er vigtig. Begge partier fylder det meste af holdnings spektrummet ud, på den indvandringskritiske fløj.

Til slut har jeg et spørgsmål. Har du lyst til at give os en analyse af hele den indvandringskritiske fløj. Vi mangler en fyldestgørende analyse Niels, af alle dens fraktioner, samt de opbrud og strømninger, der flyder i den. For bryder borgerkrigen ud, så bliver netop den indvandringskritiske fløj, helt afgørende for Danmarks nære fremtid. For os alle sammen. Inklusiv dem der ikke stemmer på den.

Venlig hilsen Michael Nielsen
301272

Michael, hvad er det for en borgerkrig, du refererer til? Hvorfor vil du slås med mig?

Michael, hvad er det for en borgerkrig, du refererer til? Hvorfor vil du slås med mig?

Annonce