Vi har brug for løsninger, der bygger på realiteter. Ikke på fatamorgana-forestillinger om, at vi alle bare kan give den en skalle mere i lidt længere tid. Og det er ofte sagt med en underliggende bemærkning om, at så hårdt er arbejdslivet jo heller ikke.

Vi har brug for løsninger, der bygger på realiteter. Ikke på fatamorgana-forestillinger om, at vi alle bare kan give den en skalle mere i lidt længere tid.

På landets arbejdspladser kæmper flere og flere lønmodtagere dagligt med dårligt arbejdsmiljø. Det resulterer i fysiske og psykiske skader, som nedslider stilladsarbejderen, sosu’en, industriarbejderen og alt for mange andre.

På trods af mange nye, bedre hjælpemidler og teknologiske fremskridt de seneste par år, så går vi 2018 i møde, hvor flere lønmodtagere har psykisk eller fysisk overbelastende arbejde end blot få siden siden.

Guldkrukken forbliver ubrugt
Men der er mulighed for øjeblikkelig hjælp - det kræver blot politisk handling. Der står nemlig en krukke af guld i beskæftigelsesministeret øremærket til arbejdsmiljø. I krukken, også kaldet Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, er der lige nu over 1 milliard kroner. Penge, som i sin tid blev investeret i fonden for at reducere den fysiske og psykiske nedslidning på arbejdspladserne. Regeringen mener imidlertid ikke, at midlerne skal frigives, og det er uforståeligt. For mens pengene står indespærret i fonden, udsættes kollegerne for dårligt arbejdsmiljø, som kan have vidtrækkende konsekvenser.

Der står nemlig en krukke af guld i beskæftigelsesministeret øremærket til arbejdsmiljø.

Det brede politiske flertal bag velfærdsaftalen bestemte i 2006, at med en udskydelse af pensions- og efterlønsalder fulgte også et politisk ansvar for at gennemføre initiativer med sigte på at forebygge nedslidning og forbedre arbejdsmiljøet. Der blev investeret 3 milliarder kroner i en nyoprettet fond. Det giver virkelig god mening, for alle lønmodtagere skal have forudsætningerne for at kunne blive længere tid på arbejdsmarkedet. Og det kræver investeringer. Men i dag står der mere end 1 milliard kroner, som stadig venter på at komme ud og gøre nytte.

LO-fagbevægelsen har i mange år kraftigt opfordret til, at man bruger midlerne til arbejdsmiljøet som oprindeligt aftalt. Men hver gang bliver vi af regeringen affejet med, at det ikke er muligt på grund af budgetloven. Det er imidlertid ikke rigtigt.

Rystende forhold på arbejdspladserne
Hvis politikerne vil prioritere at få pengene ud at arbejde for arbejdsmiljøet, kan det sagtens lade sig gøre.

Og de er i høj grad efterspurgte! For det går den helt forkerte vej med arbejdsmiljøet:

• Op mod 60.000 kolleger hvert år rammes af en arbejdsulykke
• Stadigt flere lønmodtagere udsættes for fysisk og psykisk overbelastende arbejde
• Når hvert 5. LO-medlem ufrivilligt har forladt arbejdsmarkedet på grund af nedslidning eller dødsfald,

Ja, det er tydeligt at se, vi bør investere mere i bedre arbejdsmiljø.

Det er rystende forhold, og med den indespærrede milliard, kan vi gøre noget ved det.

Arbejdstilsynet er blevet skåret massivt med over 100 millioner kroner siden 2015, og besparelserne vil fortsætte. Arbejdstilsynet er som bekendt en offentlig myndighed, der bidrager til at sikre, at der bliver rettet op på kritisabelt arbejdsmiljø i virksomhederne. Derfor siger det sig selv, at det vil skade LO-lønmodtagerne, når de på grund af besparelserne ikke kan foretage ligeså mange besøg. Det er ikke idéer til at forbedre arbejdsmiljøet, der mangler. Det er finansiering.

Det ligger lige for at styrke Arbejdstilsynet, så de kan føre en effektiv kontrol.

Det ligger lige for at styrke Arbejdstilsynet, så de kan føre en effektiv kontrol. Derudover har en helt ny hvidbog vist, at virksomheder med færre end 50 ansatte har behov for ekstern arbejdsmiljørådgivning. Lad os give dem let adgang til rådgivning, så de kan få kompetencerne til at skabe nødvendige forandringer ude på arbejdspladserne. Og til sidst, skal vi selvfølgelig styrke arbejdsmiljørepræsentanterne lokalt på arbejdspladserne, som hver dag taler kollegernes sag, med uddannelse og kompetence.

Vi mangler politisk handling
Vi mangler hverken ideer, evidens for hvorvidt arbejdsmiljøinvesteringer er godt for samfundet eller penge til at styrke indsatsen for bedre arbejdsmiljø. Vi mangler derimod politiske handlinger, og ikke mindst vilje til skabe reelle forandringer for de mange lønmodtagere, der hver dag står op til et arbejdsmiljø, der slider dem ned før tid. Vi skylder alle lønmodtagere at investere mere i et bedre arbejdsliv.

Morten Skov Christiansen er næstformand i LO.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.