Klimatopmødet COP 25 i Madrid blev ikke den store succes. For selv om sloganet for topmødet var #TimeForAction (Tid til handling, red.) og topmødets logo var et ur, som langsomt nærmede sig deadline, så var det skuffede politikere, der forlod mødet, der sluttede søndag aften.

For på trods af at mødet gik i overtid, så endte det hele uden videre fremskridt.

Forhandlingerne mellem de omkring 200 lande har trukket ud, fordi det især har været svært at blive enig om et nyt CO2-kvotesystem. Og det er altså heller ikke lykkedes den her gang.

"Der er stadig ikke konsensus for at øge ambitionerne til de niveauer, vi har brug for. Før jeg slutter, vil jeg gerne komme med en klar og tydelig opfordring til verden om at styrke den politiske vilje og fremskynde klimaindsatsen til den hastighed, som verden har brug for. De næste generationer forventer mere af os,” lød den triste melding fra den chilenske miljøminister Carolina Schmidt, der er formand for topmødet, da hun lukkede FN-topmødet ned.

De næste generationer forventer mere af os

Det eneste som landene reelt kunne blive enige om, er, at landene til næste klimatopmøde skal fremlægge detaljerede planer for, hvordan de selv kan reducere udslip af CO2 og andre klimaskadelige stoffer.

Hele optakten var også en noget rodet affære. Oprindeligt var det meningen, at Brasilien skulle stå for værtskabet, men den brasilianske præsident Jair Bolsonaro aflyste – officielt af økonomiske årsager.

Herefter blev mødet flyttet til Chile, men også her blev det aflyst på grund af omfattende indenrigspolitiske uroligheder.

Uenighed om ambitionsniveau og betalingsvilje

Der var i forvejen ikke store forventninger til, at klimatopmødet ville føre til et stort gennembrud for nye reduktionsmål, men det var håbet, at klimatopmødet i kølvandet på den massive fokus, der har været på klimaet det seneste år, ville sætte scenen for højere ambitioner allerede næste år.

Men det blev ikke muligt. Det er især spørgsmål om, hvordan den grønne omstilling skal betales, der har blokeret for en forpligtende aftale.

De rige lande har nægtet at imødekomme de fattige og mest klimaudsatte landes rimelige krav

Det handler dels om at lave et nyt system for handel med CO2-kvoter, og dels handler det om pengene til det såkaldte ”Loss and Damage”, hvor de fattige lande, der traditionelt skader klimaet mindst, men rammes hårdest af f.eks. tørke og oversvømmelser, kunne kompenseres.

”Vi har været vidne til to ugers forhandlinger, hvor de rige lande har nægtet at imødekomme de fattige og mest klimaudsatte landes rimelige krav om hjælp, når de rammes af oversvømmelser, tørke eller andre klimakatastrofer,” siger John Nordbo, klimarådgiver hos CARE, til Ingeniøren.

Endelig har der været stor uenighed om, hvor ambitiøse landene skal være næste år i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser.

På den ene side har EU og de små ø-stater skubbet på for at hæve ambitionsniveauet i forhold til at reducere udledningen, så målet i Paris-aftalen om at begrænse temperaturstigningen til cirka 1,5 grader i år 2100 kan nås, skriver DR.

På den anden side, stod fire af verdens helt store klimasyndere - USA, Japan, Australien og Brasilien - som blankt nægtede at opdatere deres reduktionsmål.

Minister river sig i håret

Klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder forhandlingsforløbet kaotisk, og mener at det manglende resultat er udtryk for, at nogle lande ikke har forstået udfordringens alvor.

”Det er et forløb, hvor det er, som om at det ikke er gået op for en række lande, hvor alvorlig en situation verden står i,” siger han til DR og fortsætter:

”Jeg kan sagtens forstå, hvis man sidder som borger derhjemme og tænker, hvorfor kan de ikke blive enige? Jeg river mig jo også i håret, når man skal bruge timevis på nogle formuleringer, som burde være nemme at blive enige om.”

Generalsekretær skuffet

FN’s generalsekretær, portugiseren Antonio Guterres, var skuffet over det manglende resultat.

”Jeg er skuffet over resultaterne af # COP25. Det internationale samfund missede en vigtig mulighed for at vise øget ambition om afbødning, tilpasning og finansiering til at tackle klimakrisen. Men vi må ikke give op, og jeg vil ikke give op,” skrev han efter mødet på Twitter.

COP 25 endte dog ikke helt frugtesløst. Udover de føromtalte planer, der skal fremlægges næste år, blev det også vedtaget, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvordan man kan tilpasse sig klimaforandringer for at undgå klimakatastrofer.

Politikerne får som sagt en ny mulighed for at gøre alvor af intentionerne om at bekæmpe klimaforandringerne på COP 26, der efter planen begynder den 9. november 2020 i Glasgow i Skotland.