Annonce

Lars Boje til radikal: ”Tillykke, I har fået, hvad I ønskede”

Lars Boje Mathiesen krydser klinger med ung radikal, Alternativet-ordfører støder sammen med Socialdemokratisk hardliner. Til sidst bringer tidligere S-kandidat et stort offer.
Foto: Privatfoto
Lars Boje Mathiesen, løsgænger, medlem af Folketinget
Freja Fokdal er rådmand på Frederiksberg for De Radikale, og op til kvindernes internationale kampdag 8. marts stiller hun følgende spørgsmål på det sociale medie X:

”Har man ligestilling i et land, hvor hver 7. dreng i 8. klasse ikke mener, at kvinder burde være i politik? Og hver 4. mener at mænd er mere kvalificeret som politiske ledere end kvinder? Øh nej.”

Fokdal henviser i sit opslag til en artikel fra B.T.

Opslaget får en del kritik fra flere brugere på X, men også Lars Boje Mathiesen melder sig i koret af kritikere med dette synspunkt:

”Ja med mellemøstlig tilgang, kommer mellemøstlig kultur.. tillykke I har fået hvad I ønskede..”

placeholder

Lars Boje Mathiesen har været løsgænger i Folketinget siden han i starten af 2023 blev vraget som formand for Nye Borgerlige efter blot en måneds tid. Det skete blandt andet på grund af Lars Bojes urimelige lønkrav.

Boje Mathiesen har dog længe lagt små indikationer ud på, at han vil starte et nyt parti. Dog er der ikke meldt noget konkret ud i skrivende stund.

 

Alternativist langer ud efter ministre

Christina Olumeko, som sidder i Folketinget for Alternativet, og blandt andet er finansordfører, er på X ganske harm over en kronik som udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad (S), og ligestillingsminister, Marie Bjerre (V), har skrevet i fællesskab i Politiken.

placeholder

Der er flere, der er uenige. Serdal Benli, som er spidskandidat for SF kommer med denne:

”Jeg synes nu at @Frede_Vad og ministeren berører noget rigtigt og vigtigt. Vi kommer ikke udenom at diskutere de her problemstillinger. Hvis ikke vi gør det bliver grøfterne dybere og løsningerne alt for langt væk!”

Og Socialdemokratiets unge hardliner Frederik Vad, er heller ikke sen til at stemple ind med glidende tackling.

”Det passer ikke. Tjek hvor DK ligger i alle internationale målinger om racisme i befolkningen. I øvrigt: Alternativet har det for let i de her debatter. For I forholder jer aldrig til konsekvensen af jeres egen politik. En rent teoretisk øvelse for jer.”

 

Tidligere S-kandidat bringer stort offer

Lars Werge, som blandt andet er tidligere mangeårig formand for Journalistforbundet og kandidat til Folketinget for Socialdemokratiet fik i denne uge et nyt job.

Det skete, da han vandt valget som bestyrelsesformand i Dansk Atletik.

I et opslag på X citerer Lars Werge sig selv fra et interview i Politiken:

”Det her er så vigtigt, at jeg gerne vil give en periode af mit liv til det.”

placeholder

Lars Werge er selv tidligere atletikudøver, og vandt DM-guld i højdespring flere gange i 1990’erne.

Dansk Atletik har igennem en årrække været præget af uro og flere skift i ledelsen.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvor har vi dog bare fået fantastiske politikere...