Annonce

”Mænd kan godt have menstruation”

Tidligere ligestillingsordfører i Venstres Ungdom får kritik for udmelding om mænds evne til at menstruere.
Foto: Colourbox
”Mænd kan godt have menstruation”.

For nogle mennesker er ovenstående udsagn kontroversielt. Det er tydeligt på det sociale medie X, hvor tidligere ligestillingsordfører for Venstres Ungdom, Sofie Mosgaard har lagt følgende opslag op.

”Venstres ungdom bakker hundrede procent op om transkønnedes rettigheder. Mænd kan godt have menstruation, punktum. Men menstruationskopper er ikke velfærd uanset, hvem der bløder”

placeholder

Mosgaards opslag er en reaktion på et opslag fra Alternativets Unge, som mener, at det offentlige skal forære en menstruationskop til borgeres første menstruation.

Venstres Ungdom er imod at bruge skattekroner på menstruationskopper, men debatten i kommentarsporet til opslaget fra Alternativets Unge kommer hurtigt til at handle om køn og kønsidentiteter, og det er i den forbindelse at Sofie Mosgaard kommer med ovenstående melding.

En del brugere finder udmeldingen rimelig latterlig. Og det samme gør medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, og blandt andet finansordfører, Peter Kofod.

”Mænd kan altså IKKE have menstruation. Punktum.”

placeholder

 

EDB er kommet for at blive

Skærmydslerne i vores egen journalistiske andedam holder vi naturligvis også øje med.

Esben Schjørring, som er politisk redaktør på Altinget, gør sig morsom på bekostning af Berlingske.

Avisen har i en artikel omtalt Altinget som ”netmediet Altinget”.

Det er faldet Esben Schjørring for brystet i en sådan grad, at det har fået ham til tasterne. På det sociale medie X leverer han følgende bredside:

”Netmediet Altinget… for på Berlingske siger man stadig EDB og er lidt i tvivl om det det internettet ikke bare mest er et modefænomen, de unge lige nu går op. Ligesom pigtrådsmusik. Ville det ikke give mere mening at omtale Berlingske, som printavisen Berlingske?”

placeholder

Der er dem, i kommentarsporet, som er enige med Schjørring, og som synes, at det er udtryk for snobberi fra Berlingskes side. Men fra uventet kant kommer der et stød fra Kaare Sørensen, som er journalist på Zetland, som i øvrigt også er et netmedie.

placeholder

Kaare Sørensen har fundet et eksempel fra Altinget selv, hvor de har beskrevet mediet Danwatch som ”netmediet Danwatch”.

”Det er sørme overalt det EDB”

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

At mænd kan have menstruation er noget vrøvl på linje med at mænd kan føde børn.

Præcis. Eller at der er 72 køn (eller hvor meget de efterhånden er oppe på).

de 'mænd' kan kan have menstruation må være 'tøse'drenge - den lå lige til højrebenet

Well, de herrer, uanset hvad I måtte mene om det, så er det da en gammel nyhed, at en transseksuel mand har fået barn efter sit kønsskifte. Og mon ikke han havde menstruation, før han blev gravid og efterfølgende fødte? Faktisk har han fået 3 børn, så det er ret old news. Han hedder Thomas Beatie.

Det er svært at følge med, når det bliver moderne, ikke? Men bare rolig, I er ikke alene. I er jo åbenbart i selskab med erfarne politikere, der heller ikke er helt inde i fakta.