Det sker i kølvandet på Ekstra Bladets oplysninger om, at S-regeringen i september blev advaret af Forsvarets Efterretningstjeneste om, at børn i de syriske fangelejre udsmugles af Islamisk Stat og trænes til at begå terror i børnenes hjemlande.
Oplysningerne har fået de tre støttepartier - SF, De Radikale, og Enhedslisten - til at skærpe tonen over for S-regeringen i sagen. Enhedslisten indkalder nu både udenrigs- og forsvarsministeren i samråd:
Det ser ud til at regeringen var advaret om IS træning af børn
“Det her handler ikke kun om børnene. Det handler om DK’s sikkerhed. Vi må til bunds i det her. Det ser ud til at regeringen var advaret om IS træning af børn,” lyder reaktionen fra Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, på Twitter.
I samme tweet oplyser hun, at Enhedslisten nuindkalder udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) i samråd om sagen.
SFs retsordfører, Karina Lorentzen, presser også på for, at Danmark henter de danske Syrien-børn hjem. De nye oplysninger bestyrker hende i, at det er den bedste løsning:
Det lyder stadig som den bedste ide for Danmarks sikkerhed at få børnene hjem
“IS smugler børn ud af lejrene for at oplære dem til terror. Det lyder stadig som den bedste ide for Danmarks sikkerhed at få børnene hjem, så de ikke risikerer oplæring til terror,” skriver hun på Twitter.
De Radikales Kristian Hegaard indkalder udenrigsminister Jeppe Kofod til samråd om sagen. Han betegner på Twitter de nye oplysninger som "rystende":
“Rystende. De Radikalehar indkaldt udenrigsministeren i samråd og vil spørge ind til de nye oplysninger om børn, der rekrutteres af IS. Uansvarligt for dansk sikkerhed ikke at tage danske børn hjem. “
NGO'en Red Barnet opfordrer på baggrund af de nye oplysninger endnu engang S-regeringen til at trække de danske Syrien-børn hjem:
risikerer at blive rekrutteret til væbnet konflikt og terrorisme
“Så mange alvorlige svigt af børn & deres rettigheder: De er i livsfare i lejrene. Bliver gjort ansvarlige for forældres gerninger. Og risikerer at blive rekrutteret til væbnet konflikt og terrorisme. Til skade for børnene og til fare omverdenen. Kom nu DK," skriver Red Barnet således på Twitter.
I sin seneste årlige trusselsvurdering har PET advaret om, at de 19 danske børn mellem ét og 14 år, som i øjeblikket befinder sig i fangelejrene al-Hol og al-Roj i Syrien, risikerer at blive radikaliserede og på sigt udgøre en terrortrussel, hvis de bliver i lejrene.
Under et åbent samråd 26. februar slog justitsminister Nick Hækkerup (S) fast, at regeringen ikke er forpligtet til at følge PET’s vurdering:
“PET har lavet deres vurdering, og det er jo fair nok. Den stemmer bare ikke overens med regeringens politik, og vi er ikke forpligtet til at indordne os efter, hvad en styrelse måtte mene,” sagde Nick Hækkerup under samrådet ifølge Berlingske.
Dele af det socialdemokratiske bagland er kritisk over for S-regeringens nej til at hjemtage de danske Syrien-børn.
Det viser et rundspørge, som TV 2 har foretaget blandt Socialdemokratiets borgmestre, byrådsmedlemmer og partiforeningsformænd. Her svarer 40 procent af de 172, der har svaret, at børnene skal hentes hjem til Danmark. Også selv om mødrene følger med.
En af kritikkerne af regeringens linje er Jens Christian Gjesing, der er tidligere borgmester og har siddet i Haderslev byråd for Socialdemokratiet i 40 år.
Han siger, at det ikke er det danske samfunds skyld, at børnenes "rabiate mødre og fædre" er taget til konfliktzoner i Syrien, hvor de er mistænkt for at have tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat. Men det skal børnene ikke lide under, mener han.
Det piner mig at tænke på deres skæbne, dagligdag og udsigtsløse udsigter
"Det piner mig at tænke på deres skæbne, dagligdag og udsigtsløse udsigter. Ved ikke at hjælpe børnene, oplever jeg, at vi bliver medskyldige i at straffe børn for noget, der er deres forældres skyld," siger Jens Christian Gjesing til TV 2.
TV 2 har spurgt 1038 socialdemokratiske borgmestre, byrådsmedlemmer og partiforeningsformænd. 16,6 procent af de adspurgte socialdemokrater har svaret - svarende til 172.
PET’s Center for Terroranalyse (CTA) skrev i marts 2020 i sin årlige “Vurdering af terrrortruslen mod Danmark”, at truslen fra børn forøges “jo længere tid børnene opholder sig i et radikaliseret miljø, herunder i lejrene i det nordøstlige Syrien”.
Sådan lyder CTA’s vurderinger:
Kilde: Vurdering af terrortruslen mod Danmark, CTA, Center for Terroranalyse under PET, Marts 2020.
Udenrigsministeriet har kendskab til, at der i de to nordsyriske fangelejre al-Hol og al-Roj er 19 børn af – eller knyttet til – danske eller tidligere danske statsborgere. De er der sammen med deres seks mødre, som alle har givet udtryk for, at de ønsker at komme til Danmark. Kilder: Berlingske og Udenrigsministeriet.Børn og mødre i de to syriske fangelejre
Kommentarer
Danske børn? En falsk præmis, der forudsætter at man anerkender Folketingets massive tildeling af statsborgerskaber på lovforslag til +200.000 mellemøstlige. Blev Omar El-Hussein virkelig dansker med et trylleslag, som en biperson til sine forældre, da Folketinget vedtog et lovforslag om indfødsrets meddelelse? Sandheden er selvfølgelig at vi har indlemmet trojanske heste på disse lovforslag om falsk indfødsret, der aldrig nogensinde bliver danskere, men som kun vil myrde os og overtage vores land.
Skal begrebet dansk statsborgerskab have noget brugeligt indhold, er børnene danske statsborgere med de regler og rettigheder det giver adgang til, og det kan Peter Jensens ordvalg og invalide civil courage sådan set ikke rokke ved.
Det er pinagtigt at høre folk der med bureaukratisk udenomssnak mener, at det er i orden at lade børn helt ned i spædbørnsalderen totalt i stikken; det uanset den fremførte terrortrussel; endnu ringere ser det ud, når terror trussels argumentet iflg. PET åbenlyst ikke holder vand. Tag lige at se dig selv i spejlet og invitér venligst flokken omkring børnenes statsminister til at deltage. Dette her er skammeligt på flere planer og bliver rigtigt pinligt når man spørger, om "den politiske" linie som runkedorerne henviser til, som jo er at fremstå som eksponent for en stram udlændingepolitik, der holder vælgerskaren væk fra velociraptor segmentet i DF og NB, ender med at blive betalt ved, at køre en buldozer hen over en lille gruppe børns liv.
Føj hvor er det ækelt, Er vi nået forbi al skam?
Kære Poul Bouie Pedersen
Tak for at kalde mig invalid - så har jeg også prøvet det. Prøv at spørg PET om de synes det var en god ide, at terroristen Omar El-Hussein fik dansk indfødsret som biperson til sine forældre på et lovforslag i Folketinget, eller om det havde været bedre for Danmarks sikkerhed, hvis hans forældre ikke havde fået asyl i Danmark, men derimod var blevet afvist. Du kan også spørge dem om det var en god ide for Danmarks sikkerhed at give asyl til de "syriske flygtninge", som de anholdte i Holbæk for nogle uger siden, hvor der blev fundet kemikalier og Islamisk Stat-flag. Man kan spørge om alle de svar, man gerne vil høre. Sandheden er at disse IS-terrorister aldrig nogensinde bliver danske, uanset hvor mange gange Folketinget vedtager det. Jeg får desværre heller ikke skæve øjne, hvis jeg kan overbevise Japans parlament om, at jeg er en god og dygtig japaner. En hund født i en kostald vil altid være en hund.
Nu var det ikke dig men den civil courage du udviser tydelig mangel på, når det kommer til at gøre, hvad der blot er ret og rimeligt for at komme nogle nødstedte børn til undsætning. Du prøver at gøre alle flygtninge til terrorister for at bortforklare det feje synspunkt, at man bare kan lade de 19 omtalte børn i stikken; du har jo ikke kinamands belæg for at påstå, at de potentielt ender som terrorister, og mon ikke deres mødre, der i ungdommelig forvildelse tog ned til deres vildfarne mænd, ligesom har lært en lektie.
Skulle man endelig frygte dette, må det da være sært at opleve. at dit orakel i PET advarer om, at risikoen for radikalisering rettet mod Danmark er væsentligt større ved at lade dem blive i lejrene.
I den danske opfattelse af et retssamfund retter man ikke smed for bager, og da slet ikke småbørn for terrorister, og man ofrer slet ikke småbørn for fremme af en pinlig politik. De omtalte børn har ikke foretaget noget valg eller gjort noget forkert. og det forekommer temmelig plat, at man ikke vil risikere noget som helst på deres vegne, men blot tilbagelænet lader stå til med søgte søforklaringer.
Kære Poul Boie Pedersen
Danmark har taget vores størrelse og befolkningssammensætning i betragtning, for længst taget det ansvar vi skulle i forhold til "flygtninge". Nu er det Saudi-Arabiens, Japans og Dubais tur. Når man tilslutter sig IS i Syrien, så er man ikke flygtning - så er man terrorist, og skal omgående have frakendt sin danske indfødsret med et indrejseforbud gældende for bestandig.
Nu har du så selv lige leveret argumenterne imod dine egne synspunkter. Børnene er ikke flygtninge, men børn af danske statsborge og har en indlysende tilknytning til Danmark. Dertil har de ikke foretaget sig noget der kan klassificere dem som terrorister (nogle af dem er under 1 år), og de er indlysende landsmænd i nød. At det kan påføre os besvær at hjælpe dem, ændrer intet ved vores moralske eller samfundsmæssige ansvar, så hvad er det lige der er tilbage af din vægring ved at tage dem hjem.