Nej, det er ikke ok at sige kælling til din kollega

Klamme bemærkninger og anden uønsket seksuel opmærksomhed er stadig et problem blandt unge, viser en ny undersøgelse. Der er brug for noget så simpelt som ordentlig opførsel, mener forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Foto: HK Privat
Anja C. Jensen, forbundsformand, HK
I starten af året vakte en sag om en 17-årig kvindelig tømrerlærling forargelse. Hun blev kaldt “kost”, “sæk”, “bitch” og “kælling”, af sine mandlige kolleger gennem det meste af sin oplæring, indtil hun måtte afbryde sit uddannelsesforløb.

Hun havde blandt andet fået en depression som følge af krænkelserne. Sagen kom frem i medierne, da hun blev tilkendt en godtgørelse, efter hendes fagforening 3F havde rejst sagen. Senere viste det sig, at seks ud af syv lærlinge tidligere havde afbrudt deres uddannelse i det pågældende tømrerfirma i Holstebro.

Uønsket seksuel chikane sker overalt i samfundet. I en af de sager, hvor HK blev bedt om hjælp, fik både elever og medarbejdere overtrådt deres grænser som følge af en stærkt seksualiseret festkultur, som de følte sig pressede til at deltage i.

Senest har en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder dokumenteret, at hver fjerde kvinde – og hver femte mand - under 17 år har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed under deres ophold på en erhvervsskole.

Tallene stammer fra skolernes trivselsmålinger, og de viser, at det i særlig grad er de unge, det går ud over, men ser man på alle elever generelt, så gælder det, at hver syvende har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.

Svært at sige fra

Det er sjældent, vi hører de personlige historier og selve indholdet i hændelserne, udover de tørre tal fra trivselsmålinger. Det skyldes, at det er svært at sige fra, når man får overskredet sine grænser.

Det er heller ikke nemt at fortælle om krænkelser, fordi det kan føles flovt at indrømme, at man ikke kunne sige fra.

Derfor er det vigtigt, at vidner reagerer – det kan være andre unge, undervisere, men også voksne kollegaer. Seksuel chikane må ikke bagatelliseres. Der skal slås ned på det, og der skal tales om det.

Husk også at tale med dem, det går ud over, for krænkelser kan medføre koncentrationsbesvær, søvnproblemer, angst og depression.

Der kan være behov for at sikre, at reglerne er helt skarpe

#MeToo-bevægelsen har betydet, at flere har fået mod til at stå frem med deres historier om seksuel chikane, og der er kommet et begyndende skred i kulturen i samfundet.

I 2022 blev vi parter enige med regeringen om 17 initiativer, der skal medvirke til kulturforandringen, og HK har sat sit tydelige fingeraftryk på disse.

Det er eksempelvis derfor, at det er blevet endnu mere tydeligt, at tømrermesteren fra Holstebro kan risikere at miste retten til at have lærlinge, hvis ikke han tager sit ansvar for arbejdsmiljøet alvorligt.

Det tager tid at bryde den onde cirkel

På erhvervsskolerne skal bestyrelserne tale om, hvordan problemet kan håndteres. For skolerne har et kæmpe ansvar.

Dels for at stoppe diskrimination, men også for at opfange de historier, elever og lærlinge bringer med sig fra arbejdspladserne.

Der kan være behov for at sikre, at reglerne er helt skarpe, også i Undervisningsmiljøloven, der regulerer adfærden på skolerne.

Vi skal turde tage fat på det, der er svært

Men det fratager ingen ansvaret for at løse de problemer, der er, med alt hvad vi har. Passe ordentligt på hinanden og vores kammerater og kollegaer.

Det tager tid at bryde den onde cirkel med de underliggende magtstrukturer i samfundet, men vi skal turde tage fat på det, der er svært.

Lad os nu én gang for alle gøre alt, hvad vi kan, for at komme krænkelser til livs, så vi kan sikre et sundt, sikkert og chikanefrit undervisningsmiljø.

Det gavner alle!

Anja Camilla Jensen er forbundsformand for fagforbundet HK.


Flere artikler om emnet

Annonce