Annonce

Vi bør spørge os selv, hvorfor vi billiger offentlig udskamning af Diez og Pitzner

De bryder normer ved at gå op i deres udseende og være selvsikre. I den aktuelle plagiat-kritik af Katherine Diez er der uproportionelt stor opmærksomhed og mange seksualiserede kommentarer om hendes udseende og vittigheder om hendes intellekt.
Foto: Colourbox
Vi har på det seneste set flere kvinder, kendt fra sociale medier, begå fejl. Det gør de fleste, men det særlige ved disse sager er den opmærksomhed der følger – opmærksomhed der grænser til begejstring, og ofte med et stort fokus på kvindens udseende og karakter generelt.

Senest har vi set sagen om Kathrine Diez, der anklages for plagiat blandt andet i teksterne under sine Instagram-oplag.

Et særligt godt eksempel er Elvira Pitzner, der har været muslimsk gift og derfor anklaget, arresteret og underkastet grænseoverskridende fysiske undersøgelser i forbindelse med hvad der åbenbart fortolkes som utroskab i Dubai.

Det burde være indlysende og nemt for os danskere at forsvare hende – alligevel har den offentlige stemning nærmere været i retning af, at hun burde have vidst bedre, ikke skulle have rejst derned, og endelig går en del kommentarer mere på hendes eksplicitte seksualitet og udseende.

Men hvad er det der gør, at så mange elsker at svælge i denne type sager? 

Undskylder ikke

Kvinderne har det tilfælles, at de har gjort meget ud af deres udseende, de er selvsikre, de er klare omkring hvad de ønsker, foretrækker og vil have, og de undskylder ikke for den opmærksomhed de optager. De søger den tværtimod.

Hvad er det for nogle sociale spilleregler, de udfordrer? Den dydige kvinde har traditionelt set været ydmyg, underlagt sig manden og undladt at udfordre ham.

Praleri og fremhævning af egne kvaliteter har ikke været velansete kvaliteter hos en kvinde – hverken i mændenes eller andre kvinders øjne.

Det burde vække eftertanke, men gør det tilsyneladende ikke

For heller ikke hos de danske feminister ser man den vrede, man særlig i Elviras sag kunne have forventet.

I Diez’ tilfælde handler det mindre om den faktiske fejl, nemlig plagieringen, og eventuelle følger efter denne, som det handler om den uproportionelt store opmærksomhed på sagen og de mange seksualiserede kommentarer, observationer omkring hendes udseende og vittigheder om hendes intellekt.

Det burde vække eftertanke, men gør det tilsyneladende ikke.

Offentlig udskamning

Begge kvinder gør sig altså skyldige i at have brudt en norm. De har ikke gjort det alene, der er mange profiler som deres – men de er nogle af de første til at begå offentlige fejl.

Vi bør spørge os selv, hvorfor vi billiger en så høj grad af offentlig udskamning, og hvorfor vi accepterer, at medierne dækker så vinklet og ukritisk.

De fleste danske medier er økonomisk afhængige af læsernes opmærksomhed, men det fritager ikke fra et ansvar for at hæve sig bare en smule over laveste fællesnævner, og overveje om man virkelig vil bruge spalteplads på ukritisk at copy-paste andre mediers i forvejen småsløje nyhed.

men er vi i virkeligheden klar til at lade dem gøre det uden sociale konsekvenser og restriktioner? 

På papiret må man antage at vi i Danmark er enige om, at kvinder kan klæde sig som de vil, gerne må have skiftende seksuelle partnere og optage plads, men er vi i virkeligheden klar til at lade dem gøre det uden sociale konsekvenser og restriktioner? 

Det mener jeg først vi er, den dag en småkedelig sag om plagiat ikke handler om andet end netop det, og den dag hvor vi kan blive enige om at en ung kvinde bør kunne tage på rejse til værtsnationen for COP28, uden at blive anholdt for hvem hun måske har kysset.

Begge dele helt uden kommentarer om læber, bryster og hårfarve.

Socialrådgiver og cand. pæd. i filosofi. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg ved ikke om man kan tale om offentlig udskamning.
Damerne ynder jo at udstille sig selv mere eller mindre sexet.
Og deres ytringer er jo "se hvor stor succes vi har" Når den succes så kikser, så gør det jo ondt.
Det er jo naivt af damerne at tro, at medierne kun vil reklamere for dem i opgangstider. De samme medier er der som høge når det går nedad.

Uanset køn, så forventes det, at man er ærlig og bruger sin sunde fornuft. Både Plitzner og Katherine Diez er jo enormt selviscenesættende med stærke narcissistiske personlighedstræk, så risikoen for at få skrammer i den offentlige debat er pæn stor, når det går galt. Det gælder også, hvis det er en mand. Alle disse mænd og kvinder der råber se mig! - hør mig! Modsat de fleste andre har jeg heller ikke den store respekt for Daniel Rye. Du vidste, at det var en stor risiko at løbe med IS. Hvor er den sunde fornuft? Eller Kim Wall, der ikke var tryg ved at sejle ud med Peter Madsen, en for hende helt ukendt mand.

Min kommentar til din klumme om de to sager i medierne, om Elvira Pitzner og Kathrine Diez, hhv. tilbageholdt i Dubai og beskyldt for plagiat, er at sagerne er vidt forskellige ud over at kvinderne er under anklage for at have brudt gældende lovgivning i henholdsvis Dubai og Danmark.

Elvira Pitzner har i følge medierne rejst med en ny kæreste til Dubai, hvor hun ligger i en økonomisk strid med den mand hun er muslimsk gift med. Det er utroskab efter landet lovgivning. Et sagsanlæg fra hendes muslimske mand var en risiko hun løb. Om hun burde have vidst bedre og at et sagsanlæg fra hendes mand var forventeligt, er ikke noget jeg ved nok om sagen til at udtale mig om, men selv her i Kongeriget Danmark er ukendskab til gældende lovgivning ikke en juridisk holdbar forklaring.
At Elvira Pitzner der ud over angiveligt har været underkastet en særdeles grænseoverskridende behandling i Dubai, siger i så fald meget om Dubai og den risiko man løber ved at rejse dertil. Både mænd og kvinder kan f.eks. også idømmes piskning hvis man drikker alkohol på en strand

Kathrine Diez er beskyldt for plagiat ved at have kopieret andres tekster og videreformidlet dem som sine egne, uden hverken at gøre opmærksom på at hun ikke selv har forfattet teksterne eller krediteret forfatterne af teksterne. Dette er i så fald ikke lovligt efter gældende dansk lovgivning, men igen er ukendskab til lovgivningen ikke en juridisk holdbar forklaring.

Selvom det er to vidt forskellige sager, så handler opmærksomheden om sagerne og nogle folks kommentarer på SoMe for mig at se mere om "Janteloven" end om f.eks. danskernes kvindesyn generelt. Det er kvinder der har været "fremme i skoene" og som nu "bliver dukket" af medier og kommentarer.
"Når man inviterer medierne til brylluppet, så må man kunne forvente at de også kommer ved skilsmissen!"

De nyhedsmedier jeg har fulgt om sagerne har haft en ret lødig beskrivelse af sagerne, men selvom dækningens omfang og placering på mediernes platforme kan diskuteres, så har nogle folks kommentarer på SoMe været langt under lavmålet!
For mig at se handler dette her ikke om et generelt eller strukturelt kvindesyn i Danmark. Det er ”Janteloven” i fuldt flor!
SoMe giver en platform for alle til at komme til orde. Før i tiden sorterede læserbrevsredaktører den slags underlødige "indlæg" fra, som du refererer til om kvindernes udseende og intellekt.
Når selv "de dumme og fordomsfulde" kan komme til orde, er det jo forventeligt at deres kommentarer er på samme niveau, og med en vinkel på kommentarerne som afspejler deres intellekt, uddannelsesniveau og fordomme, samt begrebsverden, formuleringsevne og deres evne til at debattere på et lødigt niveau. De griber bare efter de sten at kaste med, som ligger nærmest for dem, og det siger jo kun så meget mere om dem, end om de pågældende kvinder og sagernes vidt forskellige substanser.

Hvis denne artikels forfatter, Maja Albrechtsen, har kopieret hele sin artikel ord-for-ord fra et Instagram-opslag af Katherine Diez, vil jeg opfatte det som plagiat. Uanset køn. At afsløre fup er ikke udskamning. Men det er ægte, ikk?

ER DET KUN KVINDER, DER RAMMES AF UDSKAMNING PÅ NETTET?

Jeg vidste ikke, hvem Diez og Pitzner er, før jeg læste denne artikel.

Selv om det ikke er tydeligt dokumenteret, tænker jeg, at de formentlig har været udsat for mange bemærkninger, der er for grove.

Jeg oplever også, at mænd er udsat for grove bemærkninger eller dæmonisering på nettet.

Måske burde debatten dreje sig om forbedring af tonen i meningsudvekslinger, og ikke kun lægge op til at kvinder er ofre.

Mange af kommentarerne på SoMe er håbløse og kvindefjendske. Men det er jo desværre essensen af SoMe, - der er også plads til, at de misogyne, hadefulde og tåbeligste kommentarer kan komme frit frem.

Men derfra og så til i særlig grad at ynke Diez og Pitzner, - der er alligevel for langt efter min skala.

Skåret ind til benet har de begge opført sig tåbeligt, og som fremtrædende og medieeksponerede personer, så er medierne der både til brylluppet og til begravelsen.

Og som de så rigtigt skrives; - Ukendskab til reglerne fritager ikke for ansvar. Det gælder for den almindelige samfundsborger, og det gælder heldigvis også for kendisser med høj social kapital, - om den så er intellektuel, kendisbaseret eller måske også af mere seksuel karakter?

"Me too" er på banen igen....

Maja er ikke rigtig kommet med i 2020erne. Kvinder er blevet ligestillet så det skal ikke behandles lempeligt længere.
Tilgengæld er der næste dagligt artikler i mange media at mænd udstilles som onde og kvinder som offer. Det er demonisering af mænd og gør journalisterne/ forfatterne til misandrister.

De lever af opmærksomhed. En hver omtale skaber omsætning i butikken.

De to damer fører en komplet nytteløs tilværelse, som ingen egentlig interesserer sig for. Hvis det ikke lige var for tabloidpressen og den lille fan skare, som synes lidt godt sladder skaber dagen.

Indtil for et par dage siden havde jeg intet kendskab til de to damers eksistens. Og snart er de glemt igen.

Det kan ikke være de dybeste tallerkener !