Sidst selskabsskatten blev sænket var efter finanskrisen, hvor påskuddet var, at det ville skabe flere jobs.

Siden viste det sig, at det ikke bidrog synderligt til, at flere kom i arbejde. Nu er påskuddet klimakrisen.

Men skatterabatter på virksomheders overskud har intet med klimaet at gøre. Alt, der glimter, er ikke grønt heller ikke når Morten Østergaard påstår det.

Det er ikke så simpelt 

Der er brug for en klimareform af vores afgifter. Vi skal se på vores energiafgifter, CO2-afgiften og den grønne check.

Der er i mine øjne ingen tvivl om, at det fremmer den grønne omstilling, hvis vi får rettet afgifterne, som det i langt højere grad vil være billigere at være grøn og dyrere at forurene og udlede CO2. Men det er ikke bare helt simpelt.

En omlægning af afgifterne er kompleks og vil ramme både borgere og virksomheder forskelligt.

En omlægning af afgifterne er kompleks og vil ramme både borgere og virksomheder forskelligt.

Nogle har måske den ide, at en højere CO2-afgift vil føre til mange flere penge i statskassen. Det skal man være varsom med. For det første er hele ideen med en højere pris på CO2, at folk skal tilskyndes til at begrænse klimabelastningen.

Går en virksomhed derfor fra at fyre med naturgas til at bruge grøn strøm, så tjener det klimaet, men ikke statskassen. For det andet er alle seriøse bud på en øget CO2-afgift koblet med at sænke andre energiafgifter, hvilket betyder, at indtægtsgrundlaget for statskassen falder.

Regningen skal fordeles retfærdigt 

For mig er det fuldstændig afgørende, at det ikke er social-og sundhedshjælperen, buschaufføren eller førtidspensionisten , der står med den store regning i sidste ende.

De ekstra penge, der kan være i omlægningen, skal derfor gå til at øge den grønne check eller give højere børnebidrag. Skal der findes flere penge, så kigger jeg mere i retning af de rigeste danskere til at spytte mere i kassen.

En omlægning af vores klimaafgifter må ikke bare flytte klimaforureningen og arbejdspladser over grænsen til vores naboer.

Der er stor forskel på, hvordan det lokale supermarked og Aalborg Portland vil blive ramt af højere CO2-afgift. Det må vi også tage højde for.

Et supermarked kan bruge grøn strøm og er ikke synderligt i risiko for, at nabolagets kunder pludselig køber ind i udlandet.

Derimod har en energitung virksomhed som Aalborg Portland større udfordringer. Her er det svært bare lige sådan at skifte til grøn strøm, og samtidig kan produktionen godt ske syd for grænsen.

Hvem skal holde for? 

Netop når virksomhederne er så forskellige, giver det ikke mening med at sænke selskabsskatten. For det er jo skattelettelser over en bred kam, der ikke tager hensyn til klimaet eller virksomhedernes forskellighed. Det har intet at gøre med at fremme den grønne omstilling.

Sænker man skatten på virksomheders overskud, så er vi i alvorlig risiko for at mangle penge i velfærdspakken.

Derimod er det en velkendt ide fra den liberale grundbog. Sagen er desværre bare den, at sænker man skatten på virksomheders overskud, så er vi i alvorlig risiko for at mangle penge i velfærdspakken.

Så hvem skal holde for? Uddannelserne eller sygehusene? Alternativt går den sociale balance af fløjten, og danskere med en tynd tegnebog må se langt efter kompensation for de øgede klimaafgifter. Eller også mangler pengene til grøn omstilling.  

Mens de radikale ser ud til at vælge skatterabatter for rige virksomheder, vil jeg hellere arbejde for og at folk med små indkomster ikke bliver klemt i den grønne omstilling. Regningen for klimakrisen skal fordeles retfærdigt. Og alt, der glimter, er ikke grønt.