Migranter og danskere på samme byggeplads holdes adskilt

Bolig knyttet til jobbet afslører endnu et problem: Frygten for at blive hjemløs får migrantarbejdere til at acceptere forringede arbejdsvilkår, viser ny, stor forskningsrapport om migrantarbejderes vilkår på danske byggepladser
Foto: Colourbox
En ny stor forskningsrapport om migrantarbejderes vilkår på danske byggepladser afslører, at migranter og danske bygningsarbejdere i realiteten holdes adskilt.

Forskerne fra Aalborg Universitet har interviewet 84 migrantarbejdere. Interviewene afslører, at adskillelsen er ganske udbredt på danske byggepladser.

Adskillelsen skyldes, at migranterne ofte arbejder i nationalt opdelte sjak og kun har begrænset kontakt med de danske arbejdstagere. Nogle steder er der ikke ansat en eneste dansker på arbejdspladsen.

Andre migrantarbejdere fortæller, at danske og udenlandske byggearbejdere går til pause på forskellige tidspunkter.

“Vi går til pause klokken 9, danskerne skal først til pause klokken 9.30. Vi skal ikke være sammen.” (Jakub fra Polen)

Migrantarbejdere fortæller forskerne, at de oplever at adskillelsen af migranter fra danskerne er bevidst og systematiseret:

De forsøger at adskille udlændinge fra folk herfra

“De forsøger at adskille udlændinge fra folk herfra.” (Andrei fra Rumænien)

En af årsagerne til adskillelsen er tilsyneladende, at ejerne ikke ønsker, at migrantarbejdere får samme kendskab til rettigheder, som danske byggearbejdere har:

“De danske fyre kender altid loven. De er som mentorer for dig.” (Janis fra Letland)

Frygter at miste bolig knyttet til jobbet

Forskningsrapporten afslører også, at boliger knyttet til jobbet er et stort problem. Flere migrantarbejdere fortæller, at de har accepteret pludselige forringelser i løn- og arbejdsvilkår af frygt for at stå på gaden.

Boligen bliver på den måde et middel til afpresning:

Fordi hvis jeg sagde nej, så var det også lig med, at jeg kunne miste min bolig

“Der skete det, at arbejdsgiveren på et tidspunkt begyndte at kræve, at vi også skal møde på arbejde lørdag og søndag. Man kunne ikke rigtig sige nej til arbejdsgiveren. Fordi hvis jeg sagde nej, så var det også lig med, at jeg kunne miste min bolig. Fordi, den bolig var tilknyttet jobbet. Jeg havde selvfølgelig sagt ja, og det afspejlede sig i, at jeg i 11 uger har arbejdet hver dag, uafbrudt, 10 timer. Hver dag.” (Alan fra Polen)

“Det var for meget, vi meddelte, at vi siger op fra dette job. Vi arbejdede en uge. Vi var nødt til at finde en lejlighed meget hurtigt, fordi opsigelse fra arbejdet i denne virksomhed var forbundet med øjeblikkelig forladelse af de lejede værelser. Vi pakkede vores ting, kun vores, og et par dage efter fraflytningen blev vi beskyldt for at stjæle køkkenting og tilbageholde løn, indtil vi fik ryddet op med udlejeren.” (Jan fra Polen)

Og:

“De blev truet i telefonen: ”Du skal forlade huset nu, ellers kommer jeg og smider dig ud” […] Det er ham der styrer husene, bil og huse, det er ham der styrer den eller han har kontrol over […] han er ligesom en vagthund, […] han bruger meget, hvad hedder det, terror.” (Alex fra Rumænien)

Migrantarbejdere må dele seng

Mange migrantarbejdere fortæller om dårlige forhold i boligerne. Det går igen, at bad-, køkken- og toiletfaciliteter er knappe, at indeklimaet dårligt, og at der generelt er meget lidt plads.

Forskerne har tilmed hørt om migrantarbejdere, der må dele seng.

“Der var to personer, der sov i samme værelse. I et soveværelse, der var to gange to kvadratmeter (…). I samme seng (…). To mænd.” (Paul fra Rumænien)

Jeg sov sammen med min ven. På den samme seng

“Jeg sov sammen med min ven. På den samme seng.” (Roland fra Rumænien)

“Det var i en bygning, som nok tidligere var en skole. Og så var det både stuen og første sal. På første sal var der indlogeret 30 personer. Og der var kun en bruser og et toilet til de 30. Værelserne var således, at man enten havde sit eget værelse eller man delte det med en.” (Alan fra Polen).

“Det er skurvogne. Der er ikke plads til noget (…). Hvis det regner, så kommer man ud i regn fra sit soveværelse (…).Hvis der er snevejr, har man sne inde på værelset.” (Fernando fra Portugal).

Hidtil største rapport om migrantarbejdere på byggepladser

  • Titel: Migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen

  • Forfattere: Charlotte Hooper Overgård, Magnus Jespersen, Laust Høgedahl, Trine Lund Thomsen, Lærke Busk Sørensen & Nicoline Bisgaard Møller.

  • Udgiver: Aalborg Universitet

  • Medfinansiering: 3F’s Byggegruppe og Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT)

  • Rapporten fra Aalborg Universitet er resultatet af flere års forskningsarbejde og indeholder 84 interviews med arbejdere i byggebranchen fra andre EU-lande og fra lande uden for EU. Med omkring 200 sider er rapporten uden sidestykke i dansk og europæisk forskning inden for området.

  • Ifølge rapporten sættes udenlandsk arbejdskraft konsekvent til det mest beskidte, det mest nedslidende og det farligste arbejde. Rapporten anslår desuden, at kun hver femte arbejdsulykke blandt udenlandske arbejdstagere i byggebranchen anmeldes af arbejdsgiverne.

  • Netavisen Pio beskrev tirsdag hvordan migrantarbejderne, ifølge forskerne, udsættes for stort arbejdspres.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Etnisk segregation er naturligt og vil altid forekomme. Danskere vil gerne tale dansk med andre danskere i pauserne, og polakker vil gerne tale polsk med andre polakker.

Det er vel meget naturligt at migrantarbejderne og danskerne holder til i hver deres grupper, samværet
er ikke noget man kan diktere det skal komme af sig selv hen ad vejen.

Danskerne kender deres rettigheder, men det skal udlændingene jo helst ikke, vel Bent?

At migrantarbejdere og danske bygningsarbejdere ikke deler skurvogn gælder vel mest for de større arbejdspladser som Femernforbindelsen, Storstrømsbroen og de såkaldte "superhospitaler og skyldes nok især at der kun tales dansk i skurvogne, hvor flertallet er danskere, der er jo nok ikke mange migrantarbejdere som taler Dansk, jeg har ikke mødt nogen på de byggepladser jeg har haft tilsyn med.
Hvis flertallet af migrantarbejdere i Danmark virkelig føler sig så dårlig behandlet som det fremgår af artiklen, må man vel formode at de advare deres landsmænd om at tage arbejde i Danmark ellers er deres udsagn ikke troværdigt.

Danmark er ikke en skid bedre end Qatar.

Annonce