Norges nationaldag: Bliv klogere på Norges bedste bøger

Selvom 17. maj normalt ikke betyder meget i Danmark, så giver dagen anledning til at kigge på litteraturen fra fjeldlandet. Netavisen Pio anbefaler 5 bøger.
I dag er det søndag den 17. maj. Siger det dig noget? Nah, måske ikke… 

Well, det er den norske grundlovsdag. Dagen, hvor glade nordmænd fejrer deres nationale selvstændighed med kager, flag, optog og flotte nationaldragter. Og der da også en masse at fejre, hvis man er nordmand.

Som f.eks. hvis man tager nyere norske litteratur i betragtning, som særligt i disse år byder på spændende udgivelser, hvoraf mange også har fundet vej til det danske marked.

Netavisen Pio har i anledning af den norske grundlovsdag derfor fået kulturskribent René Staun Hansen til plukke et par læseværdige bøger ned fra boghylden, der kan gøre os klogere på fjeldlandets litteratur.

Jo Nesbø: Flagermusmanden

Lad os bare begynde ved begyndelsen: ”Flagermusmanden”. Som første bind i serien om den fordrukne kriminalbetjentHarry Hole udkom nemlig Jo Nesbøs debutroman i 1997, der siden er blevet efterfulgt af bestsellere som “Rødhals” og “Marekors”.

I ”Flagermusmanden”tager den populære forfatter os med på en medrivende rejse gennem Australien med stop i Sydneys ’red light district’, Kings Cross, støvede flækker i provinsen og den rige aboriginale mytologi i forsøget på at opklare mordet på en ung, norsk kvinde.

Med flair for skarpladt spænding og velsmurte dialoger demonstrerer Nesbø samtidig, at han allerede kan sit håndværk. Derfor undrer man sig heller ikke over, at han da også modtog den norske krimipris Rivertonprisen for denne neglebindende bog.

Siri Hustvedt: Sommeren uden mænd

Efter tredive års ægteskab bliver den midaldrende Mia forladt af Boris til fordel for en yngre model med store bryster. Mia får et sammenbrud, ender på hospitalet, bliver helbredt og tager hjem til Minnesota for at komme sig i løbet af sommeren.

”Sommeren uden mænd” er en feministisk bestseller, som er skrevet af den norsk-amerikanske forfatter Siri Hustvedt. Bogen tematiserer identitet og grænsen mellem det normale og det forrykte, men det er også mere end bare fortællingen om et kriseramt ægteskab.

I mødet med andre kvinder i barndomsbyen undervejs, er bogen nemlig ligeså meget en sansende, humoristisk og intelligent refleksion over livet, kønnene og litteraturen.

Tomas Espedal: Mod Kunsten

”Som min far før mig, og hans far før ham, vi arbejdede. Vi arbejdede for at holde fattigdommen på afstand, denne familiesvaghed, denne konstante bekymring for ikke at have penge nok, for ikke at kunne forsørge en familie, den gik i arv, vi var og blev en arbejderfamilie, vi arbejdede for at tjene penge, og jeg skrev som om jeg var ansat på en fabrik.”  

Med linjerne her antyder Tomas Espedal på mange måder, hvad den her roman går ud på. ”Mod kunsten” er nemlig en skarp, stilistisk slægtskrønike skrevet af en mand i krise. En fortælling om at skabe og blive til som forfatter. Om fabriksarbejde, skriveprocesser og det at blive enlig far.

Men bogen er også et paradoks, idet forfatteren gennem sin roman forvandler et stykke arbejderhistorie til den kunst, som ellers ligger hanssociale ophav så fjernt.Er man til den personlige fortælling kunne ”Mod Kunsten” sagtens være svaret.

Maria Navarro Skaranger: Alle udlændinge har lukkede gardiner

Med ”Alle udlændinge har lukkede gardiner”trakchilensk-norske Maria Navarro Skaranger i 2016 gardinerne en smule til side, og lod os få et kig indenfor i et multietniske Osloi bydelen Romsås.

De knapt 100 sider udgør en stærk og underholdende roman om teenageren Mariana, der forsøger at finde sig selv midt i en hverdag med begyndende forelskelse og fraværende forældre.

Konsekvent er bogen fortalt på såkaldte kebabnorsk, hvad der klart giver karakterne og fortællingen en ekstra dimension, hvorforMaria Navarro Skarangers romanstår tilbage som et meget konkret sindsbillede på mødet mellem kulturelle forskelle.

Lars Saabye Christensen: Byens spor

Mange kender nok allerede romanerne ”Beatles”eller ”Halvbroderen”, der fik Nordisk Råds Litteraturpris. Senest har Lars Saabye Christensen imidlertid også udgivet ”Byens spor”, en fantastisk triologi, der blev afsluttet i efteråret.

”Byens spor” er ensmuk barndomsskildringomden 7-årige Jesper og hans familie i hovedrollen. Men samtidig også en mesterlig fortælling, hvor skæbnervæves sammen til et ganske forførende portræt af efterkrigstidens Oslo.

En tid, hvor solidariteten og velfærdsdrømmene i høj grad lever. Ikke mindst grundet kvinderne i Norsk Røde Kors, hvor Jespers mor, som har engageret sigfrivilligt. ”Vi skal huske, hvor vi kommer fra,” hedder det i prologen til første bind. Har bøgerne et budskab, kunne det sagtens være det.

Kulturskribent og anmelder


Flere artikler om emnet

Annonce