Regeringen præsenterede forleden et udspil til justering af folkeskolereformen. Det er erklærede mål med folkeskoleudspillet er at hæve fagligheden og give skolerne mere frihed. Men særlig på det sidste punkt halter det, mener Skolelederforeningen.

Formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal påpeger, at de lokale folkeskoler faktisk mister frihed og selvbestemmelse, når man indskrænker de enkeltes skolers og kommunalbestyrelses mulighed for at  afkorte undervisningstiden ved at omlægge den understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen.

I regeringens udspil til en justering af folkeskolereformen, er et af de syv punkter, en såkaldt præcisering af den såkaldte §16 b.

”Skolerne bruger i dag i meget vidt omfang de eksisterende muligheder for afkortning af skoledagen, som findes i folkeskolelovens § 16 b, i strid med intentionerne i lovgivningen. Dette kalder på handling, og vi kan ikke sidde overhørigt, at så stor en andel af skolerne anvender § 16 b i strid med lovgivningen,” står der i udspillet.

Det er der ikke noget frihed i, tværtimod

Regeringen foreslår derfor, at brugen af paragraffen præciseres. Det skal skabe ”fuldstændig klarhed over rammen for brug af paragraffen, så anvendelsen er i overensstemmelse med den oprindelige intention med folkeskolereformen”.

Og det forslag er der ærlig talt ikke meget frihed i, lyder det fra skolelederne.

”Med det her forslag, fjerner ministeren (Merete Risager, red.) noget af den Understøttende Undervisning, som er det paragraf 16 b omhandler, og som hun er imod, for at erstatte det med noget hun hellere vil have.  Det er der ikke noget frihed i, tværtimod,” lyder det fra skoleledernes formand, Claus Hjortdal.

Regeringen skærer med kirurgisk præcision
Skolelederne frygter også, at det vil gå ud over de elever, der har allermest brug for andre måder at lære på.

”Det, der var ideen med den nuværende ordning, var at gå væk fra den fag-faglige undervisning og så i stedet se om ikke man kunne finde nogle andre måder at lære på. Hele den del skærer regeringen med kirurgisk præcision væk med det her forslag,” siger formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, til Netavisen Pio.

Det frygter jeg, vil gå udover både de svageste elever

”Det ændrer populært sagt fokus fra læring til undervisning, og det frygter jeg, vil gå udover både de svageste elever, der har mest brug for det - det kan være to-sprogede, der har brug for ekstra støtte -, men det kan også være de stærkeste elever, der har behov for flere udfordringer,” siger Hjortdal.

Opfordrer ministeren til at indtænke alternativ
Det er regeringens forventning, at præciseringen vil betyde en markant nedgang i brugen af paragraffen. Skolelederne opfordrer derfor undervisningsministeren til at se på, hvordan man kan sikre, at eleverne fortsat modtager undervisning på flere måder:

”Vi beder derfor ministeren om at tænke sig godt om, men hvis skoledagen skal gøres kortere, og jeg siger hvis, så skal man se på hele pakken og sikre sig, at man ikke fjerner en mulighed for at gøre noget godt for skolens svageste og bare erstatter det med flere timer i naturfag. Der giver en mere skæv skole,” slutter Claus Hjortdal.

Regeringens forslag til en justering af folkeskolereformen skal forhandles på plads med partierne bag folkeskoleforliget i løbet af efteråret.