Annonce

Ruslands militære oprustning truer de skandinaviske lande

Putin truer NATO og USA forholder sig passivt - I 2022 skal Europa lære at håndtere de geopolitiske udfordringer på egen hånd.
Foruden coronaepidemien, var der ingen udenrigspolitiske kriser foran Europas dør, da vi gik på juleferie.

Det varede dog ikke længe.

Oplysninger om, at Vladimir Putin havde placeret 100.000 ekstra soldater tæt på grænsen til Ukraine og en trussel fra ham om, at rykke yderligere ind i landet, hvis NATOs operationer tæt på Rusland ikke blev indstillet, gjorde pludselig en krig tæt på Europas grænser til en realitet.

Vi har nu fået en præsident i USA, Joe Biden, der har lovet befolkningen, at han ikke længere er interesseret i en uløselig krig langt fra USA’s grænser.

USA’s tilbagetrækning fra Afghanistan i 2021 var et udenrigspolitisk nederlag, men en indenrigspolitisk sejr på hjemmefronten.

Derfor skal vi ikke forvente, at Biden-administrationen vil gøre andet end at true Rusland med sanktioner, hvis de russiske tropper gøre alvor af deres invasion af Ukraine.
 

Vi risikerer et russisk angreb

Rusland, og især Putin, har længe dyrket det narrativ overfor den russiske befolkning, at opløsningen af Sovjetunionen var det største nederlag nogensinde i deres historie.

I de sidste tredive år har Rusland oplevet, at NATO rykker tættere på, og nogle af de lande, som tidligere var medlemmer af Sovjetunionen, er nu fuldbyrdede medlemmer af NATO-alliancen.

Vi kan ikke forvente noget af USA 

Det drejer sig om lande som Letland, Lithauen og Estland. NATO har planer om at ekspandere yderligere i Østeuropa.

Men Ukraine har en særlig betydning for Rusland og deres selvforståelse som nation.

I 2008 angreb Rusland Georgien efter NATO lovede medlemskab til både Georgien og Ukraine. I 2014 annekterede russiske tropper Krim i Ukraine.

Men fordi folk i Kreml oplever, at NATO’s udvidelse mod Østeuropa ikke får en ende, og fordi NATO ikke varetager Ruslands sikkerhedsinteresser, har de nu besluttet, at de vil reagere fast og beslutsomt. Derfor risikerer vi et russisk angreb og en russisk overtagelse af hele Ukraine.

Russerne mener, at området udgør en buffer-zone, som forhindrer, at de vestlige tropper kommer alt for tæt på dem.
 

De skandinaviske lande er truet   

Europa skal spille en afgørende rolle ved at sørge for at reducere kapløbet mellem USA og Rusland, fordi det er Europa, der kommer til at betale en høj pris for et destabiliseret Østeuropa.

Truslen er ikke kun rettet mod Ukraine, men også mod de skandinaviske nabolande som eksempelvis Sverige og Finland, da de grænser op til Rusland. De er ikke medlemmer af NATO.

Konflikten mellem Rusland, Vesten og Ukraine vil gavne Kina, som straks vil komme Rusland til undsætning.

Vladimir Putin har lovet den kinesiske præsident Xi Jinping, at han muligvis vil besøge Kina under OL, som skal løber af stablen om tre uger.

Efter coronakrisens udbrud har Putin kun været på to udenlandsrejser for at møde ledere fra andre lande; Joe Biden fra USA og Indiens premierminister Narendra Modi i New Delhi.

Putin planlægger at være fredsmægler mellem Indien og Kina i grænsekonflikter, og han vil foreslå et midlertidigt økonomisk samarbejde mellem Kina, Indien og Rusland.

Dette for at modvirke Vestens sanktioner efter angrebet i Ukraine.
 

Tør europæerne tænke selvstændigt?  

Det vil ikke lykkes for Vesten at isolere Rusland denne gang. Tværtimod. Hvis Vesten tyr til økonomiske sanktioner, vil det opmuntre Rusland til at søge et yderligere samarbejde med Kina, Hviderusland og andre diktaturstater såsom Kasakhstan - og dermed svække Vestens interesse.

Spørgsmålet er nu; om europæerne tør tænke selvstændig udenrigspolitik, som er i deres egen interesse, så de ikke nødvendigvis fører en stedfortrædende amerikansk politik på europæisk jord.

Danmark skal også tænke på, at et meget styrket USA måske vil overtage Grønland, igen for at svække Rusland.

Derfor er det essentielt, at man ikke lægger alle æg i den amerikanske kurv.

Hvorfor skal vi egentlig være i krig med Rusland? Kan man ikke tænke, at deres sikkerhedsinteresser er lige så legitime som vores eller NATO’s sikkerhedsinteresser. Behøver vi at provokere Rusland til at føre krig?

2022 bør være et år, hvor en politisk stabilitet er nødvendig

Angrebskrigen mod Muammar Gaddafi i Libyen destabiliserer Europas ydre grænser og har efterfølgende sendt flere tusind flygtninge mod Europa. Der er stadigvæk ikke nogen stabil regering, og regionen er splittet.

Ruten fra Libyen blev udnyttet af menneskesmuglerne i lang tid. Var det i Europas interesse at destabilisere et område tæt på Sydeuropa? 

Al provokationen mod Rusland og dets allierede, som eksempelvis Hviderusland, presser dem ligeledes til igen at bruge de samme metoder og sende flygtninge til Europa.

Demokratiet er vigtigt, og det er homoseksuelles rettigheder også.

Men i 2022 er det endnu vigtigere, at der ikke bliver nogen anledning til en større konflikt mod Rusland, fordi vi så vil se, at el- og varmepriser vil blive sendt på himmelflugt. Desuden vil endnu en stor strøm af flygtninge starte deres march mod Europa.

2022 bør være et år, hvor en politisk stabilitet er nødvendig, for at vi kan reparere det tab, vi alle har lidt pga. coronakrisen.

Freelanceskribent og samfundsdebattør. Født i Indien og har boet halvdelen af sit liv i Sverige og Danmark. Han har en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet og en master i menneskerettigheder og demokratisering.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

På lige at læse følgende igen: "Truslen er ikke kun rettet mod Ukraine, men også mod de skandinaviske nabolande som eksempelvis Sverige og Finland, da de grænser op til Rusland."
Findland er ikke et skandinavisk land, og Sverige grænser ikke op til Rusland.

Alt, hvad det blå svindlerhold har foretaget sig siden den anden verdenskrig har ført til den ene katastrofe efter den anden. Desværre er der fortsat nogle disipler, som mener det er den rette vej. Mennesket famler uhjælpeligt i mørket og bliver aldrig klogere. Derfor bevæger menneskeligheden sig fast og målrettet mod afgrunden. Det kan intet teknologisk fiks redde os fra - Højst trække tiden lidt ud.

Hvad vi burde gøre eller ikke burde gøre er i dag ligegyldigt. For vejen er ufravigelig lagt takket være det tåbelig, uhjælpelige, visionsløse og fordummende, hårdnakkede, dumstædige blå svindlerhold.

Tør du virkelig overlade dine børns fremtid i hænderne på sådanne ødelæggende mennesker?

"det blå svindlerhold"
"dumstædige blå svindlerhold"
.
"Alt, hvad det blå svindlerhold har foretaget sig siden den anden verdenskrig har ført til den ene katastrofe efter den anden".
.
Hvem stemte for særloven for palæstinenserne?
https://piopio.dk/palaestinensere-er-endt-i-kriminalitet-og-paa-offentli...
.
Og så har DET RØDE SVINDLERHOLD hentet en etbenet pirat til Danmark!
.
Jeppe, du har en selektiv tilgang til virkeligheden.
Propaganda af værste skuffe.

Det er Ukraine der ikke vil overholde Minsk aftalen.
Ukraine skulle sikre det meget store russisk mindretal i øst Ukraine en vis selvstyre og beskytte deres kultur. EU bør forklare Ukraine at man har bruge for en Slesvig model med valg af hvilke land man ønsker at tilhøre. Invitere Putin til Flensborg så han kan får sine russer tilbage!

Så kan det vist ikke siges mere tydeligt. Ukraine fører for tiden krig mod civilbefolkningen i Donetsk og Lugansk, og Rusland påberåber sig den samme R2P-doktrin, som USA anvendte i Kosovo, for at forhindre et muligt folkedrab på den russiske befolkning i det østlige Ukraine.

Fortæl ukrainerne, at de skal overholde Minsk-aftalen, som de selv har skrevet under på. Ar russerne stiller tropper op indenfor Ruslands grænser, er deres ret. Man kan altid diskutere betimeligheden af at påberåbe sig R2P-doktrinen, men Vesten har sat en præcedens, så hvis man ændre på tingenes orden, må man til forhandlingsbordet.

En fregat og et par jagerfly gør ingen forskel, det er ren symbolpolitik. Det er på tide at få lidt realisme ind i dansk udenrigspolitik, liberalismen spillede fallit for mange, mange år siden, så hvorfor fremture med en fejlslagen teori?

Jeg mener, at vi skal passe på med at italesætte "trusler" - og i hvert fald skal ikke uden dokumentation. Det passer fx ikke, at Rusland truer de skandinaviske lande, FORDI de grænser op til Rusland. Situationen med Ukraine kan slet ikke sammenlignes med de skandinaviske landes situation. Og Rusland opruster - men det gør vi så sandelig også - og i allerhøjeste grad også USA. De vestlige landes - både USA.s og de øvrige NATO-landes militære styrker er de russiske langt overlegne, og det er helt vanvittigt, som USA ved dæmonisering af både Rusland og Kina forsøger at få os med på en konfrontatorisk linie overfor disse lande. Desværre gennemskuer både statsministeren (der i nytårstalen omtalte Rusland som "aggressiv"), udenrigsministeren og forsvarsministeren ikke betydningen af vores egen ukritiske støtte til især USA.s fremfærd, ligesom de tilsyneladende ikke har nogen forståelse for oplevelsen heraf i Rusland. I stedet for konstant at omtale Rusland som aggressiv - burde man prøve at sætte sig ind i den anden parts oplevelse. Her ved jeg, at man oplever NATO som særdeles aggressiv. Men denne måde at se bort fra egen position og FORSØGE at sætte sig ind i den andens - evner vores regering desværre ikke - og det kan blive farligt for os alle.

Man fristes til at sammenkæde skandalen omkring efterretningstjenesterne med den fejlslagne danske udenrigspolitik. FE og PET har efter sigende lækket oplysninger til pressen, som stiller USA i et dårligt lys (jf. aflytningen af Merkels telefon), og det kan vi ikke have, især ikke nu, hvor NATO står overfor den måske største selvskabte fiasko i nyere tid.

USA er på vej ind i en krig med Kina, og har hverken tid eller tropper til at angribe Rusland. Det er virkeligheden, og det kan aldrig så meget symbolpolitik lave om på. At russerne er paranoide har historiske årsager, og det hjælper overhovedet ikke på situationen, at Danmark puster sig op og truer med bål og brand, tværtimod.

Det bliver stadig tydeligere, at Danmark har deponeret sin udenrigspolitiske suverænitet i NATO, dvs. i USA. Det amerikanske imperium smuldrer for øjnene af os, og det kan kun ende galt for lille Danmark, med mindre vi lærer at balancere på en knivsæg. Desværre er danske politikere generelt inkompetente, når det kommer til udenrigspolitik, uanset om de kommer fra rød eller blå blok.

Så lad os forberede os på en hård landing, virkeligheden har det med at snige sig ind på ideologerne og bide dem i r*ven.

Præcis..Godt skrevet.

Selvfølgelig skal vesten iværksætte store sanktioner med Rusland hvis de invaderer Ukraine. Men Vesten bør også give Rusland garanti om at Ukraine ikke blive et Nato-land. Husk den ballade USA skabte fordi nogle russiske missiler var på vej til Cuba i 60erne. Kunne man forestille sig at Mexico gav tilladelse til russiske baser med tilbehør, uden voldsomme Amerikanske reaktioner. Nej, det kan man ikke. Så måske skal vi til at tænke i andre baner end amerikanske.

Cuba. Det er ikke så kendt, men krisen blev blandt andet afværget ved, at Nato som modydelse fjernede - husker ikke hvad - fra Tyrkiet.
Rusland SKAL have et eller andet. Og at Ukraine er Europas næstmest korrupte land - kun overgået af ....Rusland. Ukraines magtmennesker er mere eller mindre banditter. Det skal vi hele tiden huske. Hvad er den egentlige agenda - sikkert øget formue for magthaverne.

I 1993, for 27 år siden, var der optakt til at indlede forhandlinger om optagelse af Rusland i EU. Sådan gik det så ikke.

Efter murens fald har verden forspildt en enestående historisk chance for at skabe en fredelig verden. Men nej. Vestens magthavere, herunder særligt USA skulle absolut triumfere med magtarrogance over for det tidligere Sovjet Unionen.

Hvis der er stedet blev lagt op til samarbejde i gensidig respekt ville verden have set helt helt anderledes ud. Altså, hvor tåbelig kan man lige være? Hvis der samtidig var blevet handlet på FN's Brundtland rapport fra 1987 ville selv klimakatastrofen være afværget. Men nej. Magt arrogance og den økonomiske magt elite i vesten har kun kortsigtet profit for øje og er komplet ligeglade med resten af verden - Også selvom resultatet nu er en komplet ødelagt verden, som venter os for ude.

Det er de helt helt forkerte mennesker, som forvalter vores verden og vores arv til fremtidige generationer. En flok samvittigheds psykopater holder de 99% af menneskeligheden som gidsel.

Hvor længe for den blå løgn lov til at fortsætte? Har de ikke allerede ødelagt mere end nok?

Det står sløjt til med politikeres og kommentatorens viden. Også når det gælder udenrigspolitiske spørgsmål, i særdeles Østeuropa og Rusland.
Men det PioPio her præsenterer. er godt nok den dårligste og mest næringsfattige sammenkogte ret jeg har fået serveret længe.
Tag jeg nu sammen! Eller lad være at kloge jer på ting I ingen viden eller analyse har om.

Jamen Poul, så kom da med dine guldkorn til os uvidende individer.

Det var selve ideen om samarbejde i mellem EU og Rusland, der vakte en stor skræk i USA, for det samarbejde ville hurtigt gøre USA til lillebror, derfor iværksatte USA en ide om at optage Georgien i NATO + mere af tilsvarende art, hvilket gjorde at russerne som de gode skakspillere de fleste er lukkede for den mulighed, ved at undestøtte en mindretals krav på selvstændighed og NATO kan kun optage lande med sikre anerkendte grænser, det samme gælder EU.
Vi burde på trods af Ruslands forbrydelser ophæve sanktionerne, både fordi de ikke virker og fordi det vil være til stor gensidig fordel, Rusland har brug for europæisk produkter og vi har brug for deres og får vi et godt forhold til Rusland, så følger Ukraine og Hviderusland med som det tynde øl, for de har ikke andre muligheder.

En konflikt situation med Rusland kan umulig være i EU's interesse på den lange bane. Angela Merkel har igennem hele sit Bundeskanzler virke arbejdet for et afbalanceret forhold mellem Tyskland/EU og Rusland og var ofte i kontakt med Putin igennem årene. Som bekendt taler hun russisk. De eneste der har en interesse i et konflikt forhold mellem EU og Rusland er først og fremmest USA - Fuck the EU som de udtrykker det. Et USA, hvis system bygger og lever på evig konkurrence og konflikt. Hvis der skal være en anstændig fremtid kræver det samarbejde. Ikke konflikt.

Hvis EU vil, så kan det sagtens lade sig gøre med en fredsommelig fremtid. Men det må de nok ikke for USA. Det ville klæde EU at få dunene røstet af sig og blive voksen og udstikke sin fremtid på egne ben.

Tålmodighed er en dyd. Og fredelig sameksistens kræver tålmodighed og det kræver tid til udvikling. Men det kan sagtens lade sig gøre - Hvis man altså vil.

Derudover, så risikere EU og USA for den sags skyld, at Rusland søger mod Kina. Kineserne vil være elle vilde efter et tæt samarbejde med russerne. Russerne har alle de naturlige ressourcer Kina har brug for som råstoffer og masser af landbrugsjord til fødevare produktion. Og en teknisk know how, som kineserne gerne til købe sig til. Ikke mindst på det våben tekniske område, hvor russerne råder over betydelig viden.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, slår det fast med syvtommersøm: Rusland skal ikke diktere, hvem der bliver medlem af Nato.
- Vi vil aldrig gå på kompromis med Europas landes rettigheder til at vælge deres egen vej, lyder det fra den norske generalsekretær.
- Ukraine og de 30 Nato-allierede bestemmer, hvornår Ukraine er klar til et medlemskab.
Det siger han på en dag, hvor repræsentanter fra USA og Rusland indleder forhandlinger om konflikten på grænsen mellem Rusland og Ukraine. Det sker i den schweiziske by Genève.
USA og dets europæiske allierede frygter, at Rusland planlægger at invadere Ukraine. Landet har nu i flere måneder opstillet omkring 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine.
Ruslands position forud for forhandlingerne har blandt andet været et krav om, at det provestlige Ukraine aldrig må blive en del af Nato.

Spørgsmålet er om Jens Stoltenberg har noget kendskab til folkeafstemningen i Sønderjylland i 1920.

Ukraine er hjemsted for 41,5 millioner indbyggere (2021), hvoraf 77,8 procent er etniske ukrainere, men anslået over 2 millioner ukrainske statsborgere befinder sig i udlandet på mere eller mindre permanent ophold. De største etniske minoriteter i landet er russere (17,3 procent). Det svarer til godt 7 millioner russere. Altså i antal lidt flere end Danmarks samlede befolkning.

Danmark har siden 2. Verdenskrig forsvaret sig imod Tyskland og Sovjetunionen ved at være medlem af NATO.

På tilsvarende vis vil Putin spille en slags NATO over for 7 millioner russere i Den østlige del af Ukraine.

Måske Stoltenberg skulle finde andre historiske kort frem af gemmerne. Specielt i en tid hvor Skandinavien satser på at redde verden ud af klimakrisen ved at gå foran og fjerne alle fossile energikilder. Østeuropa bliver det eneste område af Europa som kan redde fattige arbejderes energiregninger. Russisk naturgas bliver Nordeuropæiske NATO landes eneste modspil mod galopperende energipriser.
Sikkerhedspolitik og klimakrise og manglende energi bliver Nordeuropæernes største udfordring de næste 20 år.

Det gælder om at spille sine kort klogt. Og ikke kravle højt op i træerne som en anden LA’er.

Folk i Østeuropa fryser geografisk allerede langt mere end ubemidlede i Norge og Sverige!

De har intet at tabe!

Rige nordmænd der spiller med musklerne, betaler ingen varmeregning i Viborg, Bjerringbro og hele Sydnorge.

Kloge politikere klarer klimaudfordringerne for menigmand!

Elbiler med den store sikkerhedspakke finansieres ikke med endnu en regional krig!

I Sønderjylland klarede de lokale vælgere selv problemerne!

Med ord løses konflikter! Hvis de rige ellers har råd til at lytte til manden på jorden!

Såvel de etniske som de ikke etniske!

De fleste af verdens grænser er fastlagt gennem krig eller kongers og politikeres magtspil. Den amerikanske præsident Woodrow Wilson havde dog den idé, at man kunne spørge folk selv. Som én af sejrherrerne efter Første Verdenskrig foreslog han, at der skulle trækkes nye grænser i Europa efter ”folkenes selvbestemmelsesret”. Da det kom til stykket, ville sejrherrerne hellere selv trække de fleste nye grænser, men fem steder i Europa kom der folkeafstemning. Ét af dem var Sønderjylland.

I USA kæmper Biden og Trumf om at være lige seje. Thi ingen lytter mere på sociale medier!

Desværre er Stoltenberg med på vognen. Det er for længe siden at alverdens folk for alvor var trætte af krig! Coronaen er blot en meget mild influenza sammenlignet med de to verdenskrige!

Sult og manglende varme i de næste 30 år som følge af ukontrollerbare klimatiltag af alverdens politikere, bliver en helt anden sag, når forskellige vintre hærger Vesteuropa de næste 30 år.

Se blot Kasakhstan! Fordoblede energipriser! Så starter balladen! Og den østeuropæiske NATO rykker ind!

I Norge og Sverige har socialdemokratiske regeringer allerede mærket hvor sårbare vore samfund er blot over for mindre energiprisstigninger!

Solidariteten bliver klimakrisens største udfordring!

Det gælder om at holde flest mulige kort på hånden. Også i forhold til Østeuropa!

Vestsibirien har fem gange mere naturgas end Europa og Kasakhstan alene har samme mængder som hele Europa.

De 10.000 milliarder i den norske oliefond blev ikke engang i denne vinter åbnet for fattige norske pensionister!

Og så vil Stolt-en-Berg allerede skabe en total unødvendig krig!

Udveksling af energiløsninger på tværs af landegrænser er allerede det globale focuspunkt for fattigfolk!

Hvem betaler den næste varmeregning i Norge, i Viborg, i Kasakhstan!

Spørg blot NATO-chefen. I det rige Norge er selvforsyningen af madvarer allerede et kæmpe problem. Norsk landbrug har brug for økonomisk støtte til den selvforsyning af madvarer som 2. Verdenskrig lærte dem nødvendigheden af, hvorfor de stadigvæk ikke ønsker sig i EU. El-priserne har smadret norsk landbrug og gartneri!

Overlevelse i en global verden handler om at have globale venner! Også i Østeuropa!

Power to x kan måske efter 2050 gøre os uafhængige af Østeuropa.

Hvis det ellers blæser og solen skinner!

Så hold dog op med den slags virkelighedsfjerne overskrifter.
De eneste, der nok er truet, er små dele af mægtige Ukraine. Og lad de baltiske lande og også Polen mislykkes i at lade deres elendige regeringer forsøge at lægge pres på os. Men med Trine Bramsen og Jeppe Kofoed er der nok ikke meget håb.