Kim Larsen spillede støttekoncert. De fik besøg af forhenværende statsminister Anker Jørgensen (S), skuespilleren Anne Marie Helger, sangeren Poul Dissing, journalisten Gunnar "Nu" Hansen, den katolske biskop Hans Martensen samt kunstneren Leif Sylvester Petersen. Og Københavns daværende biskop Ole Bertelsen anbefalede at samle ind til dem i byens kirker.

Men et kvart århundrede efter at Folketinget ved en særlov gav opholdstilladelse til 321 statsløse palæstinensere fra Libanon, der havde søgt om kirkeasyl eller -besættelse, som kritikerne kaldte det, i Blågårds Kirke, afslører en ny opgørelse, at musikken for længst er stoppet.

Ikke bare er mange af palæstinenserne efterfølgende endt i kriminalitet og/eller på overførselsindkomster. Det samme er – om end i mindre omfang - sket for deres børn.

To tredjedele dømt

Ifølge opgørelsen fra fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg er 204 af palæstinenserne således blevet dømt for kriminalitet i perioden fra 1992, hvor den såkaldte palæstinenserlov blev vedtaget, og frem til 2019.

Enten har palæstinenserne fået en fængselsdom i perioden, eller også er de blevet idømt en bøde på mere end 1500 kroner (71 har fået en betinget eller ubetinget fængselsdom).

Samtidig modtog 176 af dem sidste år offentlig forsørgelse, hvoraf de fleste (122 personer) fik førtidspension. Ud af de 321 statsløse palæstinensere var 270 bosiddende i Danmark ved udgangen af 2019.

Når fortidens beslutninger er til last

 

”Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark tidligere har været for sløsede med, hvem der har fået permanent opholdstilladelse,” siger Kaare Dybvad Bek til Netavisen Pio. ”En del af dem, der er kommet hertil, er ikke integrerede, og det vidner de her tal jo også om. Det er nedtrykkende når så stor en del af en bestemt gruppe er dømt for kriminalitet eller på offentlig forsørgelse. Men det er desværre ikke nye tal. Det gør det dog ikke mindre frustrerende, når fortidens beslutninger er til last for det samfund, vi har i dag. Tværtimod.”

Bedre med børnene

Billedet er dog bedre, men ikke godt, når man kigger på, hvordan det er gået de statsløse palæstinenseres børn.

Ud af 999 børn, som i dag bor i Danmark, er 337 blevet dømt for kriminalitet (132 har fået en betinget eller ubetinget fængselsdom).

Og sidste år modtog 372 af børnene en offentlig ydelse, hvoraf SU-modtagere dog udgjorde over halvdelen eller helt præcist 194.

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister understreger, at at han ikke er en ”tidsmaskine” og kan rejse tilbage til 1992 og gøre beslutningen om.

Det, vi kan gøre, er at lære af fortiden

 

”Det, vi kan gøre, er at lære af fortiden og have stramme regler for, hvem der får permanent ophold i Danmark," siger Kaare Dybvad Bek. "Og det har regeringen sammen med en række andre partier sørget for de senere år med blandt andet strengere krav til selvforsørgelse, beskæftigelse og skærpede krav til kriminalitet. Med de stramninger er der mange af dem, der tidligere har fået opholdstilladelse, som ikke ville leve op til de krav, vi har i dag.”

Forkert politik

De Radikales udlændinge- og integrationsordfører, Andreas Steenberg, mener, at det ”helt åbenlyst” var en forkert politik ikke tidligere at stille krav til flygtninge, samtidig med at man gav rettigheder til dem. Der kom først en integrationslov i 1999.

”Det var først dengang, at man begyndte at lave politik om integration,” siger Andreas Steenberg til Netavisen Pio. ”Frem til slutningen af 1990’erne var holdningen, at integration gik af sig selv. Hvilket det altså ikke gør. De flygtninge, som kom i 1980’erne og 90’erne, blev ramt af, at man ikke interesserede sig for deres integration. Hvilket den her gruppe også er blevet ramt af. Det vigtige er så, at man får gang i efterkommernes integration.”

Udlændinge- og integrationsordføreren hæfter sig ved, at totredjedele af palæstinensernes børn i dag ikke modtager offentligt forsørgelse. Og af dem, som gør det, modtager halvdelen som nævnt SU.

Hvilket betyder, at man skal opføre sig ordentlig og enten uddanne sig eller få et arbejde

”De skulle jo gerne være i gang med at få en uddannelse, så de efterfølgende kan få et arbejde,” siger Andreas Steenberg. ”Hvis folk tager en uddannelse i Danmark, så kommer deres beskæftigelsesfrekvens efterfølgende til at ligge tæt på etniske danskere. Så jeg ser det ikke som et problem, at de statsløse palæstinenseres børn modtager SU. Tværtimod. Nu har vi en integrationspolitik med ret og pligt – for at bruge et socialdemokratisk udtryk – så der følger pligter med, hvis man gerne vil opnå ret til at blive i Danmark. Hvilket betyder, at man skal opføre sig ordentlig og enten uddanne sig eller få et arbejde.”

”Tusind tak, Hans Engell”

De statsløse palæstinensere havde ellers fået afslag i Flygtningenævnet, og daværende justitsminister Hans Engell (K) havde afvist at give dem humanitær opholdstilladelse.

Men efter godt fem måneder i Blågårds Kirke fik de i marts 1992 opholdstilladelsen. Særloven blev vedtaget af Socialdemokratiet, De Radikale og SF imod daværende VK-regering og Fremskridtspartiets.

I dag beklager Hans Engell palæstinenserloven men understreger, at modstanden dengang skyldtes brugen af særloven. En særlov er en lov, som netop vedtages med henblik på at løse et konkret problem eller ramme en bestemt person eller gruppe af personer.

De burde ikke have haft opholdstilladelse og så er den historie sådan set ikke længere

 

”Vi var imod særloven, fordi de pågældende palæstinensere ikke havde noget lovligt opholdsgrundlag i Dannmark,” siger den tidligere justitsminister og nuværende politiske kommentator til Netavisen Pio. ”Men det er først og fremmest ulykkeligt for gruppen selv, at det ikke er lykkes for mange af dem at finde et fornuftigt ophold i Danmark. Der er jo mange, som står uden et arbejde og er havnet i kriminalitet – og falder ud på den forkerte side i statistikkerne. Det kunne man jo ikke vide dengang, så jeg vil ikke sige, at det er Socialdemokraterne, De Radikale og SF’s skyld, at de fylder så meget i kriminalstatistikken. Men de burde ikke have haft opholdstilladelse og så er den historie sådan set ikke længere.”

Hans Engell understreger dog, at der også er eksempler på, at det er gået godt for de statsløse palæstinensere og deres børn. For en uge siden kørte den tidligere justitsminister således med en taxichauffør, som startede med at sige:

”Tusind tak, Hans Engell. Du var justitsminister og gav mig humanitær opholdstilladelse i Danmark.”

”Jeg måtte jo i anstændighedens navn sige, at det var altså ikke var med min stemme, at han var i Danmark, fortæller Hans Engell. ”Tværtimod. Jeg stemte sådan set imod og kæmpede imod med næb og klør.”

Gjorde ikke nok for at hjælpe med integration

Debattøren Fathi El-Abed, der som ung studerende hjalp med at skaffe mad og donationer til palæstinenserne i Blågårds Kirke, hæfter sig også ved, at det trods alt går bedre for deres børn.

”Det er da klart, at der er noget kedeligt i tallene,” siger Fathi El-Abed til Netavisen Pio. ”Men der er også noget positivt i dem. På trods af fortiden ser det ud til, at den sociale arv ikke slår helt igennem. Det er jo et mindretal, som gør, at det fortsætter lidt endnu i næste generation, og det er jo positivt, at mange modtager SU og får en uddannelse - og forhåbentlig forsætter som gode samfundsborgere.”

I dag beklager Fathi El-Abed, at han - og andre - ikke gjorde mere for at hjælpe de statsløse palæstinensere med at blive integreret i Danmark, efter at de fik opholdtilladelse.

Der var bare så meget eufori og håb

”I stedet for at vejlede og hjælpe dem, så overlod vi bare opgaven til det offentlige, som desværre ikke var i stand til at tage sig af en gruppe, som i den grad var hårdt ramt fysisk og psykisk – både før de kom til Danmark og i den lange efterfølgende periode i kirken,” siger debattøren. ”Det er ikke for at retfærdiggøre noget. Det er bare for at forklare. Men der var bare så meget eufori og håb om, at nu gik det bare bedre.”

Pia K.: "Kæmpe fejtagelse"

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Pia Kjærsgaard, som har bedt om opgørelsen, var medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet, da palæstinenserloven blev vedtaget i 1992.

”At palæstinenserloven fra 1992 var en kæmpe fejltagelse, viser al efterfølgende erfaring med al tydelighed," siger Pia Kjærsgaard til Netavisen Pio. "Jeg advarede imod særloven dengang. Men naive politikere med Socialdemokraterne og De Radikale i spidsen var behippede på at lade disse mennesker blive i Danmark. Dem døjer vi så med nu med kriminalitet, utryghed og massive udbetalinger af sociale ydelser. Absolut ikke et gode for Danmark. De samme partier har jo magten nu. Så min klare forventning er, at de får ryddet op i deres fortids synder."

Opdateret onsdag den 23. september, klokken 11:25, med kommentar fra Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Pia Kjærsgaard.