På trods af at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kun udgør omtrent en tiendedel af befolkningen, udgør de nemlig knap halvdelen af de nye beskæftigede det seneste år.
Det viser en ny analyse foretaget af Dansk Metal.
Alligevel, påpeger fagforeningens cheføkonom, Erik Bjørsted, kunne vi få endnu mere ud af de ikke-vestlige nytilkommere - hvis man altså stoppede med at stille unødige forhindringer op for dem.
Navnlig skeler Bjørsted til reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse. Regler, der efter hans opfattelse er decideret “tossede”.
Ønsker man som indvandrer at opnå permanent opholdstilladelse, skal man i en fireårig periode være i fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3,5 år.
Rationalet er, at man skal bevise at man er både villig og i stand til at forsørge sig selv, før man får permanent ophold.
Uddannelse tæller i den beregning ikke med, og indvandrere er derfor nødsaget til at arbejde fuldtid i mindst 3,5 år, før de kan påbegynde en uddannelse, hvis de ønsker at få permanent ophold.
det kan være ganske risikabelt at tage springet fra ufaglært til faglært
Det er det forhold, at uddannelse ikke tæller med som kvalificerende til opholdstilladelse, der skaber skæve incitamenter, påpeger Bjørsted.
“Det er dybt problematisk, at man for at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal have været i arbejde i 3,5 år ud af de sidste 4 år. Det kan betyde, at udlændinge fravælger uddannelse eller udskyder den, indtil de er sikre på at få permanent opholdstilladelse,” siger han.
Særligt problematiske, mener Dansk Metal, er reglerne i en tid, hvor der bliver flere ældre, der træder ud af arbejdsstyrken, og der er brug for flere hænder, der kan erstatte dem på arbejdsmarkedet - hvad ofte vil kræve en uddannelse af den ene eller den anden slags.
Ifølge Dansk Metals analyse er der 4.000 ufaglærte udlændinge i industrien, som er kommet til Danmark inden for de seneste otte år og endnu ikke har opnået permanent opholdstilladelse. For denne gruppe betyder de nuværende regler, at det kan være ganske risikabelt at tage springet fra ufaglært til faglært.
Den regel, som Dansk Metal kritiserer, er ganske ung.
Den indgik i en større pakke af udlændingestramninger fremsat af daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (dengang fra Venstre, i dag formand for Danmarksdemokraterne, red.) i 2016.
Når en person tildeles dansk statsborgerskab, er det en stor tillidserklæring
Dengang stemte den siddende VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti for, mens SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet stemte imod.
Siden har de fire modstandere af reglen forsøgt at trække den tilbage adskillige gange. Senest i juni, hvor det blev nedstemt af SVM-regeringen og samtlige borgerlige partier.
Over for Politiken holder udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) da også fat i, at det var det rigtige, da hans parti stemte imod at ændre reglen tilbage i juni.
"Når en person tildeles dansk statsborgerskab, er det en stor tillidserklæring, og derfor har vi stramme krav, som man skal leve op til. Et af kravene er, at man skal forsørge sig selv og bidrage til det danske samfund. Derfor mener jeg, at det er helt rimeligt, at vi stiller krav om beskæftigelse,” siger han til dagbladet.