Rwanda, forbrydelse og straf

Anmeldelse: Mere end 800.000 mennesker blev slået ihjel under folkedrabet i Rwanda i 1994. Ny serie genaktualiserer debatten om ansvar og straf.
Foto: BBC
Michaela Coel, som spiller Kate Ashby

Hvem har ansvar for at placere skyld, og hvilke regelsæt gælder, når et folkemord, som det tutsierne i Rwanda blev udsat for i 1994, hærger et land og forfærder et verdenssamfund?

En ny serie forsøger at afdække nogle af de dilemmaer, som opstår i efterdønningerne.

”Black Earth Rising” er en engelsk-produceret serie fra 2018 med skuespillere som John Goodman, Michaela Coel og Noma Dumezweni i hovedrollerne. Serien har foreløbigt 1 sæson, og kan ses på Netflix.

Seriens hovedperson er den 28-årige Kate Ashby (spillet af Michaela Coel), der er adopteret fra Rwanda og overlevende fra folkemordet, og hvis mor er anklager ved den Internationale Straffedomstol i Haag.

I de to positioner bliver seriens dilemma hurtigt tegnet op; hvordan behandler man sager om straffeansvar i sager mod generaler og kommanderende på begge sider af konflikten, når man samtidig er personligt involveret? Kan konfliktens ofre opnå retfærdighed gennem den internationale lovgivning, eller er traumet så dybt, at juridiske producerer og fængselsstraffe ikke vejer op for rædslerne?

Seriens omdrejningspunkt er for så vidt utrolig spændende at tage op, her snart 29 år efter begivenhederne. Samtidig slås det fortsat anspændte forhold mellem de afrikanske nationer og ’vesten’, som en kolonialistisk elefant i rummet, an fra allerførste scene, og ligger som en latent mistillid i alle udvekslinger.

Den har dog sine udfordringer med at fremstille karaktererne uden at ty til stereotyper, som når en tidligere fransk officer bor i en kolonialistisk tidslomme med uniformer på væggene, og kunst- og kulturarv fra kolonitiden som velkomst i hallen. Samtidig bliver symbolikken smurt tykt på, og blodet drypper også ned af et landkort over det afrikanske kontinent.

Traumet som centrum

Serien bruger visuelle virkemidler og tegnefilmselementer til at fremstille scener fra selve folkemordet, og det virker umiddelbart godt. Fordi det handler om rigtige begivenheder i det store perspektiv, så kan en æstetisk distancering være med til at holde fokus på traumet som centrum, i modsætning til voldsomme krigssekvenser.

I det hele taget er traumet drivende for serien – både i form af hovedpersonens indre traume som overlevende, og verdenssamfundets traume over, at der blev set til, men ikke sat ind, før i sidste øjeblik.

Denne dobbelthed driver fortællingen fremad, og er med til at gøre serien anbefalelsesværdig.

Black Earth Rising (2018), medvirkende: John Goodman, Michaela Coel, Noma Dumezweni m.fl. Kan ses på Netflix. Sæson 1 er ude.

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook