Annonce

Så faldt dommen: Den største fejl jeg har begået i mit liv

Tidligere S-folketingsmedlem er fredag blevet dømt for falsk anmeldelse og forsøg på bedrageri
Foto: Folketinget/Marie Hald
Kasper Sand Kjær, tidligere medlem af Folketinget

Annonce

Det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem, Kasper Sand Kjær, er fredag formiddag blevet idømt 60 dages betinget fængsel og samfundstjeneste i en sag om falsk anmeldelse og forsøg på bedrageri.

Under retsmødet tilstod Kasper Sand Kjær anklagerne, og dommen vil ikke blive anket.

Sagen handler om, at Kasper Sand Kjær tilbage i maj sidste år anmeldte sit kreditkort stjålet, og han hævdede over for sin bank at fem hævninger inden for få timer på i alt godt 45.000 kroner var uretmæssige hævninger.

Anklagemyndigheden mener derimod, at anmeldelsen var falsk, og at kortet slet ikke var stjålet.

Trækker sig fra firma og bestyrelse

Anklageren spurgte under retsmødet, der varede blot en halv times tid, Kasper Sand Kjær om, hvorfor han anmeldte sit kreditkort stjålet, og hævdede at de fem hævninger var uretmæssige.

Kasper Sand Kjær svarede, “at det er den største fejl”, han har begået i sit liv.

Kasper Sand Kjær trak sig forleden som bestyrelsesformand for Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD. Han har også trukket sig fra kommunikationsfirmaet POL, som han var med til at starte, kort efter han forlod Folketinget.

Kasper Sand Kjær blev valgt første gang til Folketinget i 2019. Sidst i oktober sidste år forlod Kasper Sand Kjær til alles overraskelse Folketinget.

Ved sin afgang fra Folketinget var Kasper Sand Kjær Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er synd, at han er blevet dømt for så simpel og latterlig berigelseskriminalitet. Hvad er baggrunden for det? Et folketingsmedlem får 70.000 kroner i løn. Spiller han? Er det spændingen? Vi ved, at flere kongelige og toppolitikere også er blevet taget for butikstyveri af de mest latterlige ting.

Modsat mette er han dog sit ansvar bevidst.

Med "60 dages betinget fængsel og samfundstjeneste" må konklusionen være, at det ikke, af domstolene, anses for særligt kriminelt, at begå "falsk anmeldelse og forsøg på bedrageri".

Jeg er ikke enige med domstolen i straffen, den er for mild. Det havde været passene med 30 dage ubetinget plus 30 dage betinget, samt samfundstjeneste
.

Når man som jeg har siddet som domsmand i den slags sager, så er der tidligere domme man læner sig op ad. Dit behov for hårdere straffe - det gælder ikke fordi alle er lige for loven og høj som lav får samme straffe - kendt eller ej. 1. gang og aldrig straffet.

Kasper Sand Kjær. En generation Millennials. Igen, igen.

Der er nærmest ingen grænser for de tåbeligheder den generation kan finde på - Hvad er der dog gået helt galt i de år for børn og unge?

Generation Millennials, eller Generation Y er født omkring årene 1977 til midten af 90'erne. Det vil sige de ca. er mellem 29 og 47 år. Prøv engang at lægge mærke til, hvor mange af dem, der er involveret i de mange sager vi præcenteret i medierne. Nogen gang er det tåbelige ting som ovenstående. Mens andre gange er det direkte grænseoverskridende grusomheder.