To store kampe venter fagbevægelsen: Amazon og Tesla
To store kampe venter fagbevægelsen: Amazon og Tesla
Kampen om at få overenskomstdækket Tesla bliver et af de parametre, som vi skal måle FH’s nye formand, Morten Skov Christiansen, på i løbet af de næste år.

Elon Musk, direktør i Tesla
Fagbevægelsen står over for en trykprøvning uden lige. Da Lizette Riisgaard blev formand for det daværende LO i Danmark, var det især med det rygstød, som tackling af Ryanair-sagen gav hende.
Fagbevægelsen blev samlet om en fælles sag, og selv til det sidste sad selv de stærkeste true-believers i dansk fagbevægelse og bed negle i spænding over Arbejdsrettens udfald.
Med et gik Lizette Riisgaard fra en relativ no-namer til at være på alles læber – i hvert fald på fagforeningskontorerne.
Videre i samme rille
Fagbevægelsens sejr tilbage i sommeren 2015 over Michael O'Leary og resten af Ryanair anført af deres advokat, fagbevægelsens evige plageånd, Michael Møller Nielsen, lagde på mange måder kimen til, at udenlandske firmaer gambling med den danske model fik det svært den kommende tid.
Efterfølgende har flere platformøkonomiske firmaer indgået overenskomst enten direkte med 3F eller gennem Dansk Industri eller, som Uber, helt droppet at være i landet.
Nu venter der den danske fagbevægelse to kampe ude i horisonten: Amazon og Tesla
Arbejdsmarkedets parter tog livtag på fremtiden, og det tydede på, at vi endelig fik den systemopdatering af den danske model, som havde ventet på sig siden årtusindeskiftet.
Med tiden har parterne kørt videre i samme rille, og man fik ikke vekslet Slaget på Sankt Annæ Plads anno 2015 til mere end et på symbolske overenskomster og en genbekræftelse af arbejdsmarkedets trosbekendelse.
Kommende kampe
Nu venter der den danske fagbevægelse to kampe ude i horisonten: Amazon og Tesla.
Sidst nævnte har nu fået 3F Transportgruppe til at varsle sympatikonflikt som følge af de svenske lønmodtagers konflikt.
Man fristes til at sige, at 3F og IF Metal har skabt den øresundske model, men det måske for tidligt at udråbe denne?
Tesla-ejer Elon Musk er sjældent kendt for at give sig uden kamp, og denne gang bliver nok heller ikke en undtagelse.
Derfor bliver kampen om at få overenskomstdækket Tesla et af de parametre, som vi skal måle FH’s nye formand, Morten Skov Christiansen, på i løbet af de næste år.
Her tænker jeg ikke alene på anden halvleg i Arbejdsretten, men især, hvilket afsæt det vil sætte på arbejdsmarkedets udvikling det næste årti.
Tilføj kommentar