Sygeplejersker fortjener mere end forældede kvindesyn og lønsystemer

Traditionelle kvindefag underbetales systematisk. Det er på tide at gentænke lønsystemet i det offentlige, mener SF-profil.
Har du nogensinde hørt nogen omtale en sygeplejerske som den professionelle mor?

Det har jeg. Allerførste dag jeg begyndte på sygeplejestudiet.

Udtrykket kommer fra sygeplejeteoretikeren Virginia Henderson i 1939, og jeg har altid slået mig på det.

Når jeg tager tre et halvt års uddannelse, er det for at blive en fagligt kompetent sundhedsprofessionel. Ikke for at blive nogens mor.

Skal aflønnes efter faglig tyngde

Udtrykket nager mig stadig, fordi jeg ikke kan lade være med at frygte, at netop den forståelse fortsat får lov at herske - ligesom tjenestemandsreformens lønhierarki.

En forståelse af, at sygeplejefaget ikke skal lønnes efter uddannelsens faglige tyngde, fordi sygeplejersker jo alligevel bare er nogle venlige, omsorgsfulde mødre, som tilfældigvis har fået kittel på.

Uanset hvordan man vender eller drejer det, så er en rimelig løn et udtryk for respekt for et fag, og det er på tide at gentænke lønsystemet i det offentlige.

Holdes nede af gammel lov

Lønnen til sygeplejersker, jordemødre og pædagoger har alt for længe været holdt nede af en gammel lov.

Tjenestemandsreformen fra 1969 er en af de store årsager til ulighed i løn mellem traditionelle mande- og kvindefag.

Tjenestemandsreformen fra 1969 er en af de store årsager til ulighed i løn mellem traditionelle mande- og kvindefag.

Her blev de kvindedominerede fag placeret på de laveste løntrin, fordi kvindens løn jo bare er et supplement til mandens.

Det forældede system har ikke ændret sig på trods af, at opgaverne inden for faget er mere komplekse og kræver længere uddannelser i dag, end det gjorde i 1969.

Frygter for medarbejderflugt

Lønudviklinger har siden da fulgt det samme hierarki. Derfor er omsorgsfagene stadig værdsat væsentligt lavere end andre jobs med lignende uddannelseskrav og kompleksitet.

Men nu er det nok. Problemet er ikke længere kun, at det er uretfærdigt. Sygeplejersker forlader deres fag, og det har vi ikke råd til.

Det er en farlig udvikling for velfærdssamfundet, hvor dygtigt personale er krumtappen.

Coronakrisen har med al tydelighed vist, at samfundet ville være ilde stedt uden vores dygtige sundhedspersonale.

Systematisk underbetaling af kvindefag

Der er ingen tvivl om, at det vil kræve en større lønpose fra det offentlige at ændre på tjenestemandsreformen.

Det, de i virkeligheden siger, er, at vores samfund kun fungerer, fordi vi systematisk underbetaler kvindedominerede fag

Og hertil siger nogle kritikere, at vi ikke har råd til at hæve lønningerne for så mange offentligt ansatte.

Det synes jeg ikke er en rimelig måde at betragte lønforholdene på, fordi det, de i virkeligheden siger, er, at vores samfund kun fungerer, fordi vi systematisk underbetaler kvindedominerede fag.

Andre stiller spørgsmålstegn ved, om omsorgen eller motivationen for at hjælpe andre så har forladt sygeplejerskerne, fordi de vil have højere løn. Selvfølgelig har den ikke det.

Først og fremmest har hverken kvinder eller offentligt ansatte patent på omsorgen. Det har de fleste mennesker heldigvis i deres professionelle virke.

I en sygeplejemæssig sammenhæng er det at drage omsorg for mennesker, der har brug for hjælp, en del af det professionelle opdrag. Det at kunne tage netop det rigtige samtaleværktøj i brug eller det at kunne lytte aktivt er en del af sygeplejerskers faglighed.

Det at kunne planlægge et plejeforløb for en syg er professionalisme.

Det må være på tide, at vi som samfund finder nye løsninger, der skal sikre bedre lønninger for de samfundsnødvendige opgaver, som kvindefagene varetager.

Signe Munk er klima-, energi- og forsyningsordfører for SF.


Flere artikler om emnet

Annonce