Tidligere FOA-formand: Privatskoler skal ikke være sparekasser

Det er helt uforståeligt, at SF og Enhedslisten afviser, at skrue ned for skatteyder-betaling af privateskoler. Det er designerpolitik for middelklassevælgere
Folkeskolen var sammen med de store folkelige bevægelser en vigtig forudsætning for at støbe fundamentet for det moderne Danmark. Det var oplysning, viden og mod, der fik samfundets laveste klasser til at kræve indflydelse og anstændige levevilkår.

Og i dag er folkeskolen helt centralt placeret i velfærden som vores fælles udgangspunkt, når vi som helt unge skal finde os selv som mennesker og skabe vores eget liv. Men folkeskolen som fællesskabsinstitution er under kraftigt pres.

For 10. år i træk er antallet af børn og unge, der går på friskoler og private grundskoler steget. Det er nu næsten hver femte i den skolepligtige alder, der sammen med deres forældre har fravalgt folkeskolen.

Erstatning for landsbyskolen

Der kan være mange grunde til, at elever og forældre vælger folkeskolen fra eller private løsninger til.

Den omfattende centralisering af velfærden har nedlagt mange af de lokale skole, som havde afgørende betydning for lokalsamfundets eksistens, hvorefter forældre er gået sammen for at sikre, at landsbyen fortsat har en skole, og har dermed sendt besparelsen tilbage som en uafviselig regning til kommunalbestyrelsen, der derefter må jagte besparelser på andre kommunale driftsområder.

300 folkeskoler er lukket siden 2007. I samme periode er der kommet omkring 50 friskoler til.

300 folkeskoler er lukket siden 2007. I samme periode er der kommet omkring 50 friskoler til

Eller skoleledelsen svigter klassen på den lokale skole, hvorefter forældre og elever må søge “asyl” i det private alternativ. Jeg har selv en datter, vi med beklagelse måtte flytte til privatskole de sidste par skoleår efter klasselærerens død, fordi skoleledelsen kun kunne stille vikar på vikar på vikar i udsigt resten af skoletiden.

Den lokale folkeskole kan også have et dårligt ry, mens den private konkurrent omtales positivt af brugerne. Der findes selvfølgelig i så stort et system som folkeskolen også skoler, der trænger til at blive rusket godt og grundigt igennem.

Folkeskolen er der vi møder mennesker med vidt forskellig baggrund

Og børn med særlige behov kan naturligvis have behov for anderledes rammer, end dem folkeskolen tilbyder. Der er eksempelvis gennemsnitligt 500 elever på en folkeskole og kun 145 på en friskole.

Dertil kommer stribevis af begrundelser for aktivt at tilvælge friskoler og private grundskoler. Tilvalg af de private løsninger ud fra religion, holdninger og pædagogiske teorier har på linje med hjemmeundervisning for længst etableret sig som en del af den danske undervisningstradition. I disse situationer er der næppe tale om et egentligt fravalg af folkeskolen.

Folkeskolen er helt central i vores velfærd og for den fortsatte eksistens af velfærdssamfundet.

Det er her, vi lærer, at samfundet er mangfoldigt og rummer mennesker med vidt forskellig baggrund. Det er her, at vi ikke automatisk grupperer os sammen med dem, vi ligner, men derimod er sammen med hele lokalsamfundet. Det er et rigtigt og et sundt udgangspunkt for et samfund, der stræber efter fællesskaber, social solidaritet og grundlæggende tryghed.

Men folkeskolen får sværere og sværere ved at levere dette udgangspunkt. Fordi økonomien er udsultet og fordi alt for mange elever vender fællesskabsinstitutionen ryggen.

Nu bør det være folkeskolens tur

Det ser heldigvis ud til, at vi får en reel mulighed for at begynde på den tiltrængte genopbygning af velfærden, og herunder af folkeskolen i de kommende år. Efter flere årtiers modvind på cykelstien, er der så småt tegn på nye vindretninger.

Og folkeskolen har i den grad brud for økonomisk medvind. Der skal en økonomisk blodtransfusion til, hvis fællesskabsskolerne skal genoprettes og genvinde positionen som det naturlige førstevalg for langt de fleste.

Den forrige regering kræsede om friskolerne og de private grundskoler. Med VLAK-regeringens finanslov for 2018 nåede skatteydernes tilskud til de private skoler et historisk højt niveau.

Nu bør det være tid til, at kræse om Folkeskolen.

Derfor er det glædeligt, at regeringen og partierne bag det fælles forståpelsespapir, som den socialdemokratiske regering hviler på, alle taler om at starte genopbygningen af folkeskolen med finansloven for 2020.

Designerpolitik for middelklassevælgere

Til gengæld er det for mig helt uforståeligt, at Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten samtidig afviser, at skrue ned for skatteyder-finansieringen af friskoler og private grundskoler.

Det ligner designerpolitik for ikke at støde egne middelklassevælgere fremfor politik baseret på solidaritet og fællesskab.

Det for mig helt uforståeligt, at Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afviser, at skrue ned for skatteyder-finansieringen af private grundskoler

På blot fem år er friskolernes samlede årlige overskud ifølge Undervisningsministeriet steget fra 63 til knap 300 millioner kr. Det samlede overskud dækker både over skoler med over- og underskud.

At skrue ned for skatteyderkroner til friskoler og private grundskoler indebærer efter Socialdemokratiets forslag at føre den såkaldte koblingsprocent fra de nuværende 76 procent, som den borgerlige regering forhøjede den til, tilbage til de tidligere 71 procent, der var gældende, da friskolernes samlede overskud var på de 63 millioner kr.

Koblingsprocenten er den andel af udgifterne til Folkeskolen, som friskoler og private grundskoler modtager. Disse skoler får med andre ord 76 procent af udgifterne til Folkeskolen (hvoraf et procentpoint er målrettet specialundervisning og inklusion).

På blot fem år er friskolernes samlede årlige overskud steget fra 63 til knap 300 millioner kr

At vende tilbage til et tilskud på 71 procent ville den øvelse koste friskolerne og de private grundskoler knap 300 millioner kr., hvoraf de 75 millioner kr. ville skulle tilbageføres til de økonomisk dårligt stillede af disse skoler.

SF og EL ender med indirekte at støtte de private skoler

Det handler ikke om at skære ned på de private skoler, men derimod om at prioritere fællesskabsinstitutionerne. Og de private skoler skal ikke være sparekasser. Skatteydernes penge skal lande dér, hvor de gør mest gavn, og det er i dag i mine øjne uden tvivl i folkeskolen.

Skatteydernes penge skal lande dér, hvor de gør mest gavn

Socialdemokratiet kommer ikke igennem med sit forslag, og dermed vil friskoler og private grundskoler ikke alene fortsætte med det nuværende høje tilskud. De vil også i kraft af koblingen til udgifterne til folkeskolen få stigende indtægter som følge af SF’ og EL’ vilje til at tilføre flere penge til folkeskolen.

At styrke folkeskolen efter den melodi, betyder endnu større samlet skatteyderbetalt overskud på friskoler og private grundskoler.

Den sociale logik og fællesskabslogikken i dét, går simpelthen henover mit hoved.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Fhv. forbundsformand, FOA


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det, Dennis Kristensen kigger på, er resultatet af socialdemokratisk skolepolitik. Et skolevæsen der er blevet splittet ad med længere skoledage for eleverne, færre skolelærere, øget inklusion og ikke mindst højere klassekvotienter. Et skolevæsen drevet på mindst 94 forskellige måder. Et skolevæsen der centraliserer og lukke landskoler ned. Det Dennis Kristensen kigger på er borgeres ønske om at kunne give deres børn et meningsfuldt skoleliv, fuldstændig som Mette Frederiksen gjorde for sit barn. Det Dennis Kristensen lufter er socialdemokratisk misundelsespolitik. Desuden vil man også kunne se det positive at de børn der er urolige i de overfyldte kommuneskoler falder til ro i privatskolernes rammer, hvorved privatskolerne også tager et socialt ansvar.

Der kan være situationer, hvor børn fra almindelige familier har behov for en helle, som de trængte folkeskoler ikke altid kan give. Så mens vi kæmper for en sundere folkeskole, så skal vi også give en chance til trængte børn

Det her er jo et fuldstændig absurd eksempel på socialdemokratisk vi alene vide-tænkning. Samme dag som vi ige-igenn kan konstatere, at vores børn - dem af os, der har dem i folkeskolen - er blevet dårligere til at læse og regne efter fem år med arrogant og magtfuldkommen socialdemokratisk skolepolitik, så skal vi høre på det her klichéævl fra en mand, der ikke aner, hvad han snakker om i praksis. Kom ud og oplev den socialdemokratiske folkeskole, Dennis, kørt i sænk af den samme socialdemokratiske magtfuldkommenhed, som indlægget her emmer af, og så prøv at forklare os folkeskoleforældre hvorfor i al verden vi skulle tro på, at de samme politikere, der beviseligt har gjort folkeskolen dårligere for vores børn, nu også skal have mandat til at gøre friskolerne dårligere som en slags absurd straf til de børn og forældre, der ikke kan holde til de kommunale skolefabrikker?

Annonce