I Danmark har vi altid brystet os af folkeskolen. ”Folkets skole”, hvor elever på tværs af sociale baggrunde mødte hinanden i klasseværelset og skolegården, og hvor ressourcestærke elever kunne trække mindre ressourcestærke elever op.

Vi er blandt de lande i OECD, hvor flest børn i 0-6. klasse, går i privatskole

De senere år har flere forældre dog valgt at sende deres børn i privatskole. Siden 2009 er andelen af børn i 1. klasse, der går i privatskole steget, så det nu er 17,4 procent af børnene i 1. klasse, der går i privatskole.

Tal fra OECD viser overraskende, at vi er blandt de lande i OECD, hvor flest børn i 0-6. klasse, går i privatskole.

Akademikerforældrene vinker farvel til folkeskolen

De børn, der i Danmark går på privatskole, kommer ofte fra familier med en stærkere social baggrund end andre. Flest akademikerforælder sender deres børn på privatskole.

Én af forklaringerne på den stigende søgning mod privatskolerne er, at mange folkeskoler er lukket rundt omkring i landet de senere år. Over 200 folkeskoler er lukket siden 2007, og knap 15 procent af eleverne begynder i privatskolen, når den lokale folkeskole lukker.

Skoler, hvor børn fra samfundets top og bund mødes, er sjældnere i dag end for bare ti år siden

En anden faktor, der kan have betydning for den stigende søgning til privatskolerne, er den økonomiske favorisering af privatskolerne de senere år. Siden 2015 er tilskuddet til privatskolerne øget. Den såkaldte ”koblingsprocent” er steget fra 71 til 76 procent i årene 2015-2019. I samme periode er de offentlige udgifter til folkeskolen faldet.

De danske skoler er blevet mere og mere opdelte. Det gælder også folkeskolerne. Det skyldes det frie skolevalg, og at vi i det hele taget bor mere opdelt i boligområder, hvor naboerne ligner os selv. Skoler, hvor børn fra samfundets top og bund mødes, er sjældnere i dag end for bare ti år siden. Når skolerne bliver mere opdelte, betyder det, at nogle skoler bliver ekstra tunge, og her bliver det ekstra svært at få alle med.

Sammenhængskraft under pres

Udviklingen truer sammenhængskraften i vores samfund. Når børn ikke møder børn med andre sociale baggrunde end deres egen, mindsker det forståelsen mellem mennesker på tværs af samfundslag. Derudover er der en risiko for, at vi får skabt et A- og B-hold af børn, hvor dem med ressourcestærke forældre kan købe sig til bedre uddannelse.

Der er behov for, at vi investerer mere i folkets skole

Der er behov for, at vi investerer mere i folkets skole og sikrer, at udsate skoler får tilstrækkeligt med ressourcer.

Vi skal nødigt havne et sted, hvor dem, der har råd, er sikret en bedre uddannelse, end dem, der ikke har – og endda med et stigende offentligt tilskud i ryggen.