Imens sundhedssektoren udsættes for endnu en omgang tumult og uklar fremtid af Lars Løkke og regeringen, står elever, lærere og forældre fortsat tilbage i total uvidenhed om hvad der kommer til at ske med folkeskolen.

I efteråret offentliggjorde regeringen sit udspil på folkeskoleområdet ”Fællesskab og faglighed”. Sikken en skuffelse. Endnu et politisk kludetæppe uden hold i den efterhånden meget omfattende viden om hvad der ikke fungerer og hvad der skal tages politisk ansvar for på Christiansborg.

Finansministeriet svinger pisker igen

Forhandlingerne om regeringens udspil og de helt nødvendige ændringer for folkeskolen blev fluks rykket ind i Finansministeriet – det er min forhåbning at det fra socialdemokratiets side, bygger på visheden om at finansieringen skal være på plads. Uanset mine forhåbninger, har der siden da - forståeligt nok – været en høj grad af berøringsangst fra min og alle andre skolefolks side. Der er jo ikke ligefrem fantastiske og gode erfaringer med udviklingen af folkeskolen, når Finansministeriet tager tøjlerne.

Der er jo ikke ligefrem fantastiske erfaringer med udviklingen af folkeskolen, når Finansministeriet tager tøjlerne

Det ændrer bare ikke ved, at der er store og meget alvorlige områder, der skal handles på. Uanset hvordan jeg vender og drejer det, så nytter det ikke noget at der ikke sker noget som helst:

1. ➜ Læs også: Socialdemokratiet er de eneste, der kæmper for folkeskolen

   Privatskole andelen

   Andelen af elever, der går i en fri eller privatskole skal vendes om. I dag går knap 20 procent af eleverne ikke længere i folkeskolen og sammenhængskraften, både socialt og kulturelt i Danmark kan ikke holde til det. Der er ikke andre løsninger end at give folkeskolen langt bedre muligheder for at kunne udvikles og organiseres efter de behov og ønsker der er lokalt og at der fra nationalt hold afsættes langt flere resurser.
   
   

   Opbakningen fra forældrene er helt afhængig af at forældre kan se sig selv og deres børn i den folkeskole der er

   
   
   Opbakningen fra forældrene er helt afhængig af at forældre kan se sig selv og deres børn i den folkeskole der er. Det gælder ikke timetallet, men muligheden for at tilpasse skoledagens længde og mulighederne for at kunne vælge endnu højere kvalitet og målrettet undervisning med tolærerordninger.  

2. Adgang til ekstra hjælp

   Andelen af børn, der har behov for hjælp og støtte er større end den økonomi og de muligheder, der skal være for at sikre alle børn en god skolegang. Igen handler det både om rammer og økonomi. Sammenhængen mellem voldsom adfærd hos børnene og andelen af lærere, der oplever vold i arbejdet skal vendes. Hele inklusions og specialundervisningsområdet forstærker også forældres fravalg af folkeskolen, når oplevelsen er, at forældre lægger barn til noget, de ikke kan stå inde for.
    

3. Rekruttering af folkeskolelærer

   Der skal handles på og tages ansvar for at det igen bliver et meget attraktivt arbejde at være folkeskolelærer. Der mangler helt enkelt lærere, der vælger at arbejde i folkeskolen og andelen af lærerstuderende er for lille til at kunne dække det behov der er. KL og Danmarks Lærerforening har taget ansvar og initiativ til at få vendt udviklingen, men hvad nytter velviljen og samarbejdet, hvis ikke også der fra nationalt niveau bakkes op?
   
   

   Andelen af lærerstuderende er for lille til at kunne dække det behov der er

   
   
   Der er brug for en tydelig og klar udmelding fra regering og Folketing om, at grundvilkårene i arbejdet skal forbedres og de ovennævnte eksempler vil i den grad gøre det muligt at finde fælles løsninger på arbejdstidsspørgsmålet.

Som Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har meldt ud, handler det kort og godt om at samle Danmark. Det gælder også vores fælles folkeskole. Lad os også samle Danmark om folkeskolen – og på en måde hvor der lyttes til fagfolk og bygges på viden og forskning.

Det ville være et klart signal om hvad der er brug for og hvad der skal til for, med god smag i munden, at kunne sige godt nytår og god folkeskole.