Når gylle lugter af penge

Kan man være politiker for et parti, hvis politik man modarbejder?

Svaret må være ja.

Partier er fællesskaber, som det er fuldstændigt legitimt at forsøge at påvirke. Derfor er der ikke noget forkert i, at Venstre-folketingskandidat Iben Kiilerich Krog modarbejder en CO2-afgift på landbruget.

Men kan man også tage imod penge for at modarbejde sit partis politik? 

For ud over at være politiker, er Iben Krog også betalt lobbyist i bureauet Rud Pedersen Public Affairs for Bæredygtigt Landbrug, der blandt andet repræsenterer landbrugets mest hårdnakkede modstand mod CO2-afgiften.

Her har Iben Krog ansvar for området fødevarer og landbrug.

Svineproducenter sviner med arbejdspladserne

Rud Pedersen Public Affairs har ifølge DR P1 også Danske Svineproducenter, der tjener milliarder på at sende små danske grise til udlandet - og fødevareforbundet NNF, der kæmper en hårdnakket kamp for, at vi som land også skal have beskæftigelsesgevinsten ved at landbruget fylder over 60 procent af vores land, som kunder.

Så har man et problem. Nogle mennesker kan arbejde så hårdt, at det opleves som om at de kan være to steder på samme tid, men ingen kan med troværdighed i behold arbejde for modsatrettede interesser på samme tid.

NNF har truffet den eneste rigtige beslutning, at stoppe samarbejdet når tilliden er brudt

At entrere med politiske eksperter, der med indsigt og rådgivning og vejledning kan guide en igennem en politisk proces, er helt legitimt. Man ville gøre det samme hvis man skulle bygge et hus, igennem en retssag eller andet.

NNF har truffet den eneste rigtige beslutning, at stoppe samarbejdet når tilliden er brudt.

Hvordan sikrer vi gennemsigtighed?

Men hvordan skaber man gennemsigtighed og transparens, i en branche præget af lukkethed og mystik, i det mindste for kunderne der køber rådgivningen?

Om Iben Kiilerich Krogs troværdighed, når hun i næste valgkamp skal forsvare Venstres politik om at indføre en CO2-afgift på landbruget, er en sag mellem hende og vælgerne.

et er ikke nok at kende til politikernes partifarve

Tusinder af danskere arbejder hver dag i og for virksomheder som de ikke er 100 procent personligt enige med. Politikere behøver heller ikke altid at være 100 procent på linje med deres politiske partier.

Så selvfølgelig kan Venstre vælge at opstille én, der aktivt har modarbejdet deres politik og skabt modstand mod partiets ledelse i det ellers klassiske venstres bagland.

Vi har brug for et lobbyistregister

Iben Kiilerich Krogs dobbeltrolle som folketingskandidat og lobbyist understreger behovet for et lobbyregister. Det er ikke nok at kende til politikernes partifarve; vi må også vide, hvem de taler for.

Uden denne viden risikerer vælgerne at skulle tage beslutninger på et mindre oplyst grundlag.

Modstanden mod et lobbyregister er svær at forstå

Det er vigtigt at understrege at lobbyisme ikke i sig selv er et problem. Det er småborgerlig moralisering at se ned på økonomiske interesser.

Det vi mangler er et register, der åbent viser, hvem der betaler lobbyisterne, og hvad deres mål er. Dette vil styrke demokratiet ved at sikre, at beslutningerne på Christiansborg er transparente.

Politiker-Lars, Privat-Lars og Lobby-Lars

Modstanden mod et lobbyregister er svær at forstå, især da nogle lobbyister selv ønsker mere åbenhed. Argumentet om bureaukrati holder ikke, når man vejer det op mod fordelene ved øget åbenhed.

På et tidspunkt hvor Lars Løkke Rasmussen var løsgænger og endnu ikke havde stiftet Moderaterne arbejdede han for advokatvirksomheden Gorrissen Federspiel.

Danmark har brug for at følge efter EU

Her kunne det havde været relevant for vælgerne at vide, hvilke kunder Løkke rådgav, mens han sad i Folketinget.

Danmark har brug for at følge efter EU og mange andre lande ved at indføre et lobbyregister.

Det vil gøre vores politiske system mere retfærdigt og åbent. Vi kan ikke tillade, at vores politikere arbejder i det skjulte for specialinteresser. Det er på tide med et lobbyregister.