Anmeldelse: Thank You For Climate Change

Amerikanske olieselskaber og konservative tænketanke fik sat en prop i klimakampen, viser ny dokumentar. Dansk tænketank var med.
Amerikanske olieselskaber fik konservative tænketanke til at ændre opfattelsen af truslen for klimaforandringer, viser ny dokumentar.

I 2005 kom filmen Thank You For Smoking, som var en parodisk kommentar om en PR-rådgiver, der lever af at spinne for den amerikanske tobaksindustri.

placeholder

Thank You For Smoking bør være obligatorisk for alle, der interesserer sig en smule for politisk kommunikation og spin.

En ny dokumentar, 'Kampagnen mod klimaet', som DR har vist, fortæller den samme historie - bare med klimaet.

Tidligere og nuværende ansatte hos konservative tænketanke i Washington D.C. fortæller - meget åbenhjertigt og meget interessant - om hvordan de siden slutningen af 80'erne, fik bremset det tværpolitiske momentum for at gøre noget ved klimaforandringerne.

Planen blev vedtaget af olieselskaberne og tænketankene i fællesskab efter Kyoto-protokollen blev vedtaget.

Opskriften var at så tvivl om videnskaben. Pengene kom primært fra de store olieselskaber, Exxon-Mobil, Chevron og Valero, og selskabernes brancheorganisation, American Petroleum Institute.

Gennem en effektiv lobbyindsats og en stor mængde spin lykkedes det olieindustrien at sætte klimakampen tilbage med 30 år, lyder konklusionen.

Lidt for meget ynk

At den amerikanske olieindustri og konservative amerikanske tænketanke, finansierede af førstnævnte, er onde, er måske ikke så overraskende for særligt mange.

Det mest interessante er at få et indblik i hvordan man strategisk arbejder med den slags påvirkningsindsats - for klimakampen er jo ikke det eneste politiske område, hvor kampen om hvem der har ret om fakta er afgørende.

En af dokumentarens hovedpointer er, at klima-forkæmperne tabte kampen om den offentlige opinion til skeptikerne, fordi de var dårlige til at kommunikere.

Hvis det er rigtigt, så burde den amerikanske miljølobby, som selv råder over betydelige midler, måske have overvejet at ansætte nogle spin-folk selv, i stedet for at sende introverte professor-typer til offentlig slagtning i tv. Lidt mindre ynk, tak.

Den danske vinkel

Dokumentaren genfortæller historien om at en enkelt dansk tænketank, nemlig den borgerligt-liberale tænketank CEPOS blev blandet ind i operationen.

CEPOS fik i 2009 penge af en af de oliefinansierede amerikanske tænketanke til at skrive en rapport, som satte spørgsmålstegn ved det danske vindmølleeventyr. En rapport, der blev udgivet, uden at det blev deklareret hvor pengene kom fra.

CEPOS-direktøren forklarer hvordan det fik CEPOS til at ændre deres regler, mens han glider af på øvrige spørgsmål.

Den største udfordring med 'Kampagnen mod klimaet' er det æstetiske. Omfanget af dækbilleder, som enten viser slørede mænd omkring et mødebord i slow-motion eller viser skovbrand og smeltende gletschere, er for meget.

Også danske Bjørn Lomborg nævnes som en vigtig stemme i kampagnen. Det kunne have været rigtigt interessant at høre hans forklaring på det hele. Han har desværre valgt ikke at medvirke.

Det samme har en lang række af olieselskaberne og andre anklagede. Derfor bliver det en lidt ensidig, anklagende fortælling.

Ikke den store afsløring

Dokumentaren gør måske også lidt meget ud af at få det til at fremstå, som om der er tale om nye afsløringer, selvom den omtalte strategiplan blev afsløret i den amerikanske avis New York Times kort efter den var vedtaget, ligesom en "afsløring af" at der ikke var videnskabelig uenighed om klimatruslen, blev beskrevet af forskeren Naomi Oreskes (som også er en af dokumentarens hovedkilder) i 2010.

Oreskas bog “Merchants of Doubt” blev lavet til en dokumentarfilm i 2014.

Tempoet i ‘Kampagnen mod klimaet’ er heller ikke imponerende, ligesom der visse steder er skruet lidt rigeligt op for patos. Det hele bliver meeeget pædagogisk fremstillet, så alle kan være med.

Men ‘Kampagnen mod klimaet’ er meget interessant, særligt for dem som er nye i både klimadiskussionen, og gerne vil vide mere om lobbyisme.


'Kampagnen mod klimaet'. Inst.: Mads Ellesøe. 58 minutter. Kan streames på dr.dk.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det værste er, at når røgen har lagt sig, og ingen længere oprigtigt kan betvivle, at problemerne er reelle og en seriøs trussel mod alt, hvad vi som samfund har bygget op (for slet ikke at tale om alle de planter og dyr, der i mellemtiden er udryddet), så er det formentlig for sent at redde særligt meget.

Man kan selvfølgelig altid finde en vis tilfredsstillelse i med fakler og høtyve at jagte de ansvarlige efterfølgende, men de fleste af dem har til den tid såmænd nok stillet træskoene forinden.

Diskosionen om menskeskabt eller ikke menskeskabt klimaforandring, har været der længe, og det er der også mange der ved,og mange ved også at de multikapitalistske olieselskaber manipulere og lyver om sandheden og har gjort det i mange år sådan ca fra starten af 1970-erne og gør det stadigvæk idag år 2020
Men det er alt for få der ved om det er sandt eller ej.
Og derfor er det godt at Dukomentarfilmen (Kampen mod klimaet)er blevet vist igen.
Og den burde genudsendes flere gange
Men snart må meneskeheden tage stilling til om oliegiganterne skal have lov til at pumpe al olie op af jorden med den konsekvent at klimaet tager støre skade end nogle kan forstille sig
Der er 2 veje-- alle der stemer til højer må vide at kapitalismen er vigtigst, vækst, vækst, vækst, og dem der tjener mange penge mange mange penge vil helt sikkert stemme til højer.
Og dem der stemmer til venster vil have klimaet øverst på dagsorden STOP olie og kul NU
Og skift til VIND-energi,Sol-energi,og Brint før det er for sent
Og denne diskosion vil snart komme på dagsorden i hele den vestlige verden da det er den der har svinet mest.
og snart vil Ulanden svine mere,hvis vi ikke hjælper dem med at skifte til VIND,SOL,og BRINT-energi
KIG op på himmelen næsten ingen fly og mange biler stod stille og krydstogtskibene lå i havn pga
CORONA-VIRUSEN som jeg også kalder KLIMA-VIRUS
Vi har en chanse for at ænder retning nu hvor meget står stille
Hvis vi ikke gør det vil det være den største fejltagelse meneskeheden har gjort
KLIMA-VIRUS og spin, og ungdomen kommer igen med krav om stop for olie og kul

Har du ikke set den, er det nok denne?
https://www.dr.dk/drtv/se/kampagnen-mod-klimaet_198525

Annonce