De seneste par år har ikke været gode for tiltroen til EU-Parlamentet. Først var der QatarGate-skandalen, hvor en række politikere blev beskyldt for at have modtaget deciderede bestikkelser fra en rig Golfstat for at påvirke EU’s politik.

Dernæst begyndte dette år med beskyldninger om at en lettisk EU-parlamentariker har arbejdet direkte for Ruslands efterretningstjeneste.

Som for at føje spot til skade var der endda tale om en politiker der har siddet i EU-Parlamentet siden 2004. Frem til Ruslands 2022 invasion af Ukraine, endda som medlem af gruppen de Grønne/EFA.

En af EU-Parlamentets næstformænd, og tidligere gruppekollega til den spionage-mistænkte lette, Finske Heidi Hautala, sagde efterfølgende at det slet ikke undrede hende, at vedkommende mistænkes for spionage.

Hautala har blandt andet omtalt nogle af den skandaleramte politikers tidligere rejser som mistænkelige og forargelige. Rejser, der inkluderer Krimhalvøen efter Putins besættelse af den.

At tro at de politikere, der er blevet åbenlyst impliceret i først QatarGate-sagen. og senere det der nu omtales som RussiaGate-spionsagen, er de eneste brodne kar i EU-Parlamentet ville nok være mere end almindeligt naivt.

Derfor er der desværre heller ikke kommet den række af reformer, der burde

Ikke mindst når man tænker på, at der også har været historier med EU-politikere der tog på rejser betalt af ikke-EU lande, og derefter glemte at oplyse om det, selv når det kunne have indflydelse på den politik, de arbejder med.

Hvis det ikke er nok, er der historien om en af de konservative EU-politikere, der arbejdede med udenrigspolitik, men som samtidig tjente 93.000 euro om året som konsulent for de Forenede Arabiske Emirater angående netop udenrigspolitik.

Overraskende modstand

Ikke mindst derfor har flere af EU-Parlamentets progressive kræfter da også længe stillet konkrete forslag til, hvordan vores interne regler kan (og bør) strammes, så alt ikke fortsætter ufortrødent.

Forslag, der desværre ofte mødes af overraskende modstand, ikke mindst fra den borgerlige fløj i Bruxelles.

Derfor er der desværre heller ikke kommet den række af reformer, der burde, hvilket betyder at vi andre må fortsætte med at kæmpe, og at vi nok ikke skal regne med, at vi har set den sidste skandale.

Det er tre forslag, man skulle tro, at alle danske EU-politikere burde kunne bakke op om

Da EU-Parlamentet i begyndelsen af februar stemte en resolution igennem om Russiagate: beskyldninger om russisk indblanding i Den Europæiske Unions demokratiske processer, benyttede Venstrefløjsgruppen, hvor Enhedslisten jo sidder, muligheden for endnu engang at fremhæve flere helt åbenlyse ændringer, der bør ske af EU-Parlamentets regler.

Tre af de vigtigste var:

1. At der indføres strengere regler for udlandsrejser for EU-Parlamentarikere og deres assistenter, når disse rejser er betalt af fremmede magter eller udenlandske entiteter (ændringsforslag 17).

2. At det skal forbydes, at EU-Parlamentarikere modtager rejser betalt af fremmede magter eller entiteter uden for EU (ændringsforslag 18).

3. At der er behov for fortsatte reformer af EU-Parlamentets regler og nul-tolerance for korruption (ændringsforslag 22).

Det er tre forslag, man skulle tro, at alle danske EU-politikere burde kunne bakke op om.

Desværre er det dog langt fra, hvad der skete, og at to af forslagene kom igennem, skyldes bestemt ikke det borgerlige EU-Danmark.

Som man kan se af vores lille oversigt over, hvordan de danske partier i EU stemte om sagen, tegner der sig et ret klart mønster:

Det er anledningen til, at vi nu spørger: Hvorfor er så store dele af det borgerlige EU-Danmark så meget imod mere effektive regler? 

Kan det virkeligt passe, at alle de disse borgerlige EU-politikere mener, at der eksempelvis ikke skal strengere regler - eller forbud - mod at udenlandske magter betaler for at EU-parlamentarikere rejser ud og besøger dem og deres diktaturer? 

Det er derfor, man kan se præcist hvem, der har stemt hvad

Den endelige resolution blev i øvrigt støttet af alle tilstedeværende danske EU-Parlamentarikere på nær én.

Hvorfor Dansk Folkepartis mand i Bruxelles ikke ville støtte den endelige tekst er godt spørgsmål, men nok et der kræver et selvstændigt indlæg.

Kære borgerlige i EU

De påstande vi fremsætter, er lette at dokumentere, for der var navneopråb på de forslag, vi har nævnt.

Det er derfor, man kan se præcist hvem, der har stemt hvad. Stemmeprotokollen for de omtalte ændringsforslag fra Venstrefløjsgruppen (forslag ) kan findes her, hvis nogen har lyst til at tjekke efter.

Herfra er der blot tilbage for os at spørge: Kære borgerlige i EU, når I ikke vil have strengere regler og forbud mod at udenlandske magter betaler for rejser til medlemmer af EU-Parlamentet, hvordan har I så tænkt jer at gøre noget konkret ved problemet?

For I har vel en plan, har I ikke?