Annonce

Debat: Hvis vi vil redde klimaet og vinde valget

Der er brug for at se på mulighederne i problemerne, fremfor problemerne i mulighederne, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Her er to bud fra medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, Rasmus Prehn.
Foto: Privatfoto
Rasmus Prehn (nummer to fra venstre) er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.
Forleden fremlagde regeringens ekspertgruppe, det såkaldte ”Svarer-udvalg”, sine bud på en ny CO2-afgift for landbruget. Vi kommer nemlig ikke i mål med vores klimamål, hvis ikke landbruget ligesom industrien, transport- og energisektoren leverer sin del.

Men selvom vi er mange, der synes, det kun er rimeligt, at landbruget også yder deres - og selvom vi er helt med på, at kødet gerne må blive lidt dyrere, så er protesterne allerede store og traktorerne ved at starte op for at køre mod Christiansborg.

Konflikten er ved at bryde ud, Danmarksdemokraterne vejrer morgenluft, rykker annoncer ind og Venstre er under pres.

Samarbejdet i regeringen kan ligefrem udfordres af uenighed om, hvor hårdt vi skal gå til landbruget. En udfordring der bestemt ikke bliver mindre, når vi skal i mål med vandrammedirektivet og reducere landbrugets udledning af kvælstof, der igen betyder, at vi skal have færre produktionsdyr og mere planteproduktion.

Derfor er der brug for nye klima-, miljø- og landbrugspolitiske begejstringsprojekter, der kan samle mere end de splitter.

Der er brug for at se på mulighederne i problemerne, fremfor problemerne i mulighederne.

Mere skov

Her vil jeg nævne to politiske tiltag, der både er noget de fleste gerne vil have, noget der kan bidrage til at løse klimaudfordringen ved landbruget, samt ikke mindst noget, der kan sikre, at det er en god forretning for landbruget.

Jeg tror ovenikøbet, at projekterne kan være med til at vinde valg for Socialdemokratiet og den siddende SVM-regering.

Her tænker jeg på skovrejsning og grøn skolemad.

Hvis ønsket er at nedbringe CO2-udslippet, samt at binde langt mere kvælstof, inden det løber ud i vandløb, søer og have og ødelægger vores vandmiljø, så er rejsning af ny skov et af de allermest effektive redskaber.

Hvem kan ikke lide at løbe, cykle eller holde kæresten i hånden på en tur i skoven? 

Dertil kommer, at mere skov skaber bedre biodiversitet og langt rigere dyreliv. Landmændene vil kunne tjene gode penge på at sælge deres jord til skovrejsning, leje det ud eller selv bruge det til produktion af de træsorter, vi har brug for i fremtidens mere bæredygtige træhusbyggeri og produktion af møbler m.m.

Endelig er mere skov noget, som langt de fleste danskere synes godt om og holder af. Hvem kan ikke lide at løbe, cykle eller holde kæresten i hånden på en tur i skoven? 

Der er allerede sat flere projekter i gang for at rejse mere skov, ligesom vi har Klima-skovfonden. Men det går for langsomt.

Hvorfor sætter vi ikke langt mere turbo på rejsning af skov i Danmark? 

Det kan være i form af, at staten selv opkøber landbrugsarealer til skovrejsning, hvilket dog kan få den negative bivirkning, at jordpriserne presses for meget op.

Det kan også være i form af målrettede tilskudsordninger via EU-støttemidlerne, der tilskynder til rejsning af skov.

Eller det kan være i form af bedre rammer for, at private borgere, fagforeninger, øvrige foreninger, boligselskaber m.m. opkøber folkeaktier i skovrejsning.

Da Vestskoven på den Københavnske Vestegn i 1967 blev anlagt, skete det som en kombination af en bevilling fra Folketingets Finansudvalg og så en borgerinddragelseskampagne ”Lad os plante et træ”, der blev promoveret af blandt andet Dagbladet Politiken.

Hvorfor i alverden gå og føle afmagt, når vi i fællesskab kan skabe løsninger og empowerment? 

At inddrage borgerne og foreningerne m.m. og lade dem købe træer eller folkeaktier selv, er en fantastisk måde at skabe engagement, ejerskab og glæde ved projektet.

Vi kunne løbende på et barometer på internettet og i medierne illustrere, hvor meget CO2 og kvælstof, vi nu reducerer.

At tidens megaproblemer såsom klima og miljø, samt løsningerne af dem, bliver konkrete og håndterbare, er noget af det vigtigste i et demokrati.

De fleste elsker jo at kunne være med til at gøre en forskel. Hvorfor i alverden gå og føle afmagt, når vi i fællesskab kan skabe løsninger og empowerment? 

Flere gevinster ved sund skolemad

På samme måde er det med skolemaden. Vi ved alle selv fra skoletiden, hvor uappetitlig og kedelig en lunken madpakke fra skoletasken kan være.

Os der er forældre ved, hvor svært og stressende det kan være at stå om morgenen og lave madpakker til børnene.

Jeg har selv tre børn, og selvom jeg bestemt ikke har stået for størstedelen af madpakkerne, kan jeg udmærket huske følelsen.

Dertil kommer, at læger, diætister og øvrige sundhedsprofessionelle taler om, at alt for mange børn og unge enten slet ikke spiser, mens de er i skole, eller spiser forkert og for usundt.

Børn der spiser sammen, holder sammen

Ved at sikre bedre og sundere mad er der altså en god chance for at øge ikke bare sundheden, men også koncentrationen og det faglige udbytte i vores skoler.

Lærere, pædagoger og øvrige eksperter taler endda om, at mange sociale problemer og mobning kunne løses, hvis vores børn lavede mad og spiste sammen.

”Børn der spiser sammen, holder sammen”, som de siger. Forskning viser endvidere, at børn der vokser op med faste måltider og samtaler har mindre risiko for psykisk sårbarhed.

Danskerne er for langsomme

Men ikke nok med det. Et af de helt, helt store problemer i omstillingen af dansk landbrug til en mere bæredygtig produktion er, at der i øjeblikket ikke er tilstrækkelig stor efterspørgsel på eksempelvis de meget sundere miljø- og klimavenlige grøntsager og bælgfrugter.

Danskerne er simpelthen for langsomme til at vænne sig til at spise denne nye form for superfood, men hvis vi som samfund vedtog, at fremtidens skolemad primært skulle være plantebasseret med grøntsager og bælgfrugter, ja så kunne vi helt konkret skabe noget af den nødvendige efterspørgsel.

Dem der ikke vil - kan jo få lov at lade være

På samme måde som vi i sin tid gjorde med skolemælken. Jamen hvad så med finansieringen? Hvor skal pengene komme fra? Vil nogen sikkert indvende.

Vi kunne jo starte med at lade kommunerne spørge deres borgere, om de vil være med til at indføre skolemad mod at sætte skatten op. Det må de ikke i dag.

Vi kunne også lade kommunerne opkræve betaling fra forældre til skolebørnenes mad – mod at dem, der ikke har råd, selvfølgelig skal hjælpes. Det må de heller ikke i dag.

Jeg er overbevist om, at langt de fleste gerne vil være med. Dem der ikke vil - kan jo få lov at lade være.

Gode vaner smitter

Og glem ikke, at børn der lærer at spise lækker chili sin carne, grøntsagslasagne, falafler og kikærtesalat i skolen, introducerer det hjemme hos forældrene, der så begynder at spise mere plantebaseret, klimavenligt og sundt.

Går det for langsomt, kunne vi som samfund anspore til, at kantinerne på arbejdspladserne begyndte at servere markant mere plantebaseret mad.

Vi skal turde at gå forrest i politik

Der er simpelthen så mange af tidens helt store problemer inden for klima, miljø og sundhed, vi kan løse med disse initiativer.

Jeg er overbevist om, at danskerne gerne vil være med, hvis vi inddrager dem på den rigtige måde og lader dem være med til at organisere det.

Det er bare om at komme i gang. Jeg er overbevist om, at det kan skabe begejstring. Vi skal turde at gå forrest i politik. Det er den måde, man vinder valg.

Rasmus Prehn (f. 1973) medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, formand for Folketingets Transportudvalg. Har været medlem af Folketinget siden 2005. Tidligere minister for udviklingssamarbejde og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi kunne også bare droppe de der CO2-afgifter. De gavner ingen og intet. At klimaet skulle være i krise er en papirand der blev plantet i medierne af Romklubben engang i 90'erne. Romklubben består af stenrige kapitalister der synes, der er for mange mennesker i verden, derfor har de også købt de fleste af de toneangivende medier for at drive deres propaganda effektivt. Deres seneste påhit er at vi skal skære ned på kvægdriften - folk må gerne sulte sig ihjel, stille og roligt uden ballade.
At kloden er blevet behageligt varmere, skyldes at vi for små 150 år siden er kommet ud af en mindre istid.
At mængden af CO2 er alvorlig, er der mange der tror. De færreste ved hvor meget CO2 fylder. Sandheden er at 0,02% - en femtedel af en promille - af jordens atmosfære udgøres af CO2! Som i øvrigt er en mild klimagas sammenlignet med de øvrige klimagasser.

"Hvis vi vil redde klimaet"

Klimakampen er for længst tabt. Det er nu kun et spørgsmål om nederlagets størrelse, men det bliver stort, og det uanset hvad vi gør i lille (og i denne sammenhæng ubetydelige) Danmark. Desværre.

Vi skal selvfølgelig fortætte med at gøre det rigtige så længe, det giver mening, men ikke glemme at bygge diger de steder, det bliver nødvendigt, og vel at mærke inden det er for sent.

Dansk landbrug er en ren underskudsforretning. Det eneste overskud er overførelsesindkomsten landbrugsstøtten. I gennemsnit får et dansk fuldtidslandbrug ca. 2.300.000 kr. årligt i offentlig støtte. Og hvis ødelæggelserne af enorme mængder af kemikalie, som hvert år spredes ud over det danske land gå tallene helt i rødt.

Hele ståhejet om landbrugets betydning for dansk økonomi er et levn fra 50'erne og 60'erne. I dag i 2024 er det ikke eksisterende.

0,6% af den danske befolkning lægger beslag på hele 60% af alt landjord. Landbruget. Det areal skal halveres og det resterende landbrug skal være økologisk og til først og fremmest egenforsyning. Så kan vi få natur i Danmark igen. Rent drikke vand og et vand- og havmiljø med livet tilbage.

Tænk hvis det igen bliver muligt at smide en snøre eller garn i fjorden og fange fisk til husbehov som det var for 50 år siden.

Hvilken værdi vil det ikke have for vores børn.

Helt kort og præcist! Ubestrideligt korrekt og velformuleret! Hvad venter vores håndsky politikere på?

Landbruget kunne starte med dyrevelfærd, hvor løsdrift ville halvere besætningerne og udslippet.
Samtidigt kunne man forbyde al eksport af levende dyr til udlandet og bevare de danske slagterier.
Den danske svineproduktion hvor der daglig dør 27000 pattegrise, kan Danmark simpelthen ikke være bekendt.

Men når Bent skriver et rimeligt og fornuftigt indlæg, skal han fandeme også have et stykke kage. Og det må gerne være et ordentligt stykke:

https://www.youtube.com/watch?v=P_uRlIEj__4

Værsgo.

Når Rasmus Prehn går så meget ind for at der skal serveres "grøn mad" til skoleelever, kunne han måske starte med at restauranten/kantinen på Christiansborg udelukkende servere "grøn mad" til folketingsmedlemmerne og det samme burde indføres til de "kongelige" middagsselskaber for de særlige indbudte samt ministre og folketingsmedlemmer. Hvis der så også kun blev serveret alkoholfri drikke, ville det gavne både sundhed og miljø.

Men hvor ville det dog blive en kedelig tilværelse. Skål.

Ja, men hvorfor skulle det kun gå ud over børnene, når politikerne kan gå foran og vise os vejen til at løse den såkaldte klimakrise til gavn for miljøet og klimaet. Politikerne taler så meget om at Danmark skal gå foran med den "grønne omstilling", her har de muligheden for at gå forrest og vise os andre hvor godt det er at leve som VEGANER.
God fornøjelse siger jeg bare, mens jeg nyder at spise min bøf og drikke rødvin til.

Rasmus Prehn afsløre da i den grad sin manglende viden om planteavl og skovbrug i ovennævnte artikel.
Han foreslår at landmænd kan starte en produktion af træer til brug for bygning af træhuse m.m. som så vil være gran, fyr, bøg og egetræer, men hvad skal de leve af i de mindst 50 år (100 år for egetræer) der går før man kan begynde at fælde træerne og hvem skal fjerne ukrudt mellem de nyplantede træer i de første år indtil de er vokset over "ukrudtshøjde"?
Hvis landbruget udelukkende skal dyrkes økologisk, for at undgå at tilføre planterne kunstgødning/kvælstof og at dyrehold samtidig formindskes, vil udbyttet af planteavl blive betydelig mindre end det vi kender i dag, men det må jo være noget VEGANERNE og klimaaktivisterne er bevidste om.
Jeg synes man skulle tildele Rasmus Prehn 100 hektar jord som han kunne tilplante med træer med hjælp fra private borgere og salg af folkeaktier til finansieringen. Så kunne han leve resten af sine dage af overskuddet fra skovdriften, god fornøjelse.

Vores sommerhus er et træhus i Sverige, så det er garanteret bygget af fyr, fyr og atter fyr. Jeg trives umådeligt bedre i det hus end i vores betonlejlighed i Danmark. Begge har dog sine fordele og ulemper. Jeg tror ikke man kunne finde på at bruge gran til ret meget andet end juletræer og hegn, til nød optændingsbrænde.
Men jeg kan betro dig at skovdrift ikke er et spørgsmål om at fjerne ukrudt mellem træerne; det er et spørgsmål om at fjerne ungtræer mellem "gammeltræerne". Vi har både bøg, birk og eg, og alle tre slags gror som skidt. De kaster jo frø af sig, træerne!

De første 5-10 år er det nu nok mest ukrudt der skal fjernes, træer skal have en vis alder før de bære frø. Træer søger mod sollys og plantes derfor tæt så de "tvinges" til at vokse højt mod sollyset og først derefter begynder udtynding.
I Danmark bruges der i stor udstrækning grantræ til bjælker, spærtræ og forskalling, men da grantræ ikke kan trykimprægneres bruges det ikke meget til terrasser og lignende. Til bræddegulve anvendes mest bøgeparket p.g.a. træets hårdhed, eg er også brugt, men er lidt dyrere da eg vokser langsomt. Fyrretræ er mindre brugt til gulve da det er mere blødt, dog findes der udenlandske fyrsorter som er anvendelige.
Rasmus Prehn nævner vestskoven, som blev plantet i 1967, men jeg tror næppe at der er fældet mange træer der ude til brug i byggeindustrien.
Mange af de skove miljøaktivisterne ønsker er "blandingsskove" med forskellige træsorter hvoraf en del ikke er velegnet som produktionstræ til husbygning (men kun til flis eller brændeovnen).

De velhavene udleder mest co2, uden skrupler
Feks tager de på ferie med børnene til den anden side af jordkloden
og det er selv om børne burde være i skolen ,og det sker tit
og forælderne siger det sker der jo ikke noget ved
Jo jo jo det er klimaet der bliver taberen

Jeg tror det ville gavne klimaet mere, hvis man nedlagde våbenindustrien og afskaffede militæret, for mage til ødelæggelse af bygninger og infrastruktur, som man nu ser i Ukraine og Gazastriben skal man da lede længe efter for ikke at tale om det enorme CO2-udslip militærets hærgen medføre og endnu mere når bygningerne skal genopføres ved hjælp af beton (cement), hvis fremstilling i Danmark udråbes til den helt store "klimasynder".

Børne har masser af skoleferie,men
nej nej det er ikke nok, Ferie Ferie Ferie, med flyver i skoletiden

Landbruget skal selvfølgelig agere ud fra dyrevelfærdsmæssige krav, som vi kan være bekendt, og dyrkningsmetoder, der bygger op i stedet for at ødelægge. Så må produkterne koste det, det vil koste. Det vil ikke være til skade for nogen at indtage mindre kød- og mælkeprodukter - tværtimod.

Når vi hver skal spise 500-600 gram ØKOgrønt dagligt, så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor alt det grønne skal komme fra. Her burde DK snildt kunne være selvforsynende. P.t. importeres langt det meste grønt/frugt/bær.

Det er desværre ikke de danske gartnerier og grønsagsproducenter, der tilgodeses i støtteordningerne. Det er hovedsagligt animalske industriproduktion, der trækker tilskud.

Annonce