Det er stærkt bekymrende når inklusionsopgaven i folkeskolen ikke lykkedes. Det har medierne i den seneste tid gjort meget opmærksom på. Og godt for det, for det er uhyrligt vigtigt at få belyst.

Presset trivsel 

Vores folkeskole er fuld af dygtige medarbejdere, men uden tid og penge hjælper det ikke nok til at skabe en bedre folkeskoleopgaveløsning. Og når noget så grundlæggende som børns dannelse og trivsel i skolen rammes, så står det rigtig skidt til.

Børn har brug for nærværende voksne

Dårlig trivsel inden for skolens rammer risikere at berøre hele familier og andre fællesskaber. For de år vores børn ikke trives i skolen, kan skoletiden sætte afgørende og mørke spor i det videre liv.

Børn har brug for nærværende voksne. Folkeskolens skolelærere og pædagoger har brug for nærværende ledelse. Skolelederne har flere administrative opgaver og er længere væk fra det at lede pædagogisk arbejde.

Pædagogiske ledelse bliver forsømt

For nylig viste vilkårsundersøgelse 2019/20 hos Skoleleder Foreningen viser, at hele 47 procent ikke oplever at have den tilstrækkelige tid til de pædagogiske ledelsesopgaver. Det slår hovedet på sømmet.

Det mærkes af alle, når den bureaukratiske arbejdsbunke er stadig stigende og lederne ikke har tid til de vigtigste opgaver

Tiden kalder på synlig ledelse og mere nærhed. Det siger næsten sig selv, at det ikke løfter skolehverdagens opgaver med inklusion, stratetgisk og pædagogisk ledelse, og når den bureaukratiske arbejdsbunke er stadig stigende og lederne ikke har tid til de vigtigste opgaver. Det kræver tid at lede nærværende og skabe meningsfuld skole.

Det mærkes af alle – men allerførst af eleverne og børn men dertil også hele familier, skolelærere, pædagoger og skoleledere i folkeskolen, når inklusion og specialundervisningen fejler og når undervisningen af elever i vanskeligheder ikke nås tilstrækkeligt. De sunde og lærende fællesskaber svækkes. Eleverne trives ikke som ønsket og børnene prioriteres ikke i høj nok grad.

Mere fleksibilitet - ja tak

Når børn ikke er trygge og ikke trives, så lærer de ikke. Når medarbejderne ikke oplever sig tilstrækkelige, så kan opgaverne ikke udføres fyldestgørende. Det er et kæmpe problem for folkeskolen. Og problemet løses ikke ved, at flere elever flyttes til friskolerne, som modtager flere og flere elever. For de få måske men ikke for de mange.

Problemet løses ikke ved, at flere elever flyttes til friskolerne

Det udløser imidlertid kædereaktioner af andre problemstillinger. Herunder stigende henvendelser fra forældre med frustrationer over deres børns skoledag. Mindre styring af skolernes ledelse fra kommunal og statslig side og mere fleksibilitet i opgaveløsningen kunne være et hjælpende parameter for os alle