Annonce

Vi skal gøre op med forestillingen om de ”kloge hænder”

Det er tid til et opgør med forestillingen om, at en håndværksmæssig erhvervsuddannelse primært er for ”drenge med krudt i røven”, skriver Nicolai Krølbøll, der er formand i Blik og Rør Ungdom.
Foto: Andreas Petersson
Nicolai Krølbøll, formand for Blik og Rør Ungdom.
Tilbage i 2013 udgav politikeren og murersvenden Mattias Tesfaye (S) en debatbog med titlen ”Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed”.

Og sikke et forsvar! Bogen bør – stadig – være pligtlæsning for alle, og den er velsagtens det tætteste, man kommer på et kampskrift for faglig stolthed og et opgør med uddannelsessnobberiet i Danmark.

Bogen var fremadskuende, og Tesfaye var dengang forud for sin tid – især når man betragter nutidens politiske debat om erhvervsuddannelserne, manglen på faglærte, uddannelsessnobberi og en mere praktisk folkeskole.

Fordomme om segmentet

Inspireret af titlen på Mattias Tesfayes debatbog var der mange – både politikere, partier, organisationer fra arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, samfundsaktører, meningsdannere etc. – som hurtigt adopterede begrebet ”kloge hænder”. Og med rette. For der er i den grad brug for kloge hænder i Danmark – og mange flere af os!

Men måske er vi – ubevidst – kommet til at bidrage lidt til et falskt modsætningsforhold og et enten-eller. Måske kom vi med brugen af det lidt entydige begreb, ”kloge hænder”, til at bekræfte nogle fordomme om os, der tager en håndværkeruddannelse, og hvilket segment der er på de tekniske skoler.

En fortælling om at dem, der tager på teknisk skole, er ”drenge med krudt i røven”, som i folkeskolen sidder på bagerste række i klasselokalet og har svært ved at sidde stille i for lang tid ad gangen.

De kørte trætte – måske blev de endda tabt på gulvet

Misforstå mig ikke. Det er ikke, fordi de typer ikke er der på erhvervsskolerne – for det er de bestemt. Jeg har selv mødt dem på Syddansk Erhvervsskole, hvor jeg er i gang med VVS-energiuddannelsen.

De typer er mine klassekammerater. De kørte trætte – måske blev de endda tabt på gulvet – i den alt for akademiske/boglige folkeskole og den megen stillesiddende røv-til-sæde-undervisning.

Kloge hænder kræver klogt hoved

Forestillingen om, at dem/os, der har valgt en erhvervsuddannelse inden for et håndværksfag, bare skal have ”kloge hænder”, holder ikke (og det er i øvrigt heller ikke det, som Tesfaye skriver).

Det fede ved at tage en teknisk erhvervsuddannelse, som jeg selv er i gang med, er netop, at man skal bruge båder hænder og hoved i sit arbejde. Jeg er i selv i lære som VVS-installationstekniker, som er et af de fire specialer under VVS-energiuddannelsen.

Som VVS-lærling oplever jeg en stejl læringskurve, og jeg ved, at flere af mine lærlingekammerater har det på samme måde.

Jeg tog selv en lille omvej, før jeg fandt frem til en erhvervsuddannelse

Hvis du skal blive en dygtig VVS’er, kræver det (selvfølgelig), at du har hænderne godt skruet på – at du har kloge hænder. Men du skal sateme også være skarp til matematik, skulle jeg hilse at sige. Du skal have både teoretisk og praktisk forståelse.

Jeg tog selv en lille omvej, før jeg fandt frem til en erhvervsuddannelse. Da jeg skulle vælge ungdomsuddannelse efter folkeskolen, valgte jeg – ligesom de fleste af mine klassekammerater, venner og andre i min omgangskreds – at tage på gymnasiet.

Rent skolemæssigt er jeg dog aldrig blevet udfordret lige så meget, som jeg blev for få uger siden

Det var jo det det normale og det naturlige – og det var sådan set også den vej, vi blev vejledt til at gå. Både når man tænker på indretningen af folkeskolen – herunder balancen mellem de boglige og praktiske fag – men også den skæve uddannelsesvejledning, hvor det ligesom lå i kortene, at en gymnasial uddannelse var normen.

Jeg er – ligesom mange andre unge – indehaver af en studentereksamen, som jeg egentlig ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle bruge til. Og jeg har sloges med store skriftlige opgaver i min gymnasietid.

Den sværeste prøve

Rent skolemæssigt er jeg dog aldrig blevet udfordret lige så meget, som jeg blev for få uger siden. Som en del af VVS-energiuddannelsen skal man op til fjernvarmeordningens certifikatprøve.

Den indledes med en teoriprøve, lidt ligesom når man tager kørekort. Består du, får du lov til at komme videre til den praktiske prøve. Her er det med at spænde selen!

For at bestå skal du blandt andet kunne udregne om anlæggets komponenter, såsom trykdifferensregulator, ventiler og radiator, er korrekt dimensioneret. Du skal kunne beregne flowmængder for at udføre forindstillinger på radiatorventiler.

Men bare rolig… Du har halvanden time til prøven

Og hvis det ikke skulle være nok, så skal du også lige vurdere ejendommens varmetab, indregulere en vejrkompensering og indstille en varmekurve.

Giver ovenstående afsnit ikke mening for dig? Så er det nok, fordi du ikke er VVS’er. Men bare rolig… Du har halvanden time til prøven. Ja, du læste rigtigt – en time og 30 minutter til at udføre det hele.

Undervejs skal du desuden udfylde en rapport, hvor du blandt andet redegør for anlæggets energiforbrug og den gennemsnitlige årsafkøling. Og du skal komme med forslag til, hvordan anlægget og ejendommens klimaskærm kan energioptimeres for at opnå mindst muligt energitab.

VVS-faget er et teknisk håndværksfag med grønne løsninger og tekniske installationer

Hvis du består prøven, er du indehaver af et fjernvarmecertifikat og er klar til at lave hovedeftersyn. Men som du nok kan høre, er prøven til fjernvarmecertifikat ikke noget, man bare lige består sådan uden videre. Og det er ikke noget, man består kun med kloge hænder.

Der er da også en del, som i første omgang dumper fjernvarmeprøven. Den er hård og kræver et skarpt hoved. For VVS-faget er et teknisk håndværksfag med grønne løsninger og tekniske installationer. Derfor skal dit hoved være lige så godt skruet på som dine hænder – og omvendt.

Ikke bare drenge med krudt i røven

En teknisk erhvervsuddannelse er ikke bare for ”drenge med krudt i røven”. Det er den også. Men den er også for de skarpe hoveder, der gerne vil have et job, hvor de bruger båder hænder og hoved i stedet for et stillesiddende arbejde på et kontor.

Den grønne omstilling er noget, vi fører ud i livet hver eneste dag!

Og hvis man samtidig er optaget af klimakampen og vil gøre en konkret forskel for den grønne omstilling, så er det jo oplagt at vælge en grøn, teknisk erhvervsuddannelse – eksempelvis et af de fire specialer under VVS-energiuddannelsen.

For os er den grønne omstilling ikke noget, vi snakker om. Den grønne omstilling er noget, vi fører ud i livet hver eneste dag!

Nicolai Krølbøll er i lære som VVS-installationstekniker og er formand for Blik og Rør Ungdom.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Min onkel var blikkenslager, som det hed engang, og jeg var lidt fristet af at stå i lære hos ham. Han havde en pæn stor virksomhed og ingen børn selv, så min fremtid havde garanteret været sikret, men jeg valgte gymnasiet, hvad jeg nogle gange har fortrudt. Som pensionist er jeg nu mere optaget af skovdrift, men ikke af grøn omstilling.
Glem den grønne omstilling.
Der er ingen grund til nogen "klimakamp" - det er en fis i en hornlygte, hvad man vil finde ud af når man begynder at interessere sig for klimaet på naboplaneterne. Der er der ingen "fossile brændsler", alligevel er der klima under forandring. Sjovt nok.

Jeg spurgte ChatGPT, om det er rigtigt, at vores naboplaneter også oplever global opvarmning.
Svaret kommer her. Og så kan man jo tage det for, hvad det er. Eller lade være.
------
Oplever vores naboplaneter også global opvarmning i nyere tid?

Det er et godt spørgsmål, som mange forskere har forsøgt at besvare. Det er ikke let at måle temperaturen på andre planeter i vores solsystem, fordi de er meget forskellige fra Jorden og har forskellige faktorer, der påvirker deres klima. Nogle af de faktorer er:
- Afstanden til solen: Jo længere væk en planet er fra solen, jo mindre energi modtager den. For eksempel modtager Saturn kun ca. 1% af den solenergi, som Jorden modtager.
- Atmosfærens sammensætning: Nogle gasser i atmosfæren kan fange varmen fra solen og skabe en drivhuseffekt. For eksempel har Venus en meget stærk drivhuseffekt på grund af dens atmosfære, der hovedsageligt består af kuldioxid, et drivhusgas.
- Planetens rotation: Hvor hurtigt en planet drejer om sin egen akse kan påvirke temperaturen på forskellige dele af planeten. For eksempel har Mars store temperaturforskelle mellem dag og nat eller sol og skygge, fordi dens atmosfære er meget tynd og ikke kan holde på energien fra solen.
- Planetens hældning: Vinklen mellem planetens rotationsakse og dens bane om solen kan skabe årstider med varierende temperaturer. For eksempel har Jorden fire årstider på grund af dens hældning på ca. 23 grader.
Der er nogle beviser for, at nogle af vores naboplaneter også har oplevet klimaændringer i nyere tid, men årsagerne er ikke nødvendigvis de samme som på Jorden. Her er nogle eksempler:
- Mars: Nogle forskere har foreslået, at Mars har været varmere og vådere i fortiden og endda havde oceaner. De mener, at noget skete for omkring 3600 millioner år siden, der ændrede Mars' atmosfære og klima dramatisk. Nogle mulige årsager er vulkanudbrud, asteroidenedslag eller tab af magnetfelt. Der er også nogle tegn på, at Mars har haft små klimaændringer i nyere tid på grund af variationer i dens hældning. Disse ændringer kan have påvirket iskapperne og støvstormene på Mars.
- Titan: Titan er Saturns største måne og har en moderat drivhuseffekt, for det meste på grund af de store koncentrationer af metan (et andet drivhusgas) i dens atmosfære. Titan har en overfladetemperatur på ca. -179 °C, hvilket er koldere end nogen anden kendt verden i vores solsystem. Titan har også en tyk atmosfære med skyer og nedbør af flydende metan og ethan. Nogle forskere har observeret ændringer i Titans atmosfære og overflade gennem Cassini-Huygens-missionen, som undersøgte Titan fra 2004 til 2017. De fandt ud af, at Titans sæsoner varer omkring syv år hver og skaber forskellige vejrforhold. De opdagede også søer og floder af flydende kulbrinter på Titans nordlige halvkugle.
Som du kan se, er det ikke så simpelt at sammenligne temperaturen på andre planeter i vores solsystem med temperaturen på Jorden. Hver planet har sin egen historie og dynamik, som bestemmer dens klima. Vi kan dog lære meget om vores egen planets klima ved at studere andre planeter og se, hvordan de reagerer på forskellige faktorer. Det er derfor, ESA's missioner til Venus, Mars og Titan er så vigtige for at forstå klimaændringerne på Jorden.

Jamen, du er jo ved at lære noget, Thor. Fint, og det mener jeg.

Fint indlæg Nicolai, jeg vil kun tilføje at jeg har mere respekt for vores håndværkere end jeg har for
de fleste af vores politikere.

Godt skrevet Nicolai. Jeg er selv uddannet som Maskinarbejder som det hed tilbage i 1983. Jeg behøvede ikke selv søge job, for der var rift om os de første kvinder. Lønnen var jo også det dobbelt af den man får inden for traditionelle kvindefag. Har sandelig aldrig fortrudt at jeg tog en uddannelse i mandefag.

Bent Hansen
Måske også et opgør med sygeplejersksernes propaganda-nummer: de 'varme hænder'.
Jeg tillod mig en gang at nævne over for et eksemplar af arten at det var 'kolde hænder' der sørgede for at de fik løn for indsatsen.
Jeg fik hårdt brug for et par 'varme hænder' da jeg kom ud af coma 😉 .

Annonce