Jeg har fået fornøjelsen af at blive fast klummeskribent her på Netavisen Pio. Det er jeg blevet i mit hverv som formand i Blik og Rør Ungdom.

I midten af maj var der årsmøde i Blik og Rør Ungdom, hvor jeg fik medlemmernes tillid og blev valgt som ny formand. Det er en stor ære – og det forpligter!

Blik og Rør Ungdom er en faglig ungdomsorganisation, der organiserer lærlinge på VVS-energiuddannelsen og skorstensfejeruddannelsen. Det vil sige, at de er i lære som enten VVS-installationstekniker, VVS-energispecialist, blikkenslager, ventilationstekniker eller skorstensfejer.

Jeg er naturligvis stolt af at stå i spidsen for Blik og Rør Ungdom, og det er med stor ydmyghed, at jeg nu skal repræsentere mine lærlingekammerater og kollegaer fra hele landet. Jeg har selvfølgelig gjort mig nogle tanker om min nye rolle – men også om den faglige og politiske kamp.

Det vil jeg forsøge at sætte nogle ord på her i mit første indlæg som fast klummeskribent på Netavisen Pio.

Lærlingeoprørets kamp

Det er nu lidt over et år siden, at Lærlingeoprøret brød gennem lydmuren og ramte forsiden af Politiken. Og i sidste uge nævnte statsministeren også Lærlingeoprøret i sin tale til Folketingets afslutningsdebat.

Er det en gratis omgang? Måske – til dels i hvert fald.

Men både anerkendelsen af, bevidstheden om og opmærksomheden på Lærlingeoprøret og uddannelsessnobberiet er vigtigt – og har som sådan en selvstændig værdi.

Kigger man på de sidste mange års (uddannelses)politiske debat, har den været præget af særinteresser og skæve uddannelsespolitiske prioriteringer.

Snart starter slagsmålet for alvor på den uddannelsespolitiske kampplads

I min tid som både politisk og fagligt aktiv har erhvervsuddannelserne aldrig været så højt oppe på den politiske dagsorden, som det er tilfældet i dag.

Derfor er det i sig selv et fremskridt, at der i det seneste års tid er blevet talt så meget om erhvervsuddannelserne – bl.a. takket være ungdomsorganisationerne bag Lærlingeoprøret.

Men de politiske skåltaler og de flotte ord skal naturligvis følges op med handling. Her skal ”handling” forstås som investeringer i erhvervsuddannelserne og fremtidens faglærte.

Der er brug for økonomiske midler til at ændre – og ikke mindst forbedre – faciliteterne og forholdene på erhvervsskolerne. En hverdag med dårlige fysiske rammer, slidt værktøj, forældet udstyr, manglende materialer samt lærere med manglende kompetencer og fagligt efterslæb.

Jeg er den grønne omstilling 

Jeg er selv i lære som VVS-installationstekniker, som er et af de fire specialer på VVS- energiuddannelsen.

Som VVS-installationstekniker arbejder jeg med bygningsinstallationer og spiller en afgørende rolle, når der skal opføres eller renoveres bygninger. Som VVS-installationstekniker installerer jeg vand og varme – men det er også mig, der installerer den sidste nye velfærdsteknologi og styring i hele bygningen.

Nutidens avancerede velfærdsteknologiske løsninger skal både installeres og serviceres. Og der skal – naturligvis – tages højde for klima, miljø og bæredygtighed.

Her kan man ikke komme uden om VVS-faget, der spiller en vigtig og helt afgørende rolle for, at Danmark kan nå i mål med den grønne omstilling

Hvis Danmark skal leve op til klimalovens bindende mål, de høje ambitioner og de grønne skåltaler, er der brug for flere grønne faglærte. Det gælder især i bygge- og installationsbranchen, hvor den grønne omstilling føres ud i livet.

Her kan man ikke komme uden om VVS-faget, der spiller en vigtig og helt afgørende rolle for, at Danmark kan nå i mål med den grønne omstilling. Lad mig blot nævne energioptimering, fjernvarme og ventilationsanlæg som nogle af nøgleordene.

VVS-branchen er i rivende udvikling, og der er både nye teknologier, høj jobsikkerhed og stor efterspørgsel. Det mærker jeg allerede nu som VVS-lærling.

En politisk svendeprøve 

SVM-regeringen har i sit regeringsgrundlag med titlen ’Ansvar for Danmark’ forpligtet sig på ”en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne”.

Sætningen står skrevet sort på hvidt i regeringsgrundlaget, og den optræder endda to gange med præcis den formulering.

At investere i erhvervsuddannelserne og sikre fremtidens faglærte arbejdskraft er netop at tage ”ansvar for Danmark”. Og det er den bedste investering i den grønne omstilling.

Snart starter slagsmålet for alvor på den uddannelsespolitiske kampplads. Det bliver en eksamen – eller svendeprøve om man vil – for regeringen og Folketinget. For det er her, politikerne og deres skåltaler skal holdes til ilden.

Fremtidens klimahelte er faglærte!

Alle er sådan set enige om, at der skal investeres i erhvervsuddannelserne. Men når politikerne sidder ved forhandlingsbordet, skal der også prioriteres mellem de mange forskellige erhvervsuddannelser.

Her bør de grønne tekniske erhvervsuddannelser stå forrest i køen. Det er nemlig på de tekniske erhvervsuddannelser, f.eks. VVS-energiuddannelsen, at fremtidens klimahelte bliver uddannet. For det er os, der installerer fremtidens grønne og tekniske løsninger.

Jeg er stolt af at være en af klimakampens frontkæmpere. Fremtidens klimahelte er faglærte!