Oprørske lærlinge savner opbakning fra de voksne

Ros og pæne ord fra politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere er ikke nok til at rette op på erhvervsuddannelserne, lyder det fra folkene bag “Lærlingeoprøret”.
Foto: Andreas Petterson/Blik & Rør
Carl Emil Lind, initiativtager til Lærlingeoprøret
Nedslidte bygninger, forældet værktøj og manglende efteruddannelse af lærere er realiteterne på erhvervsuddannelserne. Men der mangler stadig seriøse bud på, hvordan der kan rettes op på erhvervsskolernes økonomi og omdømme.

Sådan lyder det fra Carl Emil Lind, der som talsmand står i spidsen for “Lærlingeoprøret”.

Tilbage i maj måned fik oprøret stor sympati og ros fra politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere for at sætte fingeren på det ømme punkt.

Selv Dansk industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen stillede sig dengang bag de oprørske lærlinges krav om en genopretning og bedre kvalitet på de faglærte uddannelser.

Radiotavshed fra de voksne

Men efter en lille måneds pressekriverier har der været radiotavshed fra de voksne.

“Jeg synes da godt, man kunne have fundet flere klare svar på nogle af de her problemstillinger. Det er ikke nok at få ros for at pege fingre af problemerne. Det kunne være fedt, hvis der var nogen, der ville tage en lidt mere seriøs diskussion af, hvad løsningerne kan være. Det har vi ikke set særligt meget af,” siger Carl Emil Lind til Netavisen Pio.

Han savner blandt andet reaktioner fra både erhvervsskolerne selv, virksomheder, fagforeninger og politikere.
 
“Det kunne komme fra skolerne selv. Det kunne være virksomhederne. Det kunne være fagforeningerne. Det kunne være politikere, så vi får en debat om  indholdet på erhvervsskolerne, så det ikke kun skal komme fra os elever,” siger Carl Emil Lind.

Borgerforslag

I forbindelse med forsommerens kampagne lancerede Lærlingeoprøret et borgerforslag, om at investere et beløb svarende til en promille af bruttonationalproduktet - cirka 2,5 milliarder kroner.

Pengene skal ifølge forslaget bruges på tidssvarende udstyr, ordentlige faciliteter og flere kompetencer til lærerne.

Borgerforslaget har i skrivende stund samlet knap 7.000 underskrifter, og der er langt til de 50.000 underskrifter, der kræves, før Folketinget skal forholde sig til det.

Hvis vi skal nå de der 50.000 underskrifter, er der brug for al den hjælp, vi kan få

Den magre tilslutning skuffer Carl Emil Lind.

“Hvis vi skal nå de der 50.000 underskrifter, er der brug for al den hjælp, vi kan få, og at så mange som muligt, trækker i samme retning. Vi har lavet flyers, som fagforbundene kan distribuere ud til deres tillidsfolk. Man kan dele det på de sociale medier eller sende mails ud  til fagforeningernes medlemmer,” lyder hans opfordring.

“Men jeg er da meget fortrøstningsfuld i forhold at der bliver fulgt op på det, men det er klart, at der er da nogen forbund og fagbevægelsens ungdomsorganisationer, der kunne have gjort mere henover sommeren,” siger Carl Emil Lind.

 

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Næh, hvorfor skulle de politiske partier beskæftige sig med problemet? Deres verden er ikke længere med reference til erhvervsuddannelserne og sjældent til erhvervslivet. Der er ikke mange beskæftiget i forhold til offentligt ansatte. Det er meget mere intellektuelt og attraktivt for dem at beskæftige sig med akademiske uddannelser og offentligt ansatte. Det giver også mere omtale i medier og de fora, som bliver kaldt "salonerne".
De personer, der passer deres arbejde i erhvervslivet formulerer sig sjældent i medierne, får sjældent adgang til medierne af "salonernes" personer, og så udtrykker de sig også mere kontant, som mange politikere og mediefolk finder irriterende, fordi besvarelser er mere forpligtende i deres synlighed - end fine ord.
Og hvorfor skulle fagforeninger slå på tromme for lærlinge og elever? De unge vil jo bare tage "de voksnes" medlemmers arbejde og mindske efterspørgslen efter etableret - voksen - arbejdskraft, så man står ringere i forhandling med arbejdsgiver. Han har godt af at svede over mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Hvad jamrer du over,vores selvglade statsminister lovede jo forleden at hjælpe jer.

Annonce