2021 kan blive året, hvor respekten for klima og kultur genoprettes

Et nyt år giver muligheder for at se på klima, natur og kultur med nye briller.
Foto: Colourbox
Der er ingen, der kan benægte, at 2020 på alle mulige måder var et hårdt år for de fleste, hvor vores tilværelse blev vendt op og ned.

Men trods vanskeligheder og ændringer af tilværelsen og en eksistentiel forandring, må vi ikke miste blikket for den positive udvikling i verden, der venter på os forude.

Først og fremmest bør vi fejre, at en ny præsident i USA, med et helt andet syn på natur og kultur, snart tiltræder. Joe Biden har udpeget en liste af ministre og folk til andre vigtige poster, som bliver den mest mangfoldige i landets historie

Næsten alle etniske minoriteter bosiddende i USA er repræsenteret, og det kan ikke være andet end et startskud til en ny æra, hvor man vil signalere fra en ny administration, at en person med en hvilken som helst kulturel og etnisk baggrund kan beklæde et vigtigt embede.

Ikke nok med det, der vil også komme en helt anden forsonlig tone over for mennesker, der indtil nu har levet et marginaliseret liv i USA. Der vil blive gjort en større indsats, for at alle kan komme til fadet, når kagen deles.

Verden kan puste ud

Set med udenrigspolitiske briller kan Danmark puste ud efter fire år med Trump. Desuden vil der ikke være grund til at frygte, at verdens stærkeste præsident, med verdens stærkeste militær i ryggen, vil true med at købe Grønland eller lave særaftaler med Færøerne, uden om Danmark, for at øge den amerikanske indflydelse i den arktiske region.

Man kan kun forvente en bedre dialog fra den nye administration i Washington, og ikke bare Danmark, men hele Europa, kan ånde lettede op.

Nu vil der blive plads til mere internationalt samarbejde, hvilket er bydende nødvendigt, hvis vi skal løse klimakrisen. Mens alt nyt er på vej fra verdens stærkeste demokrati, hvordan skal et af verdens mindste demokratier så forholde sig til det?

Den unge generation går forrest

I Danmark er der også en fantastisk udvikling på vej. Den yngre generation ønsker, at vi respekterer naturen og tackler klimaforandringerne mere resolut.

Ligesom alle andre steder er den yngre generation bedre i stand til at kommunikere på tværs af kulturer og nationaliteter på grund af deres adgang til internettet og de sociale medier.

Men der er helt klart også plads til, at vi i Danmark kan blive bedre på nogle punkter.

Vi er imponeret over de kulturer, der respekterer naturen mere, og der er flere, der spiser vegetar- eller veganermad og har ændret deres adfærd for at forbruge færre ressourcer.

Vi skal respektere, ikke blindt kopiere

Mens vi rejser til andre lande og lærer deres yoga-øvelser eller meditationsteknikker, er det vigtigt at huske, at det hele ikke ender med såkaldt kulturel appropriation.

En kulturel appropriation sker, når man kopierer noget fra andre kulturer, uden at forstå sammenhængen og glemmer at vise respekt for disse kulturer.

Mindfulness, som oprindelig stammer fra den hinduistiske og buddhistiske tradition for meditation, er blevet en milliard-industri. Og mange herhjemme underviser i mindfulness på skoler og i erhvervslivet og lader, som om de selv har opfundet det.

Hvis man glemmer at henvise til kilder på en videregående uddannelse, så består man ikke sin eksamen i Danmark. Hvorfor er det tilladt at gøre brug af fattige menneskers kultur og negligere det arbejde, der lå i at udvikle disse systemer?

Vi er heller ikke glade for, at nogen stjæler opskriften på en medicin, vi har brugt masser af år på at udvikle. Der er noget, der hedder copyright. Men når vi taler om kulturer og traditioner, forekommer tyveri nemt, uden at der er konsekvenser.

Nu siger landene, de oprindelige folk og de etniske minoriteter fra, hvis nogen misforstår, misrepræsenterer, fortolker eller forstår deres kulturelle traditioner helt forkert.

Vis respekt til kulturens ophavsmænd

Selvfølgelig skal vi lære af hinanden, og vi kan sagtens blive inspireret af vegetarretter fra Indien eller Bali; men vi må huske at nævne, hvilke steder disse traditioner stammer fra. Det er den mindste respekt, vi kan vise dem, der har udviklet dem.

Når andre lande efterligner den danske velfærdsmodel, er det vigtigt at nævne, at inspirationen er taget fra den nordiske eller danske model.

Mens vi i bund og grund lader os inspirere af andre og bliver mere åbne over for de fremmede kulturer og lærer at gebærde os og navigere gennem forskellige kulturmøder, kan det kun være konstruktivt, hvis vi ændrer det metanarrativ, som har præget Danmark i de sidste årtier.

Mennesker befinder sig altid i en social, kulturel og national kontekst. Det giver mening at anerkende og indse, at der ikke er noget forkert i at have forskellige kulturelle ståsteder. Kulturmøder, tror jeg, kommer til at få en helt anden klang i de kommende årtier.

Her kan Danmark gå forrest og vise, at man respekterer andre kulturer, sprog og folkefærd på samme vis, som man selv forventer at blive respekteret for sin egen sær-identitet.

Freelanceskribent og samfundsdebattør. Født i Indien og har boet halvdelen af sit liv i Sverige og Danmark. Han har en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet og en master i menneskerettigheder og demokratisering.


placeholder

Annonce