Her er et udpluk af de historier, som fangede læsernes interesser og hittede på de sociale medier i 2019.
1) Working Holiday - en genvej til social dumping blev lukket
Det trak både læsere og interesse, da Netavisen Pio – som det eneste danske medie – kunne fortælle, hvordan især sydamerikanere strømmede til Danmark for at arbejde i usikre stillinger som løsarbejde på den såkaldte Working Holiday-ordning.
Startende i september måned afdækkede Netavisen Pio, hvordan flere tusinde unge argentinere kom til landet for at arbejde i servicebranchen som stuepiger eller for virksomheder som Wolt og Happy Helper.
Artiklerne viste en eksplosiv stigning i tildelingen af working holiday-opholdstilladelser
Artiklerne viste en eksplosiv stigning i tildelingen af working holiday-opholdstilladelser, der langt overstiger au pair-ordningen og andre tilsvarende ordninger. Det medførte en heftig debat, hvor blandt andet SF's Karsten Hønge og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) tog reglerne op til revision.
"Det er atter et eksempel på, at social dumping hele tiden finder nye kringlede veje. Vi skal være over det, uanset i hvilken form udnyttelse stikker sit hoved frem,” udtalte Karsten Hønge (SF) til Netavisen Pio.
placeholder
Kort før jul kunne Mattias Tesfaye (S) offentliggøre, at regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde indgået en aftale om at indføre et loft, så kun 150 unge fra Argentina og Chile kan komme på Working Holiday om året.
"Intentionen med Working Holiday er, at man skal kunne komme på ferie i et andet land og arbejde lidt ved siden af på et almindeligt arbejde. Tanken med ordningen er ikke, at man skal fungere som selvstændig eller falsk selvstændig på digitale platforme uden overenskomst," lød fra Mattias Tesfaye.
2) Livet som sygeplejerske
En tilbagevendende læsersucces i debatspalterne er de sygeplejersker, som – udover at løbe stærkt på sygehusene – løbende skriver for Netavien Pio. Her har flere tusinde læsere læst med om arbejdsforholdene for de hårdtprøvede sygeplejersker på landets hospitaler.
De hårde arbejdsvilkår på sygehusene blev især understreget med denne beskrivelse i et debatindlæg:
Der har også været dage, hvor jeg har gået hjem med følelsen og tankerne om "puha, der var ingen, der døde på min vagt
"Der har også været dage, hvor jeg har gået hjem med følelsen og tankerne om "puha, der var ingen, der døde på min vagt". Og det værste er, at jeg ved, jeg ikke er alene om at have følt og tænkt sådan," skrev sygeplejeske Frederikke Marie Sørensen på Netavisen Pio.
I marts kunne Netavisen Pio afsløre, at Venstres kredsformand i Favrskov-kredsen ikke mente, at Venstres daværende politiske ordfører, Britt Bager, havde redegjort tilstrækkeligt for modtagelse af en række mistænkelige valgkampsbidrag.
Det drejede sig om fem valgkampsbidrag á 20.000 kroner, dvs. i alt 100.000 kroner.
Britt Bager har ganske enkelt ikke fremlagt den nødvendige dokumentation for modtagelse af støtte til sin kampagne. Dengang lød det fra V-kredsformanden:
Vi ville gerne have haft den sag fuldt belyst, men det blev den ikke
"Vi ville gerne have haft den sag fuldt belyst, men det blev den ikke. Vi blev nødt til at stole på, at det var rigtigt, når Britt Bager sagde, at hun havde modtaget de fem bidrag fra fem forskellige virksomheder. Men vi modtog aldrig nogen dokumentation, desværre."
Senere er Britt Bager (V), som i dag er kultur- og medieordfører, blevet anmeldt til politiet. Den endelige afgørelse ventes at falde i starten af 2020.
4) Nedslidning er din egen skyld
Forårets helt store diskussion handlede om nedslidning og tidlig tilbagetrækning. Det blev da også den debat, som opvarmede det politiske Danmark til folketingsvalget den 5. juni 2019.
Diskussionen om de mest nedslidte og dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, bidrog til at tydeliggøre forskellen mellem højre- og venstrefløj i det forgangne år.
Højrefløjens hovedbudskab til den nedslidte murer, social- og sundhedsassistent, slagter, rengøringsassistent, jord- og betonarbejder, butiksassistent, pædagog eller sygeplejerske er, at de bare skal tage sige sammen. Ifølge Joachim B. Olsen, Søren Pind m.fl. handler problemerne ikke om arbejdsrelateret nedslidning. Det handler derimod om dårlige vaner, herunder usund livsstil.
Budskabet var altså, at mere broccoli i kosten nok skulle stoppe nedslidning
Budskabet var, at mere broccoli i kosten nok skulle stoppe nedslidning. En leder om højrefløjens syn på nedslidte lønmodtagere blev årets mest læste på Netavisen Pio.
5) Pio satte spot på den magtfulde medieelite
I en større artikelserie over fire portrætter og flere ledere satte Netavisen Pio fokus på en række af de toneangivende mediechefer på landets førende medier. Særligt artiklen om Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, og Berlingskes nyhedschef, Simon Andersen, trak læsere til.
placeholder
Sammen med seriens leder-artikler gav det anledning til diskussion i øvrige medier. Her blev der ligeledes stillet kritiske spørgsmål, og behovet for et mere kritisk fokus på landets mediebosser blev rejst. Både DR, TV 2 og Mediawatch fulgte op på diskussionen.
Formålet med serien var at trække mediebosserne ud af deres stille liv og stille dem til ansvar
Formålet med serien var at trække mediebosserne ud af deres stille liv og stille dem til ansvar som en del af den magtfulde samfundselite.
Der er med rette spot på virksomhedsejere og koncernchefer, topfolk i interesseorganisationer, politikere og andre magthavere. Men der er bemærkelsesværdigt – for ikke at sige alarmerende – lidt spot på netop mediebosserne.
Serien stillede skarpt på de magthavere, der lever af at skyde med skarpt på alle andre.
6) Aktindsigt: Her er listen over vognmænd som Polen-ambassaden har hjulpet med billig arbejdskraft
Social dumping har året igennem fyldt godt i spalterne på Netavisen Pio. Ikke mindst den del af social dumping, som finder steder på hovedvejene, har gentagne gange vakt stor opmærksomhed.
Det er det, der almindeligevis omtales som 'Polen-finten'
Den danske ambassade i Polen har de seneste tre år, i mindst seks konkrete tilfælde, hjulpet danske vognmænd med blandt andet at oprette selskaber i Polen.
I forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt fra Netavisen Pio, erkendte Udenrigsministeriet at have hjulpet en række danske firmaer med at omgå de danske overenskomster ved at ansætte chauffører fra tredjelande via et polsk selskab. Det er det, der almindeligevis omtales som "Polen-finten".
Ambassaden understregrede over for Netavisen Pio, at det ikke er ambassadens opgave at tage moralsk stilling i sådanne tilfælde, herunder om et vognmandsfirma har tænkt sig at omgå danske overenskomster ved at ansætte chauffører fra tredjelande via det polske selskab.
7) Løhde og Trane i kæmpe brøler
Det gik lidt for hurtigt med at spille oppositionspolitikere for Venstre-profilerne Ellen Trane Nørby og Sophie Løhde, der i et meget direkte angreb påstod, at regeringen svigtede børnene.
De to Venstre-politikere hævdede, at regeringen havde afskaffet en pulje på 41 millioner kroner til udsatte familier og børnehaver. Problemet for Ellen Trane og Sophie Løhde var bare, at de 41 millioner kroner aldrig var i næheden af at blive fjernet.
placeholder
Både Politiken og Berlingske sad tilbage med røde ører
Derudover har en række øvrige artikler presset sig på blandt året mest læste.
Det gælder artiklen om arbejdsvilkårene i den danske bar- og natklubbranche, hvor Netavisen Pio kunne afsløre, at imperiet Rekom Group holder løn- og arbejdsforhold nede blandt deres unge medarbejdere.
Listen af boblere tæller også artiklen om firmaet Baltic Workforce, der lokker med billig østeuropæisk arbejdskraft og omgåelse af eksisterende overenskomster.
På den kulturelle side var det en anmeldelse af en skræmmende dokumentarfilm fra foreningen TUBA om unge med alkoholiserede forældre, der fangede læsernes opmærksomhed.
Tak, fordi I læste med i 2019. Vi håber, at I fortsat vil læse med i det nye årti.
