Antallet af sydamerikanere på “arbejdsferie” i Danmark er fordoblet på få år

”Working Holiday”-ordningen, som giver unge ikke-europæere mulig for at arbejde i Danmark, er eksploderet på få år.
Bo og arbejd i Danmark i op til 12 måneder på en såkaldt arbejdsferie. Sådan lyder tilbuddet til unge fra syv udvalgte lande uden for EU.  

Ordningen hedder “Working Holiday”, på dansk “arbejdsferie”, og antallet af personer, der opholder sig i Danmark på de korte arbejdsvisa, er steget eksplosivt de seneste år.

Mellem januar og august i år har 2300 fået tilladelse til at komme på arbejdsferie.

På fire år er antallet af unge på arbejdsferie tæt på tredoblet, så der sidste år kom 1.818 unge til landet for at være på arbejdsferie.

Antallet af unge ikke-europæere på Working Holiday i Danmark, har slået rekord år for år. Og en aktindsigt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som Netavisen Pio har fået, viser, at tallet for 2019 allerede i august lå langt højere end for hele sidste år. Mellem januar og august i år har 2300 fået tilladelse til at komme på arbejdsferie.
 

Mange fra kriseramte Argentina

Det er især unge fra Sydamerika, der bruger ordningen til at komme til Danmark for at leve og arbejde. Og selvom syv lande uden for EU har Working Holiday-aftaler med Danmark, så kom 70 procent fra Chile og Argentina. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

De syv lande i Working Holiday-ordningen: 
  • Argentina

  • Chile

  • Sydkorea

  • Australien

  • New Zealand 

  • Japan 

  • Canada

Særligt de unge fra Argentina, der er hårdt ramt af økonomisk krise og meget høj inflation, valfarter hertil. I den første halvdel af 2019 har mere end 1500 argentinere fået tilladelse til at komme på arbejdsferie i Danmark.

Dermed er Woking Holiday-ordningen nu større end den meget omdiskuterede au pair-ordning

Til sammenligning er der kun kommet 59 fra Canada og 69 fra Australien, som begge er lande, der også er med i Working Holiday-ordningen.

Dermed er Woking Holiday-ordningen nu større end den meget omdiskuterede au pair-ordning. Og mens der i første halvdel af 2019 er kommet 573 nye au pairs til Danmark, så er kommet fire gange så mange på Working Holiday.

Opholdstilladelser til Working Holiday 2014 -2019

Kilde: Tal fra udlændingestyrelsens rapport “Tal og fakta på udlændingeområdet 2018” samt Netavisen Pios aktindsigt i tal fra 2019 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet / Styrelsen for International Rekruttering og Integration.  
 

Styrelsen aner ikke, om de holder ferie 

Meningen med de såkaldte Working Holidays er, ifølge ministeriets hjemmeside, at “give unge mennesker mulighed for at lære hinandens kultur og levevis at kende”, og hermed “fremme forståelsen mellem landene”.

Aftalerne går derfor begge veje, så danske unge også har mulighed for at tage på “Working Holiday” i et af de syv lande.

Styrelsen har nemlig ingen oplysninger om, hvor meget ferie de unge på Working Holiday holder

Det primære formål med opholdet skal være at holde ferie og kun sekundært at arbejde med henblik på at supplere rejsemidlerne, skriver ministeriet.

Hvordan de unge udlændinges fordelingen mellem arbejde og ferie reelt ser ud, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration dog ikke oplyse, lyder det i svaret på Netavisen Pios aktindsigt.

Styrelsen har nemlig ingen oplysninger om, hvor meget ferie de unge på Working Holiday holder. Ligesom man ikke ved, hvor de arbejder, hvilke brancher og på hvilke vilkår.
 

Ingen lønkrav 

Det skyldes, at den danske stat ikke stiller nogen krav til den unges ansættelsesforhold forud for godkendelsen af et Working Holiday-visum.

Helt modsat den meget omdiskuterede beløbsgrænse, som beskytter den lavtlønnede og ufaglærte del af det danske arbejdsmarkedet fra at skulle konkurrere om lønninger med hele verden, så er der ingen krav om arbejdsvilkår eller løn for personer på Working Holiday.

For at en dansk virksomhed kan hente ikke-europæisk arbejdskraft til landet, skal de garanterer dem en løn på 35.000 om måneden inklusiv pension.
 

Ansat som løsarbejdere hos Budtjenesten Wolt 

Budtjenesten Wolt - der bringer take away ud i de fire største danske byer - aftager en del af de ikke-europæiske unge arbejdere.

Her er de unge udlændinge tilknyttet budtjenesten som selvstændige “kurere” uden overenskomst

Halvdelen af deres 1.000 cykelbude kommer nemlig fra udlandet, og en del af dem er her på det særlige, midlertidige arbejdsvisa. Det kunne Berlingske fortælle i august.

Her er de unge udlændinge tilknyttet budtjenesten som selvstændige “kurere” uden overenskomst eller arbejdstagerrettigheder.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook