Mediebosserne: Overleveren fra Ekstra Bladet

Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen har overlevet stribevis af sager. Tidligere kollega kalder ham for ”empati-resistent”
Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør gennem 12 år, Poul Madsen, er en sand overlever.

Ofte har kritikken haglet ned over Poul Madsen. Blandt Poul Madsens værste sager er Somalia-gidselsagen, Helle Thorning-skattesagen og Dyrby-sagen.

De, der synes om Poul Madsen, betegner ham som professionel og ambitiøs. Mens de mere kritiske – og dem er der en del af – betegner ham som hensynsløs i jagten på Ekstra Bladets næste skandale. ”Poul er med årene blevet empati-resistent,” lyder det fra en kollega, der har arbejdet tæt sammen med Poul Madsen.

Poul Madsen, der startede karrieren som medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom i Esbjerg, er en mand, der gerne går efter de hurtige og letkøbte PR-sejre. Poul Madsen påkalder sig gerne elitens vrede, hvis hans mavefornemmelse ellers siger ham, at han har den brede befolkning med sig.

Poul Madsen har overlevet store sager på stribe, hvor andre mediechefer næppe ville have overlevet blot en enkelt af dem.

Tema: Netavisen Pio stiller skarpt på mediebosser

  • Netavisen Pio går i en artikelserie tæt på mediernes topbosser.
  • Mediebosserne lever et stille liv, hvor udfordringer hører til sjældenhederne, og hvor fejl sjældent får konsekvenser.
  • Men mediecheferne er magtfulde – og en del af eliten. Der er med rette spot på virksomhedsejere og koncernchefer, topfolk i interesseorganisationer, politikere og andre magthavere. Men der er bemærkelsesværdigt lidt spot på netop mediebosserne.
  • Vi stiller i serien skarpt på de magthavere, der lever af at skyde med skarpt på alle andre.
  • I dag stiller vi skarpt på ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen.
  • I sidste uge satte vi spot på chefredaktør på TV 2 Nyhederne, Jacob Kwon og skrev en leder til denne artikelserie.
  • Følg med de kommende uger på piopio.dk

 

Afmålt støtte fra bestyrelsesformand

Spørger man bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus, Lars Munch, hvorfor bestyrelsen – trods de mange sager - bakker op om Poul Madsen som ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, er svaret ikke et overstrømmende forsvar for Poul Madsens mange kvaliteter. Opbakningen fra bestyrelsesformanden lyder fersk:

Naturligvis bakker vi de redaktører op, som er betroet vores medier

"Naturligvis bakker vi de redaktører op, som er betroet vores medier," lyder det kortfattede mailsvar til Netavisen Pio fra Lars Munch.

Med sin særdeles afmålte opbakning giver Munch næring til opfattelsen af, at Poul Madsen bestemt ikke er elsket af alle i JP / Politikens Hus' bestyrelse.

Flere kilder med nært kendskab til Poul Madsen i rollen som chef på Ekstra Bladet fremhæver Poul Madsens talent for løbende at udvikle nye projekter og spotte nye talenter, som afgørende for, at Poul Madsen har overlevet en stribe belastende sager.

En anden kilde, der har arbejdet tæt sammen med Poul Madsen som mellemleder på Ekstra Bladet, har dog denne frisk-fyr-tese:

”Jeg har en tese om at frisk-fyrs-mænd med lidt ølmave slipper af med ting, kvinder i flade sko var blevet henrettet for.” 

Medieforsker: Det kræver kynisme at være boss på Ekstra Bladet

Lektor og medieforsker ved Danmark Medie- og Journalisthøjskole, Lars Kabel, der indgående har beskæftiget sig med Ekstra Bladet gennem 40 år, mener at kynisme er kodeordet til at forstå Poul Madsens journalistiske karriere:

Som person kræver det en vis form for kynisme

”Det er en krævende og udfordrende position at være chefredaktør på Ekstra Bladet. På mange måder mere krævende end at være på chefredaktør på andre typer af dagblade. Fordi Ekstra Bladet har den tradition, det koncept, som det har. Som person kræver det en vis form for kynisme. Man skal være villig til at gå så langt som Ekstra Bladets koncept siger at bladet skal gøre,” siger Lars Kabel til Netavisen Pio.

”Det handler om, at man eksemplificerer og bruger cases, som gør, at man kommer tæt på de personer, som er i fokus. Det gælder Helle Thorning-Schmidt-, Michael Dyrby- og gidsel-sagen fra Somalia. Konceptet om at personificere og bruger cases betyder, at Ekstra Bladet kommer tættere på end andre medier. Man kan godt skrive noget ”hårdt” i Information eller Kristeligt Dagblad, men når man ikke personificerer på den måde, som Ekstra Bladet gør, så fremstår det knapt så hårdtpumpet. Det er et vilkår for Poul Madsen og andre chefredaktører på Ekstra Bladet,” forklarer Lars Kabel.

”Når det så er sagt, så har Ekstra Bladet mistet den samfundsposition, som det havde for årtier siden, som den kritiske fjerde statsmagt. Den mest terrieragtige, på mange måder også den mest succesfulde fjerde statsmagt. Dengang Ekstra Bladet tog fat i bolighajer og den slags. Den position har Ekstra Bladet tabt. I Poul Madsens regeringstid har Ekstra Bladet haft enkelte eksempler på en opblomstring af at udgøre den kritiske, terrieragtige fjerde statsmagt, men ellers har det været et fortsat tab af samfundsmæssig vigtighed og betydning,” understreger Kabel.

men ellers har det været et fortsat tab af samfundsmæssig vigtighed og betydning

Poul Madsen tilpas kynisk

”Poul Madsen har ikke været dygtig nok til at forny den tradition og det koncept, som Ekstra Bladet jo i virkeligheden meget succesfuldt udviklede sig til. I virkeligheden mener jeg, at Poul Madsen er en god chefredaktør for Ekstra Bladet. Han har den kynisme, der skal til. Han er også så tilpas pragmatisk, at han så og sige sluger kameler, som nu de tre sager kræver. Måske de tre værste sager i hans 12-årige regeringstid. Jeg er enig i, at alle tre sager stinker. Jeg er også enig i, at chefredaktører andre steder næppe havde overlevet sådanne tre sager. Men bestyrelsen i JP/Politikens Hus forstår godt, at Ekstra Bladet er noget særligt,” mener medieforsker Lars Kabel.

alle tre sager stinker

Netavisen Pio har samlet nogle eksempler på sager, som hver og en kunne have fældet en hvilken som helst medieboss. Men altså ikke Poul Madsen.

Helle Thornings skattesag

Tilbage i 2012 haglede kritikken ned over Poul Madsen på grund af Ekstra Bladets rolle i daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Op til valget i 2011 var der blevet lækket en ni sider lang afgørelse i Helle Thonings private skattesag til BT. Nogle måneder senere kunne Ekstra Bladet afsløre, at tidligere V-skatteminister Troels Lund Poulsens spindoktor var parat til at lække private oplysninger fra Helle Thornings og Stephen Kinnocks skattesag til Ekstra Bladet.

”Det er et klart brud på tavshedspligtbestemmelsen både at videregive og forsøge på at videregive fortrolige oplysninger,” sagde daværende lektor og juraekspert, Sten Bønsing, fra Aalborg Universitet 4. december 2011 til Ekstra Bladet.

Skandalen rullede – og Troels Lund Poulsen tog omgående hjem på gården og tog orlov på ubestemt tid.

SRSF-regeringen nedsatte en kommission, den såkaldte Skattesagskommission. Men da Ekstra Bladets hovedvidne – undertegnede, som dengang arbejdede for Ekstra Bladet som politisk journalist på Christiansborg - blev afhørt i august 2012, modtog Ekstra Bladet efterfølgende en sønderlemmende kritik.

Ekstra Bladet blev kritiseret for at have ligget i ske med Troels Lund Poulsens spindoktor, for at have brudt kildebeskyttelsen – og værst af alt for ikke at kunne bevise sin hovedpåstand:

At Troels Lund Poulsens særlige rådgiver i månedsvis forhandlede med Ekstra Bladets daværende journalist, Jan Kjærgaard (Undertegnede), om at lække en ni sider lang afgørelse vedrørende Helle Thornings skatteforhold.

I forhandlingerne med Troels Lund Poulsens spindoktor krævede jeg på Ekstra Bladets vegne at se eller få udleveret hele den ni sider lange skatteafgørelse for at kunne læse den i sin helhed. Men Troels Lund Poulsens særlig rådgiver ville kun lade Ekstra Bladet læse udvalgte passager. Det fandt jeg og Ekstra Bladet ikke betryggende. Derfor blev lækagen af Helle Thornings skattepapirer til Ekstra Bladet i sidste ende ikke til noget alligevel.

Poul Madsens totale kursskifte

Nu kan Netavisen Pio føje til, at når Ekstra Bladet dengang ikke kunne bevise sine påstande i Skattesagskommissionen, skyldes det ikke mindst, at Poul Madsen i den grad skiftede kurs undervejs i forløbet.

December 2011 til ind i august 2012 gav Poul Madsen den fuld skrue som samfundets hjælper, der satte alt ind på at hjælpe samfundet med at opklare, hvordan mørke kræfter på udemokratisk vis - ved at lække private skattepapirer vedrørende statsministerkandidaten Helle Thorning og hendes mand, Stephen Kinnock – forsøgte at sikre Venstre og Lars Løkke fire år mere ved magten.

Dansen mellem spindoktorer og journalister er løbet af sporet. Mørkets fyrster holder nyhedsformidlingen i et førergreb. Det er på tide, at vi, der er journalister, tilbageerobrer magten over journalistikken. Spindoktorerne opererer i det skjulte og er ikke sat i verden for objektivt at videreformidle virkeligheden,” hed det f.eks. i en Poul Madsen-kommentar i Ekstra Bladet 6. december 2011.

Nu handlede det pludselig om at få skattesagen overstået hurtigst muligt, og komme igennem den med færrest mulige skrammer

Men kort før de første afhøringer i Skattesagskommissionen sidst i august 2012 ændrede Poul Madsen fuldstændig kurs. Nu handlede det pludselig om at få skattesagen overstået hurtigst muligt, og komme igennem den med færrest mulige skrammer.

Undertegnede fik således besked på ikke at sige for meget under vidneafhøringen i Skattesagskommissionen. Der var afgørende dele af sagskomplekset, som jeg ikke af egen drift skulle komme ind på, lød ordren fra chefredaktøren til undertegnede menige journalist. Og uanset hvor meget jeg end måtte blive kritiseret efter afgivelsens af min vidneforklaring af medier, eksperter, kollegaer og offentligheden, så skulle jeg holde min mund og lade Poul Madsen sige det, der skulle siges.

Ingen opdagede kursskiftet

Skattesagskommissionen gennemskuede aldrig sagens fulde omfang. Af samme grund blev jeg som vidne ikke udspurgt om de dele af sagskomplekset, som Poul Madsen meget gerne ville undgå at Ekstra Bladet vidnede om.

Udgangen på sagen blev, at Poul Madsen fik alvorlige ridser i lakken på grund af sagen. Også jeg fik meget alvorlige ridser i lakken. Men det afgørende for Poul Madsen var, at ingen medier gennemskuede, at Ekstra Bladet undervejs fuldstændig skiftede kurs:

Fra at ville sætte alt ind rent journalistisk på at bidrage til at få opklaret, hvem der stod bag lækagen af Thornings skattepapirer - til blot at ønske hele sagen overstået hurtigst muligt – og med færrest mulige skrammer til Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør.

nogle måneder senere kunne Poul Madsen konstatere, at han havde overlevet som ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet

Journalisternes fagblad, Journalisten, kårede sidst i 2012 skattesagen som årets største selvmål i mediebranchen, men kritikken aftog dag for dag. Og nogle måneder senere kunne Poul Madsen konstatere, at han havde overlevet som ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet.

Gidselaffæren i Somalia

Blot et år senere røg Ekstra Bladet og Poul Madsen ind i en om muligt endnu mere alvorlig sag, nemlig sagen om de danske gidsler i Somalia.

Stik imod anbefalinger fra Udenrigsministeriet – som alle andre medier fulgte – interviewede og filmede Ekstra Bladet to danske gidsler, Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez, mens de endnu var gidsler hos pirater i Somalia.

Udenrigsministeriet – og eksperter - advarede gentagne gange om, at Ekstra Bladets adfærd risikerede at forlænge gidslernes ophold hos piraterne – og forhøje løsesummen for de to danske og fire filippinske gidsler.

Gidslerne blev løsladt 30. april 2013. De havde da været gidsler i Somalia i over to år - helt præcis 838 dage.

11. december 2013 udtaler Pressenævnet i en kendelse ”alvorlig kritik” af Ekstra Bladet

11. december 2013 udtaler Pressenævnet i en kendelse ”alvorlig kritik” af Ekstra Bladet:

”Pressenævnet har givet Ekstra Bladet alvorlig kritik for en kampagne, som Ekstra Bladet førte gennem mere end ti måneder.

Sagen drejede sig om seks søfolk, der blev taget som gidsler ud for Somalias kyst og holdt fanget i Somalia i over to år. En af dem var kaptajnen.

Gidslerne blev frigivet i maj. Derefter klagede kaptajnen over Ekstra Bladets dækning. Han føler både sin integritet og sit privatliv groft krænket ved at blive udstillet på en ydmygende måde.

Da kaptajnen blev frigivet, fortsatte Ekstra Bladet med at skrive om kaptajnen uden at få hans samtykke, før artiklerne blev bragt. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet kunne have skrevet om sagen uden at fortælle meget personlige og private ting om kaptajnen og uden næsten dagligt at bringe billeder af ham som gidsel og med hans navn på.

Pressenævnet finder det også unødvendigt og krænkende for kaptajnen at hænge store bannere op på Københavns Rådhusplads med hans navn og foto (….).”

Rekord stor erstatning til danske søfolk

13. maj 2016 dømmes Ekstra Bladet til at betale de to danske gidsler, Søren og Eddy, hver 300.000 kroner i erstatning. Erstatningerne er de største i dansk mediehistorie.

Erstatningerne er de største i dansk mediehistorie

Alligevel vil Poul Madsen gøre det igen, selv om han håber på, at der ikke skulle opstå en lignende situation:

”Jeg vil gøre det igen. Det er det korte svar. Det mere uddybende svar er, at der heldigvis ikke er to sager, der er ens. Jeg mener, at sagen her er forvansket hele vejen rundt. Vi har sikkert også på Ekstra Bladet begået fejl undervejs, men man skal ikke stille vores motiver om, hvad vi gerne ville, i tvivl,” sagde han på et pressemøde samme dag som dommen faldt. Ifølge Berlingske.

17. maj oplyser Ekstra Bladet, at man ikke anker dommen ”af hensyn til de danske søfolk”.

Selvom Poul Madsen og Ekstra Bladet accepterer dommen, fortryder Poul Madsen på "ingen måde" Ekstra Bladets kampagne i sagen, som gik under overskriften "Skal Søren og Eddy rådne op i Somalia?".

Undervejs forsøgte Poul Madsen og Ekstra Bladet forgæves at indgå et forlig med de to tidligere gidsler.

Ekstra Bladet og Poul Madsen indkasserer alvorlig kritik fra Pressenævnet – og i Københavns Byret dømmes både Poul Madsen, Ekstra Bladet og JP/Politikens Hus.

Men for Poul er det afgørende, at han endnu engang overlever som chefredaktør.

Igen er der forskel på, hvad Poul Madsen hævder at ville, og hvad han og Ekstra Bladet rent faktisk gør

Igen er der forskel på, hvad Poul Madsen hævder at ville, og hvad han og Ekstra Bladet rent faktisk gør. For næste gang Danmark står midt i en forfærdelig gidsel-sag, så afstår Ekstra Bladet fra - akkurat som samtlige andre medier - at omtale, at en dansker, fotografen Daniel Rye, er taget som gidsel i Syrien af Islamisk Stat. Ekstra Bladet følger - som alle andre medier - de indtrængende henstillinger fra Udenrigsministeriet om ikke at forværre situationen for Daniel Rye ved at omtale, at han sidder som IS-gidsel i Syrien.

Poul Madsen bryder altså løftet til læserne og offentligheden om, at "ville gøre det igen". Poul Madsens faktiske kursskifte er samtidig en indirekte indrømmelse af, at hans og Ekstra Bladets redaktionelle linje i forhold til de danske og filippinske gidsler i Somalia var en grumsom fejltagelse.

Michael Dyrby fældet af nøgenbilleder

10. november 2015 er den gal igen.

Ekstra Bladet og Poul Madsen hvirvles ind i en rigtig grim personsag, der fører til at TV 2’s daværende nyhedschef, Michael Dyrby, må forlade sit job.

Et uskønt forløb, hvor Poul Madsen kunne have bremset en ledende medarbejder i at deltage i og opmuntre til videreformidling af nøgenbilleder

Et uskønt forløb, hvor Poul Madsen kunne have bremset en ledende medarbejder i at deltage i og opmuntre til videreformidling af nøgenbilleder.

Michael Dyrby oplyste dengang, at der i forbindelse med en affære, han havde haft med en elskerinde, var blevet udvekslet kompromitterende materiale, som kunne bruges mod ham:

”Jeg har mandag orienteret Merete Eldrup (Daværende adm. direktør, TV 2, red.), og vi er enige om, at det ikke kan være anderledes i den nuværende situation. Jeg har for nylig haft en kortvarig affære. I den anledning har jeg truffet nogle hensynsløse og forkerte beslutninger, der har sat mig i en sårbar position. Det kan man ikke som nyhedsdirektør,” udtalte Michael Dyrby dengang i en pressemeddelelse.

Det kom efterfølgende frem, at flere medier var i besiddelse af det kompromitterende materiale i form af nøgenbilleder, som Dyrby havde sendt til sin elskerinde, og sms’er med seksuelt indhold. Ingen medier valgte dog at offentliggøre materialet.

Poul Madsen griber ikke ind over for redaktionschef

I januar 2016 kan Radio24syv afsløre, at Poul Madsens betroede medarbejder og nære ven, ledende redaktør på Ekstra Bladet, Miki Mistrati, havde deltaget aktivt i spredningen af nøgenbillederne, der kort efter spredningen fældede Dyrby.

Miki Mistrati overtalte Michael Dyrbys tidligere elskerinde til at udlevere billederne af TV 2-nyhedsredaktør. Elskerinden sendte herefter billeder til Miki Mistratis mobil. Mistrati forsøgte derefter at plante historien i Ekstra Bladet. Poul Madsen sagde nej, men undlod at forfølge sagen over for Miki Mistrati.

Poul Madsen forsømte at spørge ind til Miki Mistratis personlige rolle i sagen. Poul Madsen forsømte at få opklaret, hvordan i alverden Miki Mistrati var kommet i besiddelse af nøgenbillederne og det øvrige kompromitterende materiale. Og Poul Madsen undersøgte ikke tilbundsgående om Miki Mistrati kunne have personlige og/eller usaglige motiver.

Og Poul Madsen undersøgte ikke tilbundsgående om Miki Mistrati kunne have personlige og/eller usaglige motiver
 

Poul Madsen undlod også at destruere det privatretlige materiale. Det gav Miki Mistrati frit spil. Ifølge Radio24syv overtalte Miki Mistrati herefter kvinden – Dyrbys tidligere elskerinde – til, at det kompromitterende materiale i stedet skulle sendes til BT og Se og Hør, så de kunne lave historien om Dyrbys hemmelige affære.

Under forløbet forsøger Dyrby at overtale den tidligere elskerinde til ikke at sprede billederne til medierne, men sms’er som Radio24syv er i besiddelse af, viser, at Miki Mistrati overbeviser kvinden om, at hun ikke skal lytte til Dyrby.

Trods omfattende dokumentation fremlagt af Radio24syv og andre medier i form af sms’er og andet afviser Poul Madsen at foretage sig noget over for Miki Mistrati, der altså uanfægtet fortsætter som redaktionschef på Ekstra Bladet:

”Og det, Radio24syv har fremlagt i dag, er bare den samme sladder, jeg har været bekendt med de sidste tre måneder, hvor Radio24syv har forsøgt at få en historie op at stå,” siger Poul Madsen til Politiken 22. januar.

To dage senere – i TV 2 News-programmet, Presselogen, gentager Poul Madsen, at det ikke er bevist, at Miki Mistrati har foretaget sig noget kritisabelt:

”Det er løse påstande og anonyme kilder. Det kan man da ikke bygge en anklage, som er så alvorlig, på,” mente chefredaktør Poul Madsen.

Det er løse påstande og anonyme kilder. Det kan man da ikke bygge en anklage, som er så alvorlig, på

Poul Madsen medgav dog, at "sms'erne viser et forløb, der ikke er kønt", men han afviste samtidig, at korrespondancen i sig selv var fyringsgrund:

"Jeg synes, de sms'er er problematiske, og det har Miki også fået at vide," sagde Poul Madsen.

Tre måneder efter Poul Madsens optræden i Presselogen 24. januar udsender Miki Mistrati en mail til Ekstra Bladets medarbejdere. Heri skriver Mistrati, at han stopper på Ekstra Bladet for i stedet at lave en dokumentarfilm:

”Kære kollegaer. Jeg har fået en ganske unik mulighed for at producere en stor international dokumentarfilm om en amerikansk advokat, der skal føre den første retssag mod Nestlé. Sagen skal køre de næste to år i retten i USA, og lidt rundt i verdenen. Det betyder, at jeg stopper på Ekstra Bladet ved udgangen af april efter næsten 7 år,” hedder det blandt andet.

Ingen medier følger op på Miki Mistratis besynderlige afgang fra Ekstra Bladet. Ingen medier spørger Poul Madsen om, hvorfor han ikke satte en stopper for Miki Mistratis angivelige hævntogt mod Michael Dyrby, da han havde muligheden for det.

Og Poul Madsen? Ja, han overlever nok engang som chefredaktør.

Netavisen Pio har bedt Michael Dyrby, der i dag er chefredaktør på Danmarks anden store frokostavis, BT, kommentere Poul Madsens ageren i Dyrby-sagen. Men Dyrby er ikke vendt tilbage på Netavisen Pio’s henvendelse.

Er din kvaje-kvote ikke brugt op, Poul?

På baggrund af de fremlagte eksempler har Netavisen Pio spurgt Poul Madsen, om han selv synes, at han kan være sin ageren i de nævnte sager bekendt. Og spørger i den forbindelse om ikke Ekstra Blads-chefens kvajekvote er ved at være brugt op?

Poul Madsen svarer Netavisen Pio således pr. sms:

da du selv lavede historien og i øvrigt kvajede dig betydeligt mere end jeg gjorde

”Jeg synes det går rigtig fint, og den første af de såkaldte ‘kvajesager’ kender du (Denne artikels forfatter, red.) jo langt bedre end mig, da du selv lavede historien og i øvrigt kvajede dig betydeligt mere end jeg gjorde ved ikke at have samtalerne med spindoktor Arnfeldt på bånd.”

Poul Madsen hentyder her til, at Ekstra Bladet 4. december 2011 skrev historien om, at Troels Lund Poulsens spindoktor var parat til at lække Helle Thorning-Schmidts private skattepapirer til Ekstra Bladet.

Historien blev dog ikke skrevet af undertegnede, men derimod af Poul Madsens daværende politiske redaktør, nuværende chef for Ekstra Bladets gravergruppe, Steen Larsen.

Poul Madsens sms-svar giver anledning til, at Netavisen Pio i et opfølgende spørgsmål oplyser Poul Madsen om, at han allerede kendte til de manglende båndoptagelser flere måneder inden Poul Madsen beslutter, at Ekstra Bladet alligevel skal skrive artiklen om, at Troels Lund Poulsens spindoktor var parat til at lække Helle Thornings skattepapirer.

Poul Madsen: Du er til grin

Netavisen Pio’s opfølgende spørgsmål til Poul Madsen lyder på den baggrund sådan her:

"Poul Madsen, du kendte fuldt ud til de manglende telefonoptagelser længe inden, at du som chefredaktør besluttede, at Ekstra Bladet december 2011 skulle offentliggøre, at daværende skatteminister Troels Lund Poulsens særlige rådgiver i månedsvis forhandlede med Ekstra Bladet om lækage af Helle Thorning-Schmidts/Stephen Kinnocks private skattepapirer. Det fremgår også af Ekstra Bladets skriftlige redegørelse af 11. maj 2012 til Skattesagskommissionen.

Skal dit svar til Netavisen Pio opfattes således, at du i dag fortryder din beslutning om at Ekstra Bladet skulle offentliggøre lækage-forsøget - fordi Ekstra Bladets beviser i sagen var for svage?

Har du ingen kommentarer til gidsel-sagen og Michael Dyrby-sagen?"

Netavisen Pio’s opfølgende spørgsmål falder ikke umiddelbart i god jord hos Ekstra Bladets chefredaktør:

Kan du have en god dag, håber du (Denne artikels forfatter, red.) selv kan se, hvor meget til grin du er

Kan du have en god dag, håber du (Denne artikels forfatter, red.) selv kan se, hvor meget til grin du er. Jeg har ikke yderligere at tilføje,” skriver Poul Madsen i sit opfølgende sms-svar til Netavisen Pio.

Poul Madsen kommenterer i sit opfølgende svar fortsat ikke gidsel-sagen og Michael Dyrby-sagen.

Fakta: Sådan gjorde vi

  • Netavisen Pio har talt med en række personer med nært kendskab til Poul Madsen i rollen som ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet.
  • De fleste kilder har betinget sig anonymitet. Det har Netavisen Pio respekteret – selv om vi normalt foretrækker at kilder optræder med navn. Vi har dog forsøgt – anonymiteten til trods – at identificere over for læseren, hvor i landskabet kilderne befinder sig.
  • Netavisen Pio dokumenterer så vidt muligt de beskrevne Poul Madsen-sager og deres forløb ved hjælp af skriftlig dokumentation.
  • Artiklens forfatter, Jan Kjærgaard, var ansat på Ekstra Bladet i perioden 1988 - 2012. I alle årene var Jan Kjærgaard undersøgende journalist, og de fleste af årene var han tillige politisk reporter med base på Christiansborg.
  • Poul Madsen og Jan Kjærgaard var begge indkaldt som vidner i Helle Thorning-skattesagen af Skattesagskommissionen

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Er Jan Kjærgaard nu helt habil i det spørgsmål?

Er Miki MIstrati og elskerinden nogensinde blevet tiltalt for hævnporno, eller gælder det kun når unge piger får delt deres billedet?

Det er, som jeg, ser det, et spørgsmål om kvinders ret og mænds ret. Poul Madsen kan blive far, som 58-årig uden negative kommentarer, mens Benedikte Kiær får en del negative kommentarer, da hun bliver mor som 48-årig kvinde. Retfærdigt?

Annonce