Tidligere chefredaktør er på vej til udlandet

“Kører han væk med hele min karriere, eller kører han væk for at give mig et nyt liv?” fortæller Poul Madsen om sit stop på Ekstra Bladet.
Han har dårlig nok gjort comeback til medieverdenen med en ny podcast, før Ekstra Bladets tidligere ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen, bebuder, at han er på vej til udlandet.

I en ny bog, “Modne Mænd 2”, fortæller Poul Madsen, at han altid har drømt om at drage ud, hvilket “heldigvis matcher meget godt med”, hvad hustruen Helene Seitz-Madsen vil (hun har faktisk allerede drøftet det med sin arbejdsgiver).

Poul Madsen nævner USA, Singapore eller Berlin som mulige destinationer og oplyser, at han har tænkt sig at arbejde som “helt almindelig journalist” og aftale med et dansk medie at skrive løbende reportager, artikler og klummer.

“Jeg ville for eksempel elske at rejse rundt i USA og snakke med mennesker,” fortæller Poul Madsen i bogen.

“Selvom jeg har været chef på Ekstra Bladet, har jeg altid først og fremmest holdt fast i, at jeg stadig var journalist. Jeg har deltaget i alle redaktionsmøderne hver eneste dag på Ekstra Bladet i alle mine år – for det var jo i virkeligheden indholdet, som interesserede mig mest.

Det har jeg egentlig aldrig prøvet

"Det vil være utroligt fedt at vende tilbage til håndværket, til journalistikken, for det har jeg egentlig aldrig prøvet.”

14 år som chefredaktør

Den 59-årige Poul Madsen blev færdiguddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, dengang Journalisthøjskolen, i 1988, hvorefter han i næsten 10 år var reporter på TV2.

Siden blev Poul Madsen chef for TV 2 Nyheders redaktion i København, hvorefter han blev ansat på Ekstra Bladet i 2001. Og fra 2007 som ansvarshavende chefredaktør på formiddagsavisen.

“Jeg blev chef i en meget ung alder, og så har jeg siddet som chef i alle de år – så derfor er det der med selv at skulle tilbage og skrive også en fin måde at genopfinde sig selv på,” siger Poul Madsen i dag.

Vi skal ud i verden at bo

“Det er min næste ambition. Planen er allerede at rejse ud i 2023 eller ’24, for vi skal ud i verden at bo, mens vores datter er lille. For hun skal hjem at gå i skole i Danmark. Det er helt sikkert.”

Overvejede tidligt at stoppe

Poul Madsen sagde i forbindelse med sit stop i marts på Ekstra Bladet, at dette skyldtes, at han netop var blevet far.

Poul Madsen blev gift med i 2019. Det er hans tredje ægteskab.

Efterfølgende har "Frihedsbrevet" skrevet, at Poul Madsen har fortalt flere, at der var tale om en fyring, hvilket han selv afviser.

placeholder

I bogen fortæller Poul Madsen, at han allerede begyndte at overveje stoppet, da hustruen blev gravid, fordi han nu ville få noget at gå op i - og noget som var vigtigere end arbejdet.

“Jeg var faktisk kun i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sige op før eller efter min forældreorlov, som skulle starte i november,” fortæller Poul Madsen forfatteren, Bo Østlund.

Jeg tror, det er nu

“Og så kom lille Frieda og var fuldstændig pragtfuld, hvorefter jeg gik på barselsorlov i to uger. Og da jeg skulle tilbage, tænkte jeg bare: “Jeg tror, det er nu …””

Den endelig beslutning taget dagen før, at han skulle vende tilbage fra barselsorloven.

Den ansvarshavende chefredaktør havde inviteret bestyrelsesformanden for JP/Politikens Hus, Lars Munch, op til sit sommerhus i Kikhavn ved Hundested, for drøfte, hvad der skulle ske. Når Poul Madsen altså nu vendte tilbage.

På en gåtur tilbød Poul Madsen Lars Munch at blive til november og gå på forældreorlov dér, for at give Ekstra Bladet tid til at finde afløser, hvilket bestyrelsesformanden mente var en dårlig ide.

Så kunne Poul Madsen lige så godt stoppe med det samme.

Men da Poul Madsen den aften stod og kiggede efter Lars Munchs billygter tænkte han alligevel:

“Kører han væk med hele min karriere, eller kører han væk for at give mig et nyt liv? Hvad er det, han kører væk fra?”

Debut som vært

Poul Madsen debuterede tidligere på måneden som vært på podcasten “På forsiden med Poul Madsen”, som udkommer på platformen Podimo.

Her vender Poul Madsen, sammen med to gæster, dagens vigtigste nyhedshistorier. Podcasten byder på “sludder, sladder og jordemoderkaffe i luften”, som det hedder.

placeholder

Henrik Qvortrup afløste i maj Poul Madsen som ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet.

“Modne Mænd 2: Samtaler om livets patina”, af Bo Østlund, udkommer på forlaget Heatherhill.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Smut du bare Poul. Du vil ikke blive savnet.

Han skal da afløse Simi Jan i Kabul, skal han ikke?

Gunner det vil være et gode.

Ja han er ikke en, jeg vil komme til at savne.

alle har sin berettigelse, uanset om man er enig eller ej. Det hedder vistnok demokratisk ytringsfrihed.

Nogle får blot mere for at ytre sig end andre!

For eksempel har sygeplejersker ytret sig rigtig meget på det sidste.

Ytringsfriheden ligger som sædvanligt i folketinget!

God løn niveau med de bedste i erhvervslivet!

Men her har de lært ikke at ytre sig!

Tavshed er guld!

Guldgraverne tog også for 100 år siden til USA!

Her styrter de demokratiet med ytringsfrihed for høj og lav!

Så der er sikkert plads til endnu en falleret dansker.

Tidligere har der været Fogh, Mogens Lykketoft, you name it!

Den danske model sender mange ud af landet!

Spørgsmålet er hvor Mette Frederiksen ender efter sygeplejerske-konflikten?

Margrethe endte jo i EU.

Nogle får blot mere for at ytre sig end andre!

For eksempel har sygeplejersker ytret sig rigtig meget på det sidste.

Ytringsfriheden ligger som sædvanligt i folketinget!

God løn niveau med de bedste i erhvervslivet!

Men her har de lært ikke at ytre sig!

Tavshed er guld!

Guldgraverne tog også for 100 år siden til USA!

Her styrter de demokratiet med ytringsfrihed for høj og lav!

Så der er sikkert plads til endnu en falleret dansker.

Tidligere har der været Fogh, Mogens Lykketoft, you name it!

Den danske model sender mange ud af landet!

Spørgsmålet er hvor Mette Frederiksen ender efter sygeplejerske-konflikten?

Margrethe endte jo i EU.

Annonce