Mediebranchens logebrødre skal ind i åbenhedens tidsalder

Når en chefredaktør kan spendere over en halv million på syv ugers kursus, så rejser det spørgsmål fra pædagogens, skatteyderens og demokratiets side
Er lønninger, frynsegoder og opførsel hos private virksomheder ikke et anliggende, der udelukkende skal være forbeholdt dem selv. Burde man ikke holde fingrene væk og næsen for sig selv. Tjo. Det oplagte svar er ja, men så alligevel ikke.

- Når Danske Bank modtog statsstøtte under finanskrisen og er afgørende for vores samfundsøkonomi, så må de have offentlighedens legitime interesse.

- Når direktionen i det forhenværende DONG tjener fyrstelig på et frasalg til Goldman Sachs, så må de have offentlighedens legitime interesse.

- Når medierne modtager massiv statslig understøttelse og spiller en afgørende rolle som den fjerde statsmagt og demokratiets grundpille, så må de have offentlighedens legitime interesse.

Kultur, lønninger og frynsegoder i banker, medier og offentlige selskaber er uundgåeligt et samfundsanliggende

Selvom private foretagender ville være nix-pille i et liberalistisk Utopia, så lever vi et samfund, hvor interesser støder sammen, hvor kulturer korrumperes og hvor vi har en helt naturlig interesse i andet end vores eget liv. Derfor skal vi stille krav og stille skarpt på det der glimter i solen.

Kultur, lønninger og frynsegoder i banker, medier og offentlige selskaber er uundgåeligt et samfundsanliggende. Også selvom det i årevis har ligget hengemt i slags journalistisk mørkeland, hvor mediebosserne lever en helt anonym tilværelse.

Et samfundsliggende

Når Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen sender sig selv på et syv ugers kursus på det prestigefyldte Harvard Universitet til en pris på intet mindre end 520.000 kroner, så rejser det spørgsmål, som pressen SKAL turde stille, for at leve op til sin egen troværdighed.

For de mennesker, som Poul Madsen avis altid har brystet sig af at være talerør for, er der tale om en meget ekstravagant luksus

Kursusprisen på Harvard svarer i det konkrete eksempel til mere end den gennemsnitlig årsløn for en journalist (504.000) eller lidt mere end hvad to pædagogmedhjælpere årligt tjener til sammen (615.000) – alt sammen forbrugt på blot syv uger. Rejseomkostninger og delvis kost kan så lægges oveni.

For de mennesker, som Poul Madsen avis altid har brystet sig af at være talerør for, er der tale om en meget ekstravagant luksus.

Og det udstiller de afgrundsdybe forskelle i vores samfund, hvor der er enorm forskel på lønninger og arbejdsvilkår. Hvor helt almindelige medarbejdere skal tigge og bede om at få den nødvendige efteruddannelse, for at kunne holde sig opdateret, mens cheferne uden at blinke bevilger sig selv ugelange seminarer på eksotiske destinationer.

EB-kuren: Åbenhed bedste våben mod sløseri

Vi ved meget lidt om de journalistiske topbosser - de grå eminencer - der trækker trådene i mediebranchen. Dette journalistiske broderskab skyer mediernes spotlys, skriver sjældent kritisk om hinanden og deres løn- og arbejdsvilkår forbliver ukendt stof.

Som samfund bør vi stille spørgsmål, når vi årligt sender 52,5 millioner kroner efter JP/Politikens Hus i statslig mediestøtte

Men som samfund bør vi stille spørgsmål, når vi årligt sender 52,5 millioner kroner efter JP/Politikens Hus i statslig mediestøtte, som så sender en portion af selvsamme skatteyderkroner over Atlanten til betaling for et kursus på et amerikansk eliteuniversitet.

Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten er fremragende medier, som leverer et uundværligt produkt til den danske offentlighed. Jeg vil være forbandet, hvis jeg skulle undvære et eneste af disse fremragende medier, men måske det er på tide at dykke ned i den kultur, som vi medfinansierer med vores statslige mediestøtte.

Mon ikke Ekstra Bladet vil være de første til at medgive, at åbenhed er den bedste måde at begrænse sløseri på

Mon ikke Poul Madsen & Ekstra Bladet vil være de første til at medgive, at åbenhed om udgifterne er den bedste måde at begrænse overforbrug og sløseri på. Frygten for at ende på forsiden af Ekstra Bladet har uden tvivl sparet de danske skatteydere for millioner af kroner, når politikere og embedsmænd har skulle booke billetter, hoteller og eller arrangereret studieture til udlandet.

Stil åbenhedskrav til alle statsstøttede medier

Måske derfor kunne man derfor også overveje at gå skridtet videre og indføre en åbenhedsordning for mediestøttede chefredaktører, som svarer til den som man har for ministres udgifter og aktiviteter.

Vi kender ikke toppen af mediebranchen meget bedre end logebrødrene fra Den Danske Frimurerorden

Det ville kun være fair, at alle os som er med til at betale, får et indblik i løn, pension og personalegoder, hos de medier, som kigger alle andre efter i sømmene. Det vil sikre et brud med den herskende broderskabskultur, som betyder at vi ikke kender toppen af mediebranchen meget bedre end logebrødrene fra Den Danske Frimurerorden.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook