Jesper Petersen, der i dag er 39 år, giver i opslaget offentligheden detaljer om et engangsforhold han som 20-årig havde med en 15-årig pige:
“Sagen er, at jeg tilbage i efteråret 2001, da jeg lige var fyldt 20 år, havde et engangsforhold med en pige på 15 år. Vi havde samleje, der var samtykke fra begge parter, og det var efter gensidig interesse, at vi var sammen. Pigen kendte jeg fra en af de skoler, som jeg havde været lærervikar på i mit sabbatår efter gymnasiet. Vi var sammen en aften, efter jeg var stoppet som vikar på skolen.”
fordi Ekstra Bladet gennem flere dage har arbejdet intenst med historien
Jesper Petersen valgte at lægge de meget private oplysninger frem, fordi Ekstra Bladet gennem flere dage har arbejdet intenst med historien. Det skriver han i Facebook-opslaget:
“Ekstra Bladet er på vej med en artikel om en meget privat del af mit ungdomsliv for 19 år siden. Det handler om, at da jeg var 20 år, havde jeg et engangsforhold med en pige på 15 år. I avisen frembringes en række usande påstande om tidspunktet, vi var sammen, og om hvordan det skulle være foregået.”
Jesper Petersen fortsætter:
“Det er grænseoverskridende at skulle dele intime detaljer fra et samleje i min ungdom med resten af Danmark via Ekstra Bladets spalter. Og altså nu her via Facebook. Og ubehageligt, at der fremkommer falske påstande og forkerte detaljer om en episode i min ungdoms privatliv.”
Jesper Petersen understreger i opslaget, at sagen “påvirker også hans familie”:
Sagen påvirker også min familie
“Sagen påvirker også min familie, og jeg er ked af, at de skal bære den omkostning ved, at jeg er en offentlig person.”
Jesper Petersen vil overgive historien til det eksterne advokatfirma i Socialdemokratiets advokatordning, så der kan blive lavet en uafhængig sagsfremstilling.
Straks efter at Jesper Petersen offentliggjorde Facebook-opslaget var Ekstra Bladet chefredaktør Poul Madsen ude og fastslå, at Ekstra Bladet ikke bringer historien alligevel:
Nej, Jesper Petersen. Ekstra Bladet udgiver ikke en historie om hvad du foretog dig som ung lærervikar for 20 år siden
“Nej, Jesper Petersen. Ekstra Bladet udgiver ikke en historie om hvad du foretog dig som ung lærervikar for 20 år siden. Den sag er alt for gammel til at bliver læst ind i den nuværende krænkelsesdebat,” skrev Poul Madsen i et tweet.
Jesper Petersen kvitterer for den melding fra Ekstra Bladet med en opdatering på Facebook:
“Ekstra Bladet har valgt ikke at bringe historien alligevel, skriver chefredaktør Poul Madsen. Jeg er glad for den beslutning. Jeg havde ikke fået at vide, at de havde valgt at droppe historien. Det har ikke været nogle sjove dage.”
Jesper Petersen takker samtidig for opbakning i form af “gode ord og beskeder” på Facebook og via sms:
Tak for de mange gode ord og beskeder her og på sms'er de seneste timer. De luner
“Tak for de mange gode ord og beskeder her og på sms'er de seneste timer. De luner.
Nu vil jeg vil forsøge at få lidt ro på med min familie.”
På twitter får Ekstra Bladet og Poul Madsen alt andet end ros for deres ageren i sagen.
Tidligere statsminister Lars Løkke er en af de første til at gå i rette med Ekstra Bladets chefredaktør:
Come on
“Så det er helt ud af det blå (ex officio), at Jesper Petersen skriver om ekstremt intime detaljer fra sin ungdom med reference til, at I var på vej med en artikel? Come on,” skriver Lars Løkke i debattråden til Poul Madsens tweet.
Lars Løkkes kommentar gør dog ikke indtryk på Poul Madsen, der svarer Lars Løkke således:
“Come on hvad? Vi har researche en historie, forelagt vores viden for Jesper Petersen og så har jeg vurderet at den er for gammel til at blive læst i nutidens Metoo-storm. Det kaldes journalistik.”
DSU’s formand, Frederik Vad Nielsen, følger op. Henvendt til Poul Madsen skriver han:
“I så fald droppede du vel historien 1 minut i 12. Måske den beslutning skulle være truffet 24, 48 timer eller 3 uger før. For Jesper og hans families skyld. “
Lars Løkke følger op med et spørgsmål til Poul Madsen:
“Og det fortalte I ham (Jesper Petersen, red.) så?”
Da Poul Madsen ikke svarer Lars Løkke - forsøger Lars Løkke igen at få Poul Madsen på banen:
“Du svarede så prompte på mit første opslag, så kan du ikke også svare på dette?”
Det får Poul Madsen på banen - i svaret til Lars Løkke erkender Poul Madsen, at Ekstra Bladet “ikke nåede” at ringe til Jesper Petersen - før samme Petersen skrev sit opslag på Facebook:
I modsætning til dig har jeg jo et arbejde jeg passer
“I modsætning til dig har jeg jo et arbejde jeg passer (du var selv ude om dette vasse svar!) ...vi nåede aldrig at ringe til ham at historien var droppet før han gik på Facebook.Så måske skulle du finde en anden sag at tidsfordrive med... bare et vink.”
Lars Løkke bemærker i et nyt gensvar til Poul Madsen, at Ekstra Bladet i mellemtiden har lavet en historie ud fra Jesper Petersens Facebook-opslag, som lyder overskriften: “I panik: Undskylder sex med elev” - tilsat et billede af Jesper Petersen og et “Breaking News”:
“Men du fik din historie alligevel. Skam dig," skriver Lars Løkke.
Men du fik din historie alligevel. Skam dig
Poul Madsen giver Lars Løkke igen:
“Stop lige dig selv. Socialdemokratiet forsøgte en ‘damage control’ på en damaga som ikke var sket eller ville have sket, hvis Jesper Petersen ikke selv var gået på banen.”
Lars Løkke svarer Poul Madsen - med henvisning til at Ekstra Bladet årligt tjener et pt. ukendt millionbeløb på annoncer for prostitutionsydelser, herunder annoncer for prostitutionsydelser, som Ekstra Bladets søsteravis, Politiken, udførligt har afdækket i en artikelserie ikke mindst ydes af kvinder, som formentlig er ofre for menneskehandel:
Hav en dejlig aften og send en venlig tanke til de piger, der udsat for misbrug og trafficking eksponeres på dine annoncesider
“Næppe nogen tror, at jeg er sendt i byen af Soc.dem. Er bare almindelig forarget over dine journalistiske principper. Hav en dejlig aften og send en venlig tanke til de piger, der udsat for misbrug og trafficking eksponeres på dine annoncesider. Må være dejlig(t) at føle sig ren.”
Kommentarer
Der kommer godt nok hvasse kommentarer her. Jesper P. skal overhovedet ikke stå til ansvar overfor noget eller nogen offentligt, det er hans privatliv og ungdomsliv og han har ikke krænket nogen her overhovedet. E.B. har lidt misopfattet deres rolle her. Samtidig skal ingen unge piger eller kvinder finde sig i lumre bemærkninger eller adfærd, men selv lære at sige fra, ellers ændres det ikke, overtrædes ens grænse, reagerer man. Bang! Og Løkke er jeg ellers ikke fan af, men her synes jeg, han viser flaget. Og flabede kommentarer som svar, er ikke Poul Madsen værdig.