Gennem de sidste 10 år har ét af de mest brugte valgslogans været ”Velfærd frem for skattelettelser”. På socialdemokratiske flyers og plakater har det været det centrale politiske budskab igen og igen – valg efter valg.

Det er på tide at tage et opgør med det. Når danskerne skal til stemmeurnerne til næste folketingsvalg, skal de møde et andet Socialdemokrati. Præmissen for det slogan er forkert, for det er ikke et enten-eller-spørgsmål.

Socialdemokratiet kan pludselig kan være fortaler for BÅDE velfærd og skattelettelser

Lyder det næsten for godt til at være sandt? At Socialdemokratiet pludselig kan være fortaler for BÅDE velfærd og skattelettelser? Her er 3 grunde til, hvorfor det alligevel kan hænge sammen at gå ind for begge dele.  

1. Skattelettelser er ikke højreorienteret politik

Skattelettelser er IKKE kun et spørgsmål om at forgylde bankdirektører og advokater, der arbejder på store kontorer indrettet med PH-lamper og Montana-reoler. At sørge for, at flere almindelige danskere får en større bid af kagen, kan også ske gennem skattelettelser.

Skattelettelser er IKKE kun et spørgsmål om at forgylde bankdirektører og advokater

Det har altid være en socialdemokratisk mærkesag at mindske uligheden i samfundet. Ved at hæve beskæftigelsesfradraget og sænke bundskatten, kan SOSU-assistenten og mureren pludselig få flere penge mellem hænderne.

Set i lyset af, at 3F’erens løn de facto er stagneret siden 1996, er der i den grad brug for et politisk træk mod ulighed. Vi skal ikke lade højrefløjen få patent på skattelettelser.

2. Dyrere velfærd er ikke altid bedre velfærd

At man lader mønter regne ned over en velfærdsinstitution kan godt give bedre velfærd, men ofte er det noget mere og andet, der skal til. At pille ved bureaukratiet på landets hospitaler og bruge pengene på varme hænder i stedet. At arbejde for blandede boligområder og skoler, så mennesker møder hinanden på tværs af sociale lag og baggrunde.

Vi skal turde skrue på nogle andre knapper end den økonomiske

Dét vil gøre en afgørende forskel. Og koster det penge? Nej. Hvis vi for alvor skal sikre markante forbedringer i velfærden, handler det OGSÅ om, at vi tør regulere og tænke anderledes. Vi skal turde skrue på nogle andre knapper end den økonomiske. Velfærdsstaten skal trækkes ind i det 21. århundrede.

3. Velfærd kan finansieres alternativt

Spørger man regnedrengene i Finansministeriet er velfærd en udgift. Et rødt tal på bundlinjen. Men er det ikke en økonomisk investering at betale for en hjemmesundhedsplejerske i et alkoholiseret hjem, der kan hjælpe børn og forældre med at komme ud af misbruget? Jo. Hvis vi tør insistere på, at det også økonomisk kan betale sig at investere i mennesker - som socialdemokratiske folketingsmedlemmer allerede er godt i gang med at gøre til virkelighed.

Hvis vi bruger penge her og nu på en forebyggende indsats, vil det længere ude i fremtiden kunne betale sig – og tjene sig selv hjem.