Annonce

Opfordring til regeringen: Sådan holder I hånden under de ledige

En stærk dagpengeordning er en forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked. Derfor skal vi forlænge perioden, så ingen kan falde ud af dagpengesystemet i 2020
Ledighedsbølgen er først lige begyndt at rulle og der går længe før vi er tilbage på det samme niveau af ledige som før krisen. Derfor er det nødvendigt, at regeringen nu tager det afgørende skridt og holder hånden under de ledige.

Tallene taler sit eget tydelige sprog

Over 48.000 nye ledige og mere end 12.000 færre stillingsopslag sammenlignet med den samme periode sidste år. Tallene taler sit eget tydelige sprog – situationen er alvorlig og der skal gøres noget.

Hver gang en person mister sit arbejde har det store konsekvenser ikke blot for den enkelte person, men også for personens familie og nære. Coronakrisen har blot gjort situationen endnu værre, skabt utryghed, usikkerhed og forlænget udsigten til at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Vi skal turde at tænkte nyt 

Virksomhederne bliver ved med, at få for tiden. Det er tid til også at give til de ledige. Regeringens egen ekspertgruppe foreslår endda, at man skal forlænge den ”neutrale” periode, så ingen der bliver ledig pga. corona bruger af sine to års ret til dagpenge. Nu mangler vi blot at regeringen sætter handling bag ordene.

Vi har nu en oplagt mulighed for at kigge på vores dagpengesystem og rette op på årtiers fejl

Coronakrisen har gjort det muligt at tænke nyt og hvis regeringen ønsker det, kan de gå fra at være en regering som på dette område agere efter corona til i stedet at tænke visionært. Vi har nu en oplagt mulighed for at kigge på vores dagpengesystem og rette op på årtiers fejl.

Vi skal holde hånden under de ledige

En stærk dagpengeordning er en forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked. Derfor skal vi også investere i de ledige, give dem flere muligheder og sikre deres tryghed. De skal have ret til og bedre mulighed for at uddanne sig. Ledighed skal ikke være spildt ventetid, men en tid til at opkvalificere og omstille sig til næste job. Det er ikke kun godt for den arbejdssøgende selv, men også for den danske økonomi.

Derfor skal vi forlænge perioden, så ingen kan falde ud af dagpengesystemet i 2020

Sammen kan vi skabe ro på arbejdsmarkedet både for virksomheder og dagpengemodtagere. Det er svært at finde et nyt arbejde for tiden og et stop for den ”neutrale” dagpengeperiode lige nu hjælper ingen. Men selv i månederne efter sommerferien, vil det være svært at finde et arbejde, særligt for dem som også var i systemet før krisen som nu risikere at ryge ud af dagpengesystemet og komme endnu længere bag jobkøen. Derfor skal vi forlænge perioden, så ingen kan falde ud af dagpengesystemet i 2020.

Flere økonomer fortæller i samlet flok, at vi skal hæve indkomsten for de lavtlønnende, så er det ikke på tide at vi stopper udhulingen af dagpengene og giver de ledige et økonomisk løft. Lad os starte med at hæve dagpengene de første tre måneder. Det vil gavne den danske økonomi.

Fjern benspænd

Og lad os nu give folk mulighed for at kunne udvikle sig, mens de er arbejdssøgende. Vi skal fjerne de benspænd som gør at alt for få ledige kan efteruddanne sig og gøre sig selv endnu mere kompetencegivende for virksomhederne. Ja, helt konkret, gør benspændene at det er svære for ledige i alle kategorier at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Vi skal fjerne de benspænd som gør at alt for få ledige kan efteruddanne

Kom nu regering, I har bolden, så lad os spille sammen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Næstformand i HK Danmark.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

og jeg spørg endnu en gang hvad med dem på kontanthjælp som bliver trukket 1000 kr
det er blevet meget svære at finde arbejde i disse corona-tider
og der er mange kontanthjælps modtager der er afhængie af offenligt transport
og det er der de 1000 kr ville være til stor hjælp når det handler om job
både når man søger job, og den første tid hvis man finder et job.
og jeg har en fornemmelse af at mange tror at pengene hænger på træerne
men nej det gør de iværtfald ikke for kontanthjælps modtager og de 1000 kr
der bliver trukket har kun gjort det svære at komme rundt med bus til job-
samtaler..så det bliver ,højst, to jobsamtaler om månden og der er månder
hvor man prøver at undgå jobsamtaler da der så ikke er penge at leve for
og ja man burde tage til alle de jobsamtaler der er men når det koster
75-100 kr med bus frem og tilbage er det ikke nemt når man bliver trukket
1000 kr,,, af en kontanthjælp som politikerne i først omgang
har vedtaget man kan leve for, så jeg mener ikke det er særligt velovervejet
da man vedtog 225 timers reglen...

Store og mange samfundsgrupper har brug for OPREJSNING.De er gennem årtier blevet overset.Deres økonomier er trængte.Og de er selv trængt op i en krog. Fastlåste. Uden udsigt til at deres livsbetingelser vil forbedres. Det er på tide samfundets allersvageste ikke bare bliver overset. Hvor mange tænker på at der er FORÆLDRE blandt disse grupper ? Forældre der skal opdrage og være noget for de børn de har. Deres børn skal vokse op, og i fremtiden finde en plads og ståsted i et liv. De skal kunne klare sig. Være både gearet og rustet til en fremtid der kun kan blive endnu mere krævende end hvad alting er nu. Den SOCIALE ARV styrer de flestes liv. Det er ikke underordnet hvordan børn har det.Hver eneste barndom bliver taget med på livsrejsen.Med de traumer der kan have været. FATTIGDOM præger børn negativt og sætter varige spor.

Annonce