Mere efteruddannelse - har vi råd til at lade være?

Om få år vil vi mangle tusindvis af faglærte, mens der vil være stort overskud af ufaglærte. Derfor det i højere grad være økonomisk attraktivt for virksomhederne at sikre systematisk efteruddannelse af deres ansatte.
I fredags mødte jeg tilfældigvis en tidligere postarbejderkollega i toget. Vi faldt straks i snak om Post Danmarks svære økonomiske situation, de fortsatte omstruktureringer og de vedvarende fyringsrunder i virksomheden. En snak om utryghed for hvad fremtiden måtte bringe, om frygten for fyring men også en snak om efteruddannelse.

Min kollega er ufaglært ligesom de flere tusind andre postarbejdere. Min kollega har i mange år troligt passet sit arbejde, håndsorteret hundredtusindvis af breve med de nedslidningsskader, der desværre følger med jobbet.

”Du sagde til mig, for flere år siden, at jeg skulle gå i gang med en uddannelse, men det er jeg nu” fortalte min kollega med stolthed i stemmen. Han var begyndt at læse akademiuddannelse i ledelse. Min kollega har dermed taget et vigtigt skridt for at fremtidssikre sig selv på et arbejdsmarked, der stiller stadigt større krav. Det glædede mig meget.

Fra ufaglært til faglært
Vi må se i øjnene, at hvis ikke vi alle efteruddanner os, så vil vi – før eller siden – stå bagerst i køen til fremtidens job. Efteruddannelse skal være en naturlig del af alles arbejdsliv, og vi har et fælles ansvar for, at vi alle løbende opgraderes.

Hvis ikke vi alle efteruddanner os, så vil vi – før eller siden – stå bagerst i køen til fremtidens job

På årets partikongres erklærede Mette Frederiksen, at Socialdemokratiet vil stille sig i spidsen for at sikre, at de mange tusind ufaglærte sikres ordentlig efteruddannelse. 70.000 ufaglærte vil om føje år være uden arbejde, alt i mens der vil mangle 70.000 faglærte.

Det er både visionært og godt købmandskab. Vi skal ikke acceptere, at tusindvis lades i stikken, alt imens vi importerer faglært arbejdskraft udefra. Vi skal som samfund sikre, at vi alle kommer med. Men det bliver ikke nemt. Skal de mange ufaglærte efteruddannes, kræver det, at virksomhederne og fagforeningerne sammen finder løsningerne på den enkelte arbejdsplads.

Fra frivillighed til tvang
I mange overenskomster findes i dag gode muligheder for efteruddannelse. Men vi må se i øjnene, at disse muligheder ikke i tilfredsstillende omfang har skabt en uddannelseskultur i de enkelte virksomheder.

De kommende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked skal derfor gå skridtet videre. Graden af frivillighed til at efteruddanne de ansatte i virksomhederne bør understøttes med økonomisk motivation, så flere virksomheder påbegynder efteruddannelse af dets ansatte. De virksomheder, der sikrer systematisk efteruddannelse, skal kunne drage økonomisk fordel af det, imens de der undlader må betale en større del af gildet.

De virksomheder, der sikrer systematisk efteruddannelse, skal kunne drage økonomisk fordel

Overenskomsterne sikrer i dag, de ansatte ret til efteruddannelse men det er ikke godt nok. Skal vi for alvor løfte mange fra ufaglært til faglært, skal det være en ret for ansatte, at få en fagligt relevant erhvervsuddannelse de steder, hvor der er mulighed for det.

Ligeledes kunne overenskomsterne med fordel udvikles til, at arbejdsgiverne har pligt til, i samarbejde med fagforeningerne, at udarbejde efteruddannelsesplaner for alle ansatte i virksomhederne. For nogle vil tvang måske være en svær kamel at sluge. Men spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være?

 

Morten Søndergaard er faglig sekretær i fagforbundet 3F.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook