Annonce

Opråb til studerende: Vi bør stille os bagerst i køen

Der er nok af politiske initiativer på to do-liste. Når vi studerende træder et skridt til siden, bliver der plads til at diskutere løsninger for arbejdsløse
Corona-krisen har givet 50.000 danskere en fyreseddel i hånden. De mærker nu på pengepungen, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet år for år, og at ufaglærte jobopslag bliver færre. Derfor er tiden ikke til, at studerende skal have højere SU, som nogle råber op om.

Corona-krisen gør ondt på alle

Den økonomiske krise, Corona-virussen har kastet af sig, er ikke noget at råbe hurra for – heller ikke for studerende. Flere af mine venner er blevet sendt hjem fra arbejde. Alligevel er det mest solidariske, at studerende stiller sig bagerst i køen, når det kommer til hjælpekroner fra staten. Forskellen er nemlig, at du som studerende på en videregående uddannelse har udsigt til en fremtid med fuldtidsstilling og en markant højere indtægt.

Studerende på en videregående uddannelse har udsigt til en fremtid med fuldtidsstilling og en markant højere indtægt

At være studerende er en midlertidig position. Samtidig har staten tilbudt et forhøjet SU-lån i krisetiden som en håndsrækning til de mest trængte. Prototypen på en arbejdsløs under Corona-krisen er en midaldrende med grundskolen som eneste uddannelse. Uden uddannelse i bagagen er de Corona-arbejdsløse i en særligt udsat position, som vanskeliggør det at finde job.

De ufaglærte skal ikke betale regningen (igen)

Ufaglærte job er en mangelvare, og de ufaglærte risikerer langtidsledighed, som vi så det under finanskrisen. De er dårligere stillet end studerende og må altid før os få en hjælpende hånd. Når vi studerende træder et skridt til siden, bliver der plads til at diskutere løsninger for de arbejdsløse. Forhåbentligt kan pengene, der ikke går til fordobling af SU’en, kanaliseres hen til de arbejdsløse. Der er nok af politiske initiativer på to do-listen.

Når vi studerende træder et skridt til siden, bliver der plads til at diskutere løsninger for de arbejdsløse

Først og fremmest skal dagpengenes kompensationsgrad øges, så man ikke skal frygte for sin økonomi, selvom man skulle miste sit job. I dag kompenserer dagpengene kun under 50 procent af en gennemsnitsløn. De ufaglærte skal opkvalificeres massivt, så de har en reel chance på arbejdsmarkedet. Og så ville det klæde os studerende at bidrage til at betale den regning, der forsikrer os, hvis vi skulle blive arbejdsløse.

A-kasse-kontingentet er kroner og øre skrabet sammen af alle dem, der går på arbejde og af deres løn betaler et a-kasse-kontingent. De Corona-arbejdsløse har også bidraget. Studerende kan få et sådant kontingent kvit og frit på trods af de rettigheder til dimittenddagpenge, der følger med for os. Det kan da kun være fair, at man betaler for den forsikring, som en a-kasse er, for at kunne nyde godt af den.

Studerende, lad os træde et skridt til siden for at give plads til de arbejdsløse

Studerende, lad os træde et skridt til siden for at give plads til de arbejdsløse. De er mest trængende.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Signe Kaulberg er forbundssekretær i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og uddannet folkeskolelærer.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Du har stadigvæk ikke fatte det,,der er ledige på kontanthjælp, det ikke er lykkes at finde et arbejde og de bliver straffet med 225 timers reglen...trukket 1000 kr = Dummebøde, og kun fordi de ikke har fundet et arbejde...og og og lad vær med at påstå at den er afskaffet for det er den ikke..og der findes allerede en regle der siger at hvis kontanthjælps modtager siger nej til et jobtilbud bliver ens kontanthjælp stoppet.Men dem der er på kontanthjælp har aldrig fået tibudt et job..og hvad gør man så,,jo man vedtager 225 timers reglen,,og den er kun blevet lavet for at tilfredsstille dem der har ondt i røven over at dem der ikke har et job og går hjemme på skattekroner..det er en ondt i røven regel og gør kun mennesker fattige..Og sig så ikke at det ikke er blevet dyre at være ledig for det er det,,,1000 kr

TumbeThomas, th8914892@gmail.com, Avid Nielsen, Svend eller hvad han nu kalder sig, udtaler sig om alt uden at sætte sig ind i stoffet.
Det nytter ikke at gøre ham opmærksom på at det meste af det han beskylder S for er fra de tidligere Venstre regeringer, mon det er et forsøg på at få folk til at tro, at det er rigtigt hvad han påstår, selvom 99,9% med største lethed kan tilbagevises som værende nonsens.
Tænk at abonnere på Piobare for at udstille sine ringe evner !!!