Coronakrisen forpligter os til at fremtidssikre Danmark

En krise er en udfordring, der skal håndteres. Men en krise er også et nyt blik på tingene. Krisen betyder, at vi ikke kan gøre det i morgen, vi gjorde i dag.
Foto: Colourbox
De borgerlige vil have os til at tro, at vi ikke har råd til alt det, vi prioriterede for et halvt år siden. Men det er forkert. For det er faktisk lige omvendt: En krise giver et nyt blik på tingene, og de største kriser har ført til de største langsigtede forbedringer.

Han forstod, at det netop er i krisetider, at der er brug for resolut handling fra staten for at genoprette økonomien

For da Franklin Delano Roosevelt en kølig dag i marts 1933 blev taget i ed som USA’s 32. præsident, var det et land i dyb krise, han overtog. Den republikanske forgænger som præsident – Herbert Hoover – havde kun gjort krisen værre ved at se statsfinanserne som et husholdningsregnskab, så statsbudgettet skulle balancere. Hvis indtægterne gik ned måtte skatterne sættes op, mente Hoover.

Roosevelt så muligheden

Roosevelt gjorde det modsatte. Han forstod, at det netop er i krisetider, at der er brug for resolut handling fra staten for at genoprette økonomien. Derfor satte han store projekter i gang, der holdt hånden under de amerikanske arbejdere. Langsomt men sikkert, fik det økonomiske reformprogram USA på fode igen. Arbejdsløsheden faldt, optimismen vendte tilbage og økonomien kom i gang igen.

Men Roosevelt fik ikke kun afhjulpet de akutte økonomiske problemer. Han fremtidssikrede også USA, så der skulle gå fire årtier, før den næste krise kom. Fra midten af 30’erne til oliekrisen i 70’erne var USA præget af fremgang, lav arbejdsløshed og bedre levevilkår for den almindelige amerikaner.

Roosevelt gav de amerikanske arbejdere ret til at organisere sig i fagforeninger til at forhandle kollektivt

Roosevelt gav de amerikanske arbejdere ret til at organisere sig i fagforeninger til at forhandle kollektivt. Det var upopulært hos højrefløjen, men han kunne se at det var nødvendigt. Han indførte også en regulering af bankerne der betød, at de gik fra at være en del af casinoøkonomien til at være solide, stabile og dejligt kedelige.

Roosevelt indførte et landsdækkende socialt sikkerhedsnet og tog fat på at sikre den amerikanske natur og miljø. Og meget, meget mere. Og i Danmark gjorde vi med Kanslergadeforliget det samme: Indførte lovgivning, der både hjalp nu og her og fremtidssikrede vores samfund til de kommende årtier.

Et nyt blik

En krise er en udfordring, der skal håndteres. Massevis af beslutninger, der skal tages på kort tid og har enorm betydning for almindelige menneskers hverdag. Men en krise er også et nyt blik på tingene. Krisen betyder, at vi ikke kan gøre det i morgen, vi gjorde i dag. Vi skal finde nye løsninger, og det er kun ambitionerne og modet der bestemmer, hvad de nye løsninger er.

Det skete ikke efter finanskrisen. Vi var hurtige til at redde bankerne under finanskrisen, men da den akutte fare var drevet over, slap ambitionerne op. Vi koncentrerede os om at få balance på statsbudgettet igen, selv om det kostede dyrt for de arbejdsløse – i Danmark og i Sydeuropa, hvor man taler af den tabte generation af unge.

Vi fik en ny banklovgivning, men tog ikke fat på den grundlæggende usundhed i finanssektoren. Vi regulerede boligmarkedet, men gjorde ikke op med det grundlæggende paradoks, at boligmarkedet i de store byer er lukket for mennesker med almindelige indkomster, mens gode og velholdte huse i de små byer står til salg i årevis.

Vi brugte ikke finanskrisen som afsæt for en diskussion af, hvad det er for et samfund, vi ønsker

Og vi brugte ikke finanskrisen som afsæt for en diskussion af, hvad det er for et samfund, vi ønsker. Måske fordi vi ikke turde. Måske fordi vi stadig var indhyllet i den borgerlige logik fra nullerne om, at grådighed var godt, finanssektoren bare skulle lades i fred og Hotel Skt. Petri var alle tiders sted at drikke magnumchampagne.

Modsætninger uden mening

Det er derfor, det ikke giver mening at lave en modsætning mellem en ambitiøs socialdemokratisk politik og den indsats, vi gør her under corona-krisen. Det ene udelukker ikke det andet. Faktisk tværtimod, kan vi se når vi tillader os at lære af historien.

Der er ikke nogen modsætning mellem corona-krisen og en stærkere klimaindsats

Der er ikke nogen modsætning mellem corona-krisen og en stærkere klimaindsats. For hvis vi kommer til at kickstarte økonomien – og det gør vi nok i en eller anden grad – er det eneste rigtige at gøre det på en måde, der fremtidssikrer både Danmark og vores erhvervsliv til en verden, hvor klimaspørgsmålet er uomgængeligt. Der kommer til at være masser af arbejdspladser og velstand i at være de første, der udvikler klimaløsninger, så hvorfor ikke tænke det ind, hvis vi alligevel skal skubbe økonomien i gang igen?

Der er heller ikke nogen modsætning mellem hensynet til en værdig tilbagetrækning for dem, der er nedslidt efter mange år på arbejdsmarkedet, og vores indsats under og efter corona-krisen.

Hvis der kommer en periode med økonomisk nedgang, er det måske netop det, der skal være anledningen til at lade dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, trække sig tilbage. Hvorfor skal nedslidte Arne fortsætte flere år endnu, hvis der står yngre kræfter klar, der mangler fodfæste på arbejdsmarkedet?

Og der er slet ikke nogen modsætning mellem corona-krisen og vores velfærd. Om noget har corona-krisen åbnet vores øjne for, hvor vigtigt det er, at vores velfærd fungerer. Når man sammenligner Danmark med andre lande, kan man se, hvor vigtigt det er at tingene fungerer og hvad der sker, når de ikke gør.

Enhver kan i dag se, at de borgerliges hede drøm om store nedskæringer i vores offentlige velfærd, er helt forkert

Enhver kan i dag se, at de borgerliges hede drøm om store nedskæringer i vores offentlige velfærd, er helt forkert. Det er vores samfundsmodel, hvor den offentlige og private sektor understøtter hinanden, der sammen med en befolkning der har handlet helt fantastisk, har båret vores land igennem corona-krisen.

Derfor er det det, vi skal udbygge. Rigdommen, som bliver skabt ude på de private arbejdspladser og velfærden, som bliver skabt i den offentlige sektor skal forstærkes, ikke svækkes.

Den farlige rådvildhed

Der eksisterer en rådvildhed på den borgerlige fløj. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. For hvad er egentlig det borgerlige svar på de udfordringer, corona-krisen giver? Hvad er det borgerlige svar på klimakrisen? På den udhuling af almindelige menneskers indkomster, vi ser i mange lande? Det er der ingen, der rigtigt ved.

I stedet for langsigtede perspektiver er højrefløjen reduceret til standardsvar. Skattelettelser, som i sin mest absurde udgave blev til Liberal Alliances evige krav om at de største biler skulle være billigere. Dén rådvildhed gavner ingen, bortset fra kernevælgerne i Nordsjælland der fik Audien lidt billigere.

Rådvildheden kan være direkte farlig, som vi ser i USA med Trump

Rådvildheden kan være direkte farlig, som vi ser i USA med Trump, i Italien og i Ungarn. For hvis ikke der findes bedre løsninger, kan rådvildheden brede sig til befolkningen. Derfor er det ikke kun en mulighed, men en pligt at komme med løsninger på de udfordringer, corona-krisen giver samtidig med, at vi fremtidssikrer Danmark.

Hele Danmark, fra høj til lav og fra øst til vest. For det er jo det, der gør Danmark til Danmark.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Henrik Andersen er cand.scient.pol. Han har i en årrække arbejdet i krydsfeltet mellem politik, analyser og rådgivning og har siden 2016 været tilknyttet Netavisen Pio som klummeskribent og anmelder. Han er desuden kredsformand for Socialdemokratiet i Gladsaxe.

Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Den nuværende CORONAKRISE sætter fokus på PRIORITERING. Hvad er det vigtigste ? PENGE/Økonomi eller
MENNESKELIV ?
Fremtidige alvorlige virusrelaterede kriser vil bero på nøjagtig det samme spørgsmål. Og en lignende krise vil
udvikle sig udfra holdningen til samme spørgsmål.
Alle verdens lande vil være i farezonen for at nye virus vil brede sig.Derfor må der sættes ALT ind på at stoppe de potentialer,der vil kunne udløse en smittestart og omfattende spredning af den. Måske burde rejseaktivitet og indrejse til RISIKOBETONEDE lande fuldkommen FORBYDES.

IKA, At skulle vælge mellem hvad der er vigtigst, menneskeliv eller økonomi i forbindelse med Coronakrisen er jo et svært valg, men hvis man vælger fortsat at holde samfundet nedlukket vil der ikke være økonomi til at drive hospitalerne og så vil der jo være andre som må død af de ikke Coronarelaterede sygdomme man ikke kan kurere p.g.a. manglende bevillinger til personale m.m. Der vil også mangle penge til pensioner og kontanthjælp når statskassen er tømt.

Får du betaling for at have så uintelligente holdninger THOMAS ? Måske det du lever af ?

Jeg tror ikke danmark lukker ned næste gang der kommer en ligende virus..Denne her gang blev alle taget på sengen og næste gang er der en handlingsplan..Går jeg ud fra at folketinget er igang med at strikke sammen..Og en støre pengepulje,,, lige som bankerne har en støre pengeplulje i tilfælde af en finaskrise..Og jeg tror at håndsprit er noget der er kommet får at blive,,og næste vinter er der nok heller ikke mange der pliver smitte med influenza, Da jeg ihvertfald vil bruge håndsprit lige som så mange ander, og håndsprit koster ikke ret meget,det kun lige nu på grund af krisen..og vi er alle blevet meget kloger så vi ved hvad vi skal gøre ved næste virus HOLD AFSTAND og dette gælder stadigvæk

Og vaske hænder og spritte både ude og inde

Henrik Andersen....Interessant analyse og konklusion. Tak!

Annonce