COVID-19-virussen er den lydløse krig, som kom snigende og udviklede sig hastigt til en pandemi verden over. Statsminister Mette Frederiksen har flere gange pointeret at "vi står på ubetrådt land” i denne coronatid.

Den lydløse krig

Men der kommer også en tid efter corona. En tid, hvor Danmark genåbner, en tid hvor økonomien ser helt anderledes ud end forventet. En tid der tegner billedet af en økonomiske krise. Her er vi ikke længere på ubetrådt land, men beriget med erfaringer fra tidligere økonomiske kriser.

Sparekniven har været for skarp

Erfaringerne fra finanskrisen fortæller os nemlig lige præcis, hvad vi skal og ikke skal gøre. Siden finanskrisen har den offentlige sektor skåret et stort antal offentligt ansatte væk. Det har gjort vores fælles og aktuelle velfærd skrøbelig, og forventningerne til velfærd har ikke altid kunne indfries. I den situation, som vi står i lige nu, har den tidligere sparekniv vist sig at have været alt for skarp.

Mangel på kollegaer kan knække vores evne til at behandle og levere velfærd

Vores sundhedsvæsen er ekstra skrøbeligt i en situation som denne. Den har vist os, at mangel på kollegaer kan knække vores evne til at behandle og levere velfærd på et højt, forsvarligt og hygiejnisk plan. Ikke på grund af manglende faglighed, men på grund af for få kollegaer, for højt arbejdspres og manglen på udstyr og sengepladser.

Sundhedsmyndighederne har forbudt adgang for frivillige på landets plejecentre. Det har været en god ting netop for at beskytte de mest sårbare. Men det har også med stor tydelighed vist, hvor katastrofal manglen er på plejepersonale. Det har i den grad vist behovet for flere faglærte ressourcer.

Meget rigtigt er allerde gjort 

Der er aktuelt foretaget rigtige mange gode tiltag i form af hjælpepakker, suspendering af lovgivning og midlertidig ny lovgivning. Alt dette er ubetrådt land. Men der er fundet midlertidige løsninger. Løsningerne som jeg tror på er helt rigtige og stor ros for det. Hjælpepakkerne har været en nødvendighed, for selvfølgelig skal vi undgå at ansatte mister deres arbejde og må gå fra hus og hjem. At virksomhederne har kvalificeret arbejdskraft, når der kan sættes tryk på kedlerne igen og produktionen skal normaliseres.

Den offentlige sektor og den private sektor er hinandens forudsætninger

Selvom der har været en del ubetrådt land, så skal der også ses på alt det, som vi har lært, og det som står endnu klarere end før. At den offentlige sektor og den private sektor er hinandens forudsætninger, må siges at denne tid, er det bedste eksempel vi kan finde. For at holde gang i så meget af den private sektor og undgå en endnu større nedgang i produktions-Danmark, så suspenderes bl.a. anlægslofterne i kommuner og regioner.

Vores fælles velfærd, ældrepleje, daginstitutioner, folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, renovation osv. har en vigtig i rolle i at den private sektor kan fungere optimalt.

Vi må ikke stille os selv svagere

Den vigtigste lektie i den corona-pandemi må være, at tiden efter corona ikke må blive præget af en krisepolitik, der svinger sparekniven over vores fælles velfærd. Udover det i en normaliseret hverdag vil være mere ulighedsskabende, så vil det også stille os endnu svagere, når vi desværre møder den næste krise.

Tiden efter corona ikke må blive præget af en krisepolitik, der svinger sparekniven

Derfor bør de tre første skridt i genopretningen efter corona være: Suspendering af serviceloftet i kommuner og regioner. Hastebehandling af den velfærdslov, der skal sikre at pengene til velfærd følger befolkningsudviklingen. Og sidst, men ikke mindst: Et opgør med Budgetloven, så vi kan få mere tryghed, tillid og lighed i vores samfund.